Junglepigen

Jeg blev inspireret til denne historie på en rejse til Equador. Historien handler om pigen Maria, som kæmper for at bevare den regnskov, de bor i.

0Likes
0Kommentarer
101Visninger
AA

5. Aftalen

~~Næste dag, da børnene spillede fodbold, sad en flok mænd og talte lavmælt sammen udenfor en lerhytte. "Jeg har ondt i fødderne" sagde Maria, og satte sig på en bænk i nærheden af mændene. Hun så på fodbold-kampen, så ingen mistænkte hende, men hun lyttede også til mændenes snak i hemmelighed.

Maria kunne ikke høre alt, hvad mændene sagde, men hun fik fat i, at nogen af dem havde haft en diskoussion med tømmerfirmaet om, hvor meget regnskov de måtte fælde.
"Hvis de fælder alt for meget, forsvinder alle dyrene!" sagde én.
I det samme så Maria en abefamilie oppe i træerne. Hun havde altid nydt at se aberne springe rundt, og høre fuglene synge, og hun havde absolut ikke lyst til, at de forsvandt. Og hvis vildsvinene og fiskene og marsvinene forsvandt, havde de intet kød.

"Måske kan vi få dem til at plante et nyt træ, hver gang de fælder et" foreslog en anden. "Det er en god ide" sagde en af dem, og det syntes Maria også. "Vi kan gå hen og tale med dem om det i eftermiddag".
Det blev alle mændene enige om at gøre, og Maria bestemte sig for at snige sig efter dem, for at høre, om de fik aftalt det.

Efter frokost gik mændene afsted, og Maria listede ubemærket efter dem.
Hun fulgte efter dem igennem regnskoven, og sørgede for at være stille, og holde sig der, hvor der var flest store blade, for ikke at blive opdaget. Og de opdagede hende ikke, for hun havde lært fra lille af at være lydløs, og at skjule sig godt.

Efter et par timer nåede mændene hen til der, hvor de hvide tømmermænd var ved at fælde træer, Maria gemte sig imellem en masse store blade, og lyttede til, hvad de sagde.
Da tømmermændene så chicua-mændene komme, stoppede de med at fælde træer og grave i jorden, gik hen til dem, og de talte sammen på spansk. Maria kunne spansk, men hun skulle høre lidt bedre efter for at forstå, hvad de sagde.

Chicua-mændene spurgte de hvide om, hvor meget regnskov, de ville fælde. "Det kommer an på, hvor meget vi kan sælge" sagde de. "Træet skal bruges til møbler og papir. Men vi lover at holde os væk fra jeres landsby!" "Lover I også at plante nye træer?" spurgte en chicua-mand.
"Ja, så godt som vi kan" lovede de, og Maria blev lettet.

"Hvad med dyrene?" spurgte en chicua-mand. "Vi lover, at vi passer på ikke at ødelægge dyrenes bo-steder, men det er nok umuligt overhovedet ikke at forstyrre nogen dyr" sagde de.
"Vi prøver at forstyrre dem mindst muligt!"

"Hvorfor graver I et hul i jorden?" spurgte en chicua-mand. "Fordi vi tror, at der er olie i undergrunden her" svarede de. "Det vil vi bore op og sælge. Men vi lover at passe på ikke at forurene!"
"Hvis bare I holder de løfter, så skal vi nok lade være med at blande os" sagde en chicua-mand. "Men hvis ikke I holder dem, så bliver vi nødt til at gribe ind! Regnskoven er jo vigtig for hele verden!"

De hvide sagde, at det forstod de, og var også bevidste om, hvor vigtig regnskoven var, og at de ikke skulle ødelægge den. Det blev chicua-mændene lettede over at høre, og sagde farvel og gik hjem, med Maria listende efter sig. Hun var meget lettet.

De næste par uger kom tømmerfirmaet tættere og tættere på landsbyen, og de kunne tit høre motorsave langt væk. Men de mindede hinanden om de hvides løfter.
Når de af og til så tømmerfolkene, kunne de se, at de prøvede at holde deres løfter. De såede nye træer, når de fældede nogen, de lod træer med fuglereder være, og da de fandt olie, sørgede de for, at det ikke løb ud på jorden. Men de kunne ikke undgå, at motorsavene skræmte dyrene væk.

Når chicua-folkene og tømmerfolkene mødtes tilfældigt, hilste de på hinanden og gik videre. Tømmerfolkene holdt sig fra landsbyen, bortset fra en gang, da en lille dreng var faret vild i skoven, og tømmerfolkene førte ham hjem til landsbyen.

Når de alligevel var der, spurgte de pænt, om de måtte se landsbyen.
Børnene dem rundt, og forklarede om maniokgrød, lerskåle og hængekøjer. Tømmermøndene var tydeligvis optaget af det. Bagefter fortalte de børnene om deres hjem, i storbyen, med masser af biler og teknik. "Olien er til dé biler" sagde de.

Selvom tømmermændene fældede træer, var de alligevel gode venner med chicuafolket, og flinke og rare. Maria var glad for, at de plantede nye træer, og havde ikke noget direkte imod dem – men de gjorde hende stadig lidt utilpas. For selvom de plantede nye træer, fældede de enormt meget.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...