Forfra og igen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2016
  • Opdateret: 3 sep. 2016
  • Status: Færdig
Ava er erotisk danser om aftenen og dagen er hun en nørdet drenge pige der elsker at spille computer og læse tegneserier. Men hun vil noget andet med sit liv, hun søger et job som assistent på The nerd Machine, da hun er stor fan af grundlæggeren, skuespilleren Zachary Levi. Men hun bliver tilbudt et andet job, hun skal være personlig assistent eller nærmere barnepige for den impulsive stjerne og holde ham ude af problemer. Men kan hun overhoved få ham til at høre efter eller vil han sno hende om sin lille finger ?

2Likes
1Kommentarer
7105Visninger
AA

35. "Du ventede på mig"


 Ava vågnede op, hun var forvirret, hvor var hun ? Så kom det hele væltende ned over hende og det føltes som om hun skulle blive knust og hun gispede.
 "Ava, er du vågen ?" Hun hørte en stemme og drejede hovedet, det var Luke og han så bekymret på hende.
 Hun kæmpede sig op og sidde, hun kunne næsten ikke få sig selv til at spørge. "Er der nyt Luke ? Er han .."
 "Jeg er ked af det Ava, de har fået stoppet blødningerne, men de måtte genoplive ham syv gange i alt, de giver ham ikke mange chanser". Han så virkeligt ulykkeligt på hende.
 Ava rejste sig som i trance. "Jeg må se ham, han har brug for mig, hvor er han ?"
 "Er du sikker på det er en god ide ?" Han så på hende, men hun gik bare hen mod døren og han skyndte sig med hende.
 Luke greb fat imen sygeplejerske og forklarede situationen, heldigvis var se til at tale med og en læge kom og tog hende med ned til hans stue.
 "Som sagt vi fik endeligt stoppet blødningerne, men hans hjerte stoppede 7 gange undervejs, han ligger i respirator nu for at aflaste kroppen, det er svært at sige noget, men statistikken er ikke god". Sagde lægen og så trist men venligt på hende.
 Hun nikkede og lægen tilføjede. "Men det taler til hans fordel at han kæmper, han virker ikke som om han vil give slip, så måske, tro på det".
 Hun gik langsomt hen til hans seng, han var bleg men blå plamager var begyndte at træde frem, og han havde slanger og forbindinger alle steder.
 "Zac jeg elsker dig, jeg venter på dig, kom tilbage til mig ikke ?" Hun satte sig ned og greb hans hånd.
 Ava vidste ikke hvor langt tid der gik, hun nægtede at flytte sig, hun ville ikke forlade ham, han havde bedt hende vente på ham og det havde hun i sinde at gøre.
 Hun snakkede næsten konstant med ham, Luke kom og gik, han følte sig tydeligvis ansvarlig og han kom med mad og drikke til Ava, men hun kunne ikke få andet end lidt vand ned.
 "Ava klare du den ?" Det var Eric der kom først ind af døren, David og Joel i hælene på ham, de så alle trætte og rødøjede ud.
 Hun slog armene om halsen på Eric og han krammede hende tæt ind til sig, Joel og David gav hende også hver et knus. "Hvor er jeg glad for at se jer".
 "Hvordan ser det ud Ava ? Er der håb ?". David så nærmest bedende på hende, som om hun kunne sørge for at alt blev okay igen.
 Ava tog Zacharys hånd og så på dem. "De har stoppet blødningerne, men de har måtte genoplive ham 7 gange, de siger chanserne ikke er ret store, men han bad mig vente, jeg ved han kommer tilbage når han er klar".
 "Ja vi er nød til at tro på det, han er stærk og jeg ved han ikke er klar til at tage herfra endnu". Sagde Joel og lagde en hånd på hendes skulder.
 Ava bed sig i læben. "Undskyld, jeg skulle have stoppet ham, jeg følte noget var galt, det var mit ansvar at beskytte ham".
 "Ava, vi kender ham, du kunne ikke have stoppet ham, du må ikke føle dig skyldig". David så venligt på hende.
 Hun smilte svagt. "Og undskyld David, men du må nok hellere fyre mig, jeg har ikke overholdt min kontrakt". 
 "Ava hvor dum tror i alle sammen egentlig jeg er ? Som om jeg ikke havde regnet det ud for længe siden, men jeg kender Zac og jeg vidste også at han er forelsket i dig før han selv indså det". Svarede David med et skævt smil.
 De ventede og ventede, de andre kom og gik, men der var hele tiden mindst en af dem der, Ava forlod kun rummet for at gå på wc, hun døsede lidtnind imellem på,en madres på gulvet.
 De første 2 dage spiste hun intet, men så tog David fat i hende og sagde hun skulle tænke på Zachary, om han ville ønske hun skadede sig selv, så hun tvang sig selv til at spise.
 Det var selvfølgelig over alt i nyhederne, som viste optagelserne af ulykken igen og igen, de andre kunne fortælle at de stod jurnalister vagtbuden for hospitalet og ventede på nyt.
 Ava blev ved at snakke til ham og hun syntes hun kunne se hans øjne bevæge sig bag øjenlågene ind imellem, ognså bad hun, bad til at han måtte vågne og være bare nogenlunde normal, de var ikke sikker på om hans hjerne havde taget skade af perioderne uden ilt.
 På 4 dagen valgte de at fjerne respiratoren, hvis han ikke kunne trække vejret selv var der ingen chanse for at han vågnede.
 Ava holdt hans hånd da de fjernede den og sagde blidt. "Kom så skat, du kan godt, for os, kom nu tilbage".
 De holdt alle sammen vejret, ville han trækket vejret, eller var det nu det sluttede ? Der gik fem sekunder, intet, der gik 10 sekunder, intet, Ava kunne se de andre begyndte at opgive. "Kom nu skat".
 Pludseligt bevægede hans bryst sig, han trak vejret, men efter et par svage indåndinger, begyndte maskinerne at bippe, iltmætningen faldt, han trak ikke vejret godt nok.
 Ava lagde hans hånd mod sit bryst og trak vejret dybt. "Zac, følg min vejrtrækning, du kan godt skat".
 Og langsomt rettede hans vejrtrækning sig og han trak vejret i takt med hende.
 På 6 dagen midt om natten var Ava alene på stuen for en gangs skyld, hun havde tvunget de andre til at tage på hotellet og sove, de var alle udkørte.
 Hun sad på stolen ved siden af sengen og hvilede sit hovede mod sengen ved siden af ham, hun var døset hen.
 "Ava". Hun var sikker på at hun drømte, hun hørte sit navn og mærkede noget blidt røre hendes kind, hun ville ikke vågne, for i drømmen kunne hun høre hans blide stemme.
 Noget begyndte at bippet, og hun vågnede forskrækket, hvad skete der ? Hvorfor bippede hans iltmåler sådan, var han holdt op med at trække vejret ? 
 "Zac ?" Hun blinkede forvirret og så på ham og han sendte hende hende et forsigtigt smil.
 Hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere, han var vågen, var han okay ? han løftede hånden og strøg hende blidt over kinden. "Du ventede på mig".
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...