Junglepigen

Jeg blev inspireret til denne historie på en rejse til Equador. Historien handler om pigen Maria, som kæmper for at bevare den regnskov, de bor i.

0Likes
0Kommentarer
97Visninger
AA

7. Olien

~~Nu tog tømmermændene over i det aftalte område, længere væk fra landsbyen, og det kunne chicua-folket mærke.  Dyrene kom tilbage, og de kunne ikke høre motorlarmen nær så højt. Og alle tænkte, at det var en god løsning.

Det næste stykke tid var alt som før, tømmermændene kom – fuglene sang, og skoven var tæt og grøn. Den eneste forskel var en svag motorlyd langt væk, og  det, at hvis de gik langt i én bestemt retning, blev skoven tyndere. Ellers levede chicua-folket upåvirket af tømmermændene, i deres enkle dagligdag med jagt, madlavning og leg. Og de glemte næsten, at tømmermændene var der.

Men en dag, da børnene lavede vandkamp i floden, så Maria en tømmermand  gå ind i landsbyen og tale med de voksne.
Hun gik ind til flodbredden for at lytte, men i det samme kaldte de voksne : "Børn, kom op af floden nu!" Kort efter var alle børnene oppe, og undrede sig over, hvad der foregik.

Tømmermanden så temmelig utilpas ud, og sagde tøvende : "Jeg ... er nødt til at fortælle jer noget .... Vi har fundet olie ... og bygget et olie-boretårn ....
Men boretårnet .... jaa, det ... er gået i stykker ....! Så .... der løber olie ud på jorden ..... og i floden .....!"

Der blev helt stille. "Vi er frygtelig kede af det!" stammede tømmermanden. "Og vi lover, at vi vil prøve at reparere det hurtigst muligt, og rydde det spildte olie op! Men ... I må hellere lade være med at bade i floden ... og fiske i den ... og drikke af den .... i et par uger ....!"

"Må vi ikke lave vandkamp?!" udbrød en pige. "Jo, om nogle uger er alt olien nok skyllet væk ..." svarede tømmermanden. "Men ... lige nu .. må I hellere lege noget andet ..." Børnene surmulede.
"Lade være med at drikke af floden?!" udbrød en mand.
"Men ... vi får alt vores drikkevand fra floden – og vi er nødt til at drikke noget!" Tømmermanden så meget flov ud. "Vi har tænkt på at købe en vandtank til jer" sagde han. "Og bare rolig, VI skal nok betale den! Det er det mindste, vi kan gøre, som undskyldning!"

"Vi ville hellere have en ren flod som undskyldning!" hvæsede en mand, og en anden sagde vredt : "Det er typisk jer hvide – I har ingen respekt for andre folks behov, kun jeres egne, og andre hvide!"
"Jeg sagde jo lige, at vi vil give jer en vandtank, ikke?!" sagde tømmermanden. "Og vi kan altså ikke samle olie op fra floden, for hvordan gør man det?!" "I kunne sikkert godt finde en løsning, hvis det var de hvides vand, der var blevet forgiftet ...!" sagde en mand iskoldt.

"Vi har hele tiden taget hensyn til jer!" udbrød tømmermanden, lidt vredt. "Jeg har jo sagt, at vi er kede af det! Hvad andet kan jeg sige?!"
"Du kan sige, at I rejser hjem og lader vores regnskov være ....!" svarede en. Der blev helt stille igen.

"Vi er nødt til at tjene penge!" sagde tømmermanden fast.
"Nå, men så find et andet job at tjene dem på!" råbte én. Dén kunne tømmer-manden ikke finde noget svar på. Der var en beklemt tavshed. Så sagde tømmermanden : "Vi kommer med vand-tanken, såsnart vi har købt den og hentet den herud ...
Og vi lover at fjerne det olie, som kan fjernes!" Ingen svarede, men de stirrede køligt på ham. "Jeg ... må hellere gå tilbage til de andre ..." mumlede tømmermanden. "Jeg skulle bare fortælle jer om olien, og det har jeg gjort nu ..." Så gik han.

Alle stirrede længe efter ham. "Vi burde jage de hvide skovmordere hjem til deres by!" råbte én. Ingen svarede. "Bliver der kamp?" spurgte en lille pige. "Nej, selvfølgelig ikke ..!" svarede hendes mor hurtigt. Der var helt stille, bortset fra nogle børn, der græd.

"Lad os nu vente på vandtanken og se, om de får fjernet noget af olien ..." sagde en mand. "Det er jo bedst, hvis alle kan være her ...."
"Sig dét til dem!" hvæsede en anden. Der var en anspændt stemning.

Maria havde intet sagt, men hun lyttede nervøst til det hele. "Lad os gå hjem og spise frokost ..." sagde mor. Så satte de sig og spiste maniok-grød i tavshed. Da de var færdige med at spise, hørte de motorstøj og gik ud. Det var en lastbil, der kom kørende hen til landsbyen med en vandtank bagi. Der var 4 tømmermænd i lastbilen, og de løftede vandtanken ud i fællesskab. Alle så på det i en anspændt tavshed.

"Vi er kede af dét med olien!" sagde en tømmermand. "Det bør I også være!" råbte én. Der var en lang tavshed. "Vi fjerner så meget af olien som muligt – og så kan vi ikke gøre mere!" sagde de hvide. "Jo – I kan lade vores regnskov være!" råbte en anden.
Der var helt stille. Så satte tømmermændene sig ind i lastbilen og kørte.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...