Junglepigen

Jeg blev inspireret til denne historie på en rejse til Equador. Historien handler om pigen Maria, som kæmper for at bevare den regnskov, de bor i.

0Likes
0Kommentarer
98Visninger
AA

8. Samarbejde

~~Næste dag sneg Maria og Pedro sig sammen over til tømmermændene, for at se, om de fik fjernet olien. De kunne se mange olie-pletter på vej derhen, og meget af jorden var farvet sort af olie, der var blevet suget ned i den.

Da de kunne se de hvide, lagde de sig på lur imellem nogle store blade. Men fordi regsnkoven var tyndere der, var de ikke nær så godt skjult som normalt. De kunne se tømmermændene skovle olie-fyldt jord op i en kæmpe-container, og suge olie op med en slam-suger.
Der var ingen tvivl om, at de hvide prøvede at fjerne det.
Men de var ikke sikre på, om det hele blev fjernet.

Olie-boretårnet stod midt på en åben plads af fældede træer. Der var gået hul på siden af det, og olien sprøjtede ud af hullet, men tømmermændene havde stillet en stor jerntank udenfor hullet, så det sprøjtede ned i den.
Der var en, der var ved at svejse noget jern, som skulle sættes udenpå hullet for at tætte det.

Maria og Pedro sad længe i tavshed og så på det. Så gik de hjem.
Det var godt at vide, at tømmermændene prøvede at ordne det, men de var stadig lidt nervøse, og kunne ikke glemme det spildte olie.

De hentede vand i vandtanken, og holdt sig fra floden. Det var ellers så varmt, at de kunne have brug for at bade, men de lod være.
I stedet spillede alle børnene fodbold, og havde det sjovt.
Men selvom de morede sig, var stemningen lidt trykket.

Næste dag kom to tømmermænd ind i landsbyen, og alle samledes. "Vi har fået fjernet en del olie nu" sagde de, "og vi bliver ved med at fjerne mere, sålænge vi kan!"
"Bliver I også ved med at fjerne mere olie fra vores undergrund?!" spurgte en køligt. "Vi sælger det ..." sagde den ene tømmermand. "Og I bruger det aldrig ...."

"Nej, for VI kan godt leve uden forurening!" råbte en.
"Men det kan I måske ikke?!" "Vi sagde jo lige, at vi har fjernet en del olie!" sagde en af tømmermændene. "I skulle også fjerne jer selv fra vores land!" råbte en. "Såvidt, jeg husker, var det jer, der gav os lov til at være i det område!" sagde en af de hvide.

Nu brød en chicua-mand ind : "Hold så op – fra begge sider! I lyder som en flok børn, der slås om en slikpose!" Dén fik dem til at tie, og manden fortsatte : "De hvide har lovet at fjerne olien, og hvis vi vil, kan vi hjælpe dem med det! Og sålænge, de hvide rydder op efter sig og bliver i deres område, skal vi alle være her".

Ingen sagde noget. Tømmermændene kørte, og chicua-folket gik videre med det, de var ved. "Det var en god ide, det med at hjælpe de hvide" sagde Pedro til Maria. "Skal vi ikke gøre det i morgen?"
"Jo" svarede hun.

Næste dag gik Maria og Pedro hen til tømmermændene igen, uden at skjule sig. Da de hvide så dem, holdt de pause med deres arbejde og spurgte : "Hvad laver I her, børn?" "Vi vil gerne hjælpe" svarede Maria. "Tror I, at I kan holde til hårdt fysisk arbejde?" spurgte en tømmermand. "Vi er vant til at være meget fysisk aktive" svarede Pedro.

Tømmermændene så lidt på hinanden. "Okay" sagde en, og gav dem hver en skovl. "Så skal I skovle dét jord op, som er sort af olie, og smide det op i contai-neren" forklarede én. Men Maria og Pedro kunne ikke nå op til kanten af containeren, så de fandt en stige og stillede op af den.

Og så skovlede de, skovlede og skovlede. Det var fysisk hårdt, men som Pedro sagde, var de vant til fysisk hårde ting, og tog sig ikke af det. Efter en times tid havde de fået fjernet meget olie-fyldt jord.

"Vil I have en sodavand?" spurgte en tømmermand. "Ja-tak!" sagde de straks,  fik hver sin coca cola, og tømte dem hurtigt.
"Hvorfor er det, at I er nødt til at fælde regnskov og finde olie?!" spurgte Maria. "Jaa ..." sagde manden. "I har lige drukket en cola hver.
Den er lavet af cola-bønner – som vokser i regnskoven".

Maria og Pedro så lidt flove ud. "Det er helt i orden!" sagde manden hurtigt. "Men man kan ikke lave cola uden cola-bønner. Og har I fået chokolade, og lakrids?" "Jaa ..." mumlede de, lidt utilpas.
"Ja, det kommer fra regnskovs-planter" forklarede manden. "Og møbler,  papir, olie og plastic kommer tit fra regnskoven. Det er ting, som by-folk ikke kan undvære.
Men der er stor forskel på, hvordan man får fat i dé ting. Nogle folk tænker ikke på miljøet, når de laver dé ting, men andre gør.
Og VI er nogen af dem, der prøver at tage hensyn til regnskoven".

Dét tænkte Maria og Pedro længe over. Det var interesant at se det fra de andres side, og de indså, at der ikke var noget sort-hvidt i det.
Så skovlede de videre, og snart var der kun rent jord omkring dem.

Tømmermændene betalte Maria og Pedro 30 Pesaros hver for deres hjælp. Nu var det aften, og børnene skulle hjem, men først gav tømmer-mændene dem en sandwich og en sodavand hver, så de ikke var sultne. Maria og Pedro gik hjem, imens de spiste sandwichene. De havde fået meget at tænke over, og talte om at finde en løsning for alle.

Næste dag gik de hen og hjalp tømmermændene med at køre slam-sugeren igennem floden, for at suge olie op. Der kom meget vand med.
Men de fik suget en del olie op, og imens havde nogle andre svejset hullet på olie-boretårnet til, så der ikke sprøjtede noget ud.

Maria og Pedro hjalp med at fylde olie i olie-dunke, som skulle sælges i byen. Igen fik de hver 30 Pesaros for hjælpen, og en sodavand og sandwich. Maria og Pedro var enige om, at dét her var det bedste, de kunne gøre.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...