MIN KAROLINE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2016
  • Opdateret: 10 nov. 2016
  • Status: Igang
Sara mistede Karoline, og nu forsøger hun sig med at forholde sig til det liv der venter hende uden Karoline.

1Likes
0Kommentarer
158Visninger
AA

1. Karoline, min kæreste Karoline

 Som så ofte tænker jeg tilbage på dig, og mig. Jeg tænker tilbage til da vi sad på sengen, og du sagde til mig: ”Du skal ikke være bekymret. Jeg vil altid være sammen med dig, altid være lige ved din side” og jeg troede på dig udelukkende pga. dit blik, da du sagde ordene til mig, men den lykkefølelse forsvandt hurtigt da du igen have åbnet munden for så at sige ”Jeg er klar til at lukke øjnene” og jeg ville have afbrudt dig, men du lagde blot din hvide finger på mine begyndende skælvende læber og sagde så ”Jeg er klar til at tage skridtet videre. Jeg er klar til at nå den store stjernehimmel, som venter på mig deroppe” og du havde smillet, og ladet din hånd glide ned langs mit ansigt, ned af min arm til din hvide hånd nåede min, og jeg havde set på dig med tåreroverfyldte øjne, og alligevel, så sad du bare der, og du var så smuk med dit løse hår, dine klare øjne, og din perfekte porcelæn hud. Frisøren havde gjort det så godt, at man knap nok kunne se, at det ikke var dit eget hår. Du var ikke bange, du var aldrig bange for nået, som helst. Altid var du så modig, altid var du min styrke og min klippe, selv nu hvor tingene så så sorte ud, så var du stadig min klippe.  ”Men inden jeg lukker mine øjne, og inden jeg tager afsted, så tag mig med til vandet. Tag mig med til stranden”.  Og jeg havde taget dig med til stranden, vi var alle taget med dig derned. Jeg havde støttet dig skulder mod skulder, og med din hånd i min, og kigget ned på dine bare fødder og holdt øje med hvert eneste skridt du tog i sandet. Hvidt som sne, hvidt som din porcelæn hud. Du havde bedt mig stoppe, da vi nåede vandkanten og du lukkede øjne med ansigtet vendt mod himlen. Du smilte og jeg græd. Jeg græd for dig, jeg græd for mig og for os. Jeg græd dine tårer for dig.

Den nat tog du dit sidste åndedrag. Den nat steg din sjæl til himmels, for aldrig at vende tilbage og jeg havde knuget din hånd mod min kind og mit hjerte. Du var kold, men smuk som aldrig før, og det i sig selv var nok til at varme mit hjerte, for selvom jeg følte det stod stille og at jeg var den næste til at forlade jorden, så gjorde jeg det ikke, for du så så fredfyldt ud sådan, som du lå der med dit udbredte hår og lukkede øjne og jeg mærkede pludseligt en ro, som jeg ikke havde mærket før. Vi sad der alle sammen, din familie og min familie. Du var så smuk. Du er så smuk, min Karoline.  Min aller kæreste Karoline.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...