ORD // Digtsamling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2016
  • Opdateret: 29 jan. 2017
  • Status: Igang
Ord om alt og intet. Ord om tanker og følelser og forestillinger. Ord om kosmos og kaos. Ord.

2Likes
2Kommentarer
1494Visninger
AA

1. FOSTERSTILLING

mørket ligger i fosterstilling og spytter ud i blodårene
mørket er født i mørnede hjertekamre
knoglede fingre maler knogler røde med klumper af indtørret blod
modellerer et mesterværk af blåmelerede farver på knuste knæskaller
blidt arret landskab i vinterhud flækker og bliver ulækkert
lungerne kapitulerer i dit klimaks
konstant skælven bryder vejrtrækning
vag vejrtrækning
salte bloddråber mod forvaskede læber
skriger lydløse ord mistet i toiletkummen
stemme frosset til isklumper
lader nerverne være håbet
et sats om at tilsvine mørket, nej, dræbe mørket
mørket er udødeligt og usårligt
pludselig omfavner regndråber brækkede knogler 
smelter mod lange øjenvipper og svier i øjenhuller
hungrende gråd i frosne tåspidser
fortærende udmattelse
vinger brækkes i halve stykker
knuste knoer slår mod vemodige vægge i ekstatiske slagsmål
husmur af udbrændte sjæle står i pis til knæene
morbide individer tynget af tyngdekraft
græder uden en skæbne
kvæles i hjertekamrenes mørke
dør uden et minde
hærdet

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...