BFB 3: Best summer | Harry Styles | p a u s e

1. pladsen i Prequel/Sequel-konkurrencen |
Det er blevet summer, det betyder, at Freya og vennerne skal på ferie. De skal til Frankrig og det er der én grund til. Freya og Harry har fundet frem til, at Freyas far, Adam, befinder sig i Frankrig hele sommeren. De tager ned og holder ferie, samtidig med, at de planlægger bryllupper og prøver at finde Freyas far. Finder de Freyas far? Og hvad sker der, når Freya og alle de andre finder ud af, at Louis har følelser for hende?
| 3'er til Best Friends Brother - læs 1'eren og 2'eren først |

49Likes
25Kommentarer
7983Visninger
AA

6. 5 - ”Lad dog vær med at slå,”

Freyas synsvinkel

Jeg vågnede ved, at der var en stemme, jeg kendte alt for godt, der snakkede, men det var et sprog, jeg ikke forstod. Der var meget jeg ikke kunne, men jeg hadede andre sprog end engelsk.

” Merci - Je vais faire en sorte que nous allons au café vers deux heures. Merci encore” Jeg vendte mig om, så jeg kunne sove videre, men da jeg gjorde det, kunne jeg mærke, at jeg skulle tisse. Jeg sukkede tungt og valgte så at rejse mig, og kunne godt se, at Harry kiggede på mig, mens han lagde på.

”Hvad nu Freya?”

”Ingenting, jeg skal bare tisse,” sagde jeg og gik ud på badeværelset for at tisse. Da jeg kom tilbage, lå Harry henne i sengen, hvilket fik mig til at smile. Jeg var sikker på, at vi ikke skulle noget i dag, vi skulle bare putte og være ligeglade med vores venner. Bare være ham og mig. ”Hvem snakkede du i telefon med?” spurgte jeg og lagde mig i sengen, så tæt på ham, som jeg kunne komme. Jeg lå med fronten mod ham, og vi lå så tæt, at jeg kunne mærke hans ånde mod mig.

”Ham baristaen fra i går, han sagde, at Adam ville være der ved en to tiden, så vi skal derhen ved en to tiden,” fortalte han. Jeg sagde ingenting, for jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg vidste slet ikke, om jeg havde lyst til at møde ham. Min far. Lige nu ville jeg bare helst være sammen med min forlovede og vores venner og slet ikke tænke på min far, selvom jeg vildt gerne vil møde ham. Jeg ville så gerne have, at han var der til mig og Harrys bryllup.

Vi havde stadig ikke fundet ud af så meget endnu, men det skulle nok komme. Vi havde planlagt, at vi skulle finde min far, inden vi begyndte at finde en dato.

”Jeg ved slet ikke, om jeg har lyst Harry. Han ved jo slet ikke, at jeg lever. Han aner jo ingenting, og det gør forfærdelig ondt at tænke på, at han sikkert ikke gider at lære mig at kende, og så har hele denne her tur været forgæves, så kunne vi have ventet med en ferie, og brugt pengene på noget mere fornuftigt, for jeg ved…-” han afbrød mig.

”Siger min Freya lige, at vi kunne bruge penge på en fornuftig måde end en ferie?” spurgte han. ”Hvad har du gjort af Freya og hvem er du?” grinede han, og lagde hans hånd på min kind, som han forsigtig strøg med hans tommelfinger.

”Lad nu vær Haz,” mumlede jeg og lagde min hånd ovenpå hans. ”Hvad skal jeg gøre?”

”Lad vær med at tænke, som du aldrig plejer at gøre. Lad mig tænke for dig, jeg gør kun det her, fordi jeg ved, hvor meget det betyder for dig, hvis din far kan være med til brylluppet. Lad mig være den fornuftige af os, som det altid er, og bare følg mig,” han kyssede mig.

”Jeg elsker dig,” sagde jeg og kyssede ham igen.

”Hmm, det ved jeg,” grinede han. ”Og jeg elsker jer to,” han lagde mere i kysset, men vi kom ikke langt, da der blev banket på. Jeg sukkede og trak mig lidt fra Harry.

”Kom ind!” råbte jeg. Jeg gad ikke stå ud af sengen, for jeg lå så godt.

”Tro mig, jeg havde også bare gået ind, men det er svært, når der er låst,” lød det fra den anden side af døren.

”Omg,” mumlede jeg.

”Nu skal jeg,” sagde Harry og gav mig et kys på næsen.

”Du er en skat,”

”Det ved jeg,” grinede han og lukkede vores venner ind. Det var Daisy, Niall og Amy der kom ind, mens Louis sikkert stadig lå og dasede, hvilket jeg også kunne bruge.

”Selvfølgelig er du ikke ude af sengen endnu. Jeg vidste, at vi bare skulle være gået ned til morgenmad,” sagde Daisy og kom hen til mig og slog mig i panden, som om det var normalt for hende.

”Lad dog vær med at slå,” jeg tog fat i hendes hånd og satte mig op. ”I kunne da bare gå ned og lade vær med at tænke på os,”

”Og tro mig, vi var nået helt hen til elevatoren, indtil Amy her kom i tanke om moster Freya og onkel Harry,” sagde Niall. Jeg sendte ham et smil, og så på Amy som prøvede at komme op i sengen, men den var lidt for høj til, at hun kunne komme op. Harry kom til undsætning og hjalp hende op, så hvorefter hun kravlede hen til mig.

”Kom du med ned og spise?” spurgte Amy og kiggede på mig med hendes store blå øjne. Jeg sendte hende et smil.

”Jeg skal lige have tøj på først,” sagde jeg.

”Yay, også onkel Harry,” jeg nikkede og strøg hende over den ene kind. ”Far! De går med ned og spiser!” råbte hun. Hun vendte sig om og begyndte at hoppe i sengen, hvilket bare fik Harry til at grine.

”Så venter vi udenfor Amy,” sagde Niall og gik hen til døren.

”Nej, jeg bliver her,”

”Det er okay Niall, du kan bare vende dig om, så sker der ikke noget,” sagde jeg og rejste mig fra sengen.

**

Vi sad nede i restauranten, efter vi havde stået fem minutter ude foran Louis’ dør og bankede på. Han åbnede ikke døren, så han måtte virkelig sove tungt, siden han ikke vågnede. Jeg var en lille smule misundelig på ham, for jeg kunne også godt sove, men jeg havde også brug for mad, så jeg var næsten ikke misundelig på ham.

”Hvad skete der i går?” spurgte Daisy, da vi havde fået morgenmad på vores tallerken og havde fået sat os ved et bord, vi alle kunne sidde ved. Niall have fundet en børnestol til Amy, så hun sad for bordenden, med mig og Daisy på hver siden, og så havde jeg Harry på min anden side, og Daisy havde så Niall på hendes anden side. Vi sad tit sådan her, og når Louis var med, sad han gerne mellem Niall og Harry.

”Ikke noget særligt, det var virkelig hyggeligt og romantisk,” sagde jeg og proppede noget frugt i munden. Af en eller anden grund var jeg begyndt at spise frugt, efter jeg var blevet gravid. Jeg havde faktisk ikke noget i mod det, for jeg spiste for det meste vindruer og dem elskede jeg.

”Der må have sket noget mere,” sagde Daisy, hvorefter hun kiggede hen på Harry og tilbage på mig. ”Kom nu fortæl det hele og undlad ikke nogen detaljer, eller,” hun stoppede sig selv lidt, hvorefter hun snakkede videre igen. ”Hvis der skete noget seksuelt, vil jeg ikke vide det,”

”Der skete ikke sådan noget,” grinte jeg og lidt efter mærkede jeg Harrys hånd på mit lår. Jeg begyndte at fortælle Daisy alt. Hun var jo min bedsteveninde, så der var intet der var pinligt, men der skete heller ikke noget pinligt. Jeg fortalte, hvordan det hele var, hvor godt han så ud. Jeg fortalte om champagnen, som jeg kun drak meget lidt af.

”Og han havde skrevet en sang,” sagde jeg

”Hvem har skrevet en sang?” lød det bag mig. Jeg vendte mig om, og så Louis komme gående med en tallerken med morgenmad.

”Harry,” sagde jeg sendte ham et smil.

”Nåh ja, hvem ellers?” sagde han og lignede en, der virkelig var træt. Jeg kiggede på Harry, som kiggede på Niall. De to var i gang med at grine, og jeg forstod ikke rigtig hvorfor, indtil jeg opdagede, at de sad med her deres mobil. De havde vækket ham ved at ringe til ham.

”Er der en der har sovet dårligt?” spurgte Daisy. Alle vores blikke var på Louis, som stille satte sig på stolen mellem Niall og Harry.

”Jeg lå bare og så en serie til meget sent i morges,” mumlede Louis og drak noget af den kaffe, han havde hentet.

”Hvor mange sange har du efterhånden skrevet?” spurgte Niall. Os alle sammen, undtagen Amy, sad nu og kiggede intenst på Harry. Jeg gjorde i hvert fald, for jeg vidste, at han efterhånden havde skrevet en del.

”Det har jeg ikke lige styr på,” mumlede Harry og så næsten forlegent ned i sin morgenmad, som bestod af et stykke toast og noget cornflakes. Hans hånd lå stadig på mit lår, så han gav det et ekstra klem, hvilket fik mig til at smile og se på Daisy, mens jeg selv prøvede at finde ud af, hvor mange sange hane havde skrevet. Jeg vidste jo ikke, hvor mange han havde skrevet med hensyn til hans uddannelse og den slags, men jeg vidste, hvor mange han havde skrevet og sunget for mig.

Jeg husker hans allerførste sang, som han skrev til hans ekskæreste; More Than This

I should have kissed you
They don’t know about us
Truly Madly Deeply
No control
I wanna write you a song

Han havde I hvert fald skrevet fem sange til mig. Jeg elskede, når han gjorde det, jeg følte mig speciel og virkelig elsket.

”Freya du ligner en der tænker lidt for hårdt,” kom det fra Louis, hvilket fik mig ud af mine tanker.

”Jeg tænkte bare på, om jeg vidste, hvor mange sange Harry havde skrevet, men jeg ved kun hvor mange, han har skrevet til mig, for dem har han sunget for mig,” fortalte jeg og sendte dem alle et smil og kiggede på Harry til allersidst, men han så ikke særlig glad ud. ”Han har skrevet fem om mig” og da jeg sagde det tabte Harry sin ske.

”Der er noget du ikke fortæller Harry,” sagde Daisy og jeg gjorde mig enig.

”Jeg har måske skrev 10 sange om dig Freya, eller det vil sige, 9 en halv,”

”Hvordan kan du skrive en halv sang?” spurgte Niall

”Siger det ikke sig selv? Han har kun skrevet den halv færdig,” sagde Louis, som om det var åbenlyst.

”Jeg skrev den med nogle andre, som en opgave. Jeg skrev omkvædet om Freya, men resten er om en af de andres kæreste, eller ja, det er lige meget,” mumlede han og så på mig.

Jeg kiggede slet ikke på Harry mere. Jeg var ikke sur, jeg var bare overrasket over, at han havde skrevet så mange sange. Jeg vidste ikke helt, om jeg havde lyst til at høre dem - oh hvem prøvede jeg at narre, selvfølgelig har jeg lyst til at høre dem alle sammen, men det kom bare bag på mig, at han kunne skrive så meget om mig, når jeg er den dårligste til at fortælle, hvordan jeg føler. Udover at jeg elskede ham, så var jeg den dårligste til sådan noget romantisk pjat.

”Hey skat, sig noget,” sagde Harry og fjernede sin hånd fra mit lår, for at lade hans ene finger glide over min kind. ”Er du sur?” Jeg rystede på hovedet og kiggede på ham.

”Bare overrasket over, at du har skrevet så mange om mig, helt ærlig Harry. Næsten ti sange, det må efterhånden være kedeligt at høre på det samme hele tiden og spille det sammen hele tiden, jeg…-” han stoppede mig, ved at give mig et enkelt og hurtigt kys.

”Ad!” sagde Amy, da hun så Harry kysse mig. ”Og mig” jeg grinede af hende, og da jeg kiggede på hende sad hun allerede med trutmund og ventede på, at onkel Harry skulle give hende et kys.

”Vil du ikke hellere have et af far eller mor?” spurgte Harry, men Amy rystede på hovedet, hvilket fik os alle andre til at grine. Nogle gange var Amy bare mere glad for Harry end hendes mor og far, hvilket var ret sjovt.

”Ja hvem kunne bare skrive sange,” sagde Louis og prøvede at gøre samtalen mindre underlig. Harry fik givet Amy det kys, og jeg kom i tanke om det digt, Louis engang skrev og som Harry og jeg satte musik til, eller det var mest Harry, der gjorde alt og jeg var bare enig med ham.

”Du har faktisk skrevet en sang,” sagde jeg, hvilket fik ham til at kigge op fra hans mad. ”Det er ved at være længe siden nu, men Harry fandt et digt, du åbenbart havde skrevet, og da du ikke var hjemme, satte han musik til det, og gjorde det til en sang. Jeg tror slet ikke, han ændrede noget i den.

”Hvad?!” Hans stemme var ret høj, hvilket medførte til, at der var nogle andre i restauranten, der vendte blikket hen på os. ”Har I rodet i mine ting?”

”Nej nej, rolig nu” sagde Harry og lagde en hånd på hans skulder. ”Jeg skulle vaske noget tøj, og så fløj papiret ud af din sweater,” fortalte han. Daisy og Niall sagde ikke så meget i den samtale omkring Louis’ sang, hvilket var forståeligt nok; de kendte jo ikke til noget af det.

”Jeg kan spille den for dig på et tidspunkt,” sagde Harry. Jeg hørte ikke så meget efter i samtalen, da jeg havde travlt med at spise noget mad, for jeg var ved at være rigtig sulten, hvilket Daisy også var, for vi sad bare og sendte hinanden blikke, mens de stadig snakkede om sangen.

”Det var godt, I hyggede jer i går,” mimede Daisy til mig. Jeg sendte hende et smil, hvorefter jeg sendte hende et smil, og igen kunne jeg mærke Harrys hånd på mit lår.

”For resten vil I med på café ved en to tiden?” spurgte Harry, hvilket fik mig til at spænde i hele kroppen. ”Vi skal mødes med Adam,”

”Din far?” spurgte Daisy og så fra Harry og hen til mig. Jeg nikkede og smilte en lidt anstrengt smil, men det var der ingen der opdagede, og hvis der var var det nok Harry. 

______________________________

Undskyld for ventetiden. Jeg har ikke rigtig nogen god undskyld eller forklaring på, hvorfor jeg ikke har fået skrevet det færdigt. Jeg håber I kan lide det, da jeg måtte trække tiden ud, da jeg havde planlagt sjette kapitel skulle foregå i caféen. 

Glæder I jer ligeså meget som mig at mødes med Adam, og se hvad for en fyr han er? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...