Memories | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2016
  • Opdateret: 15 okt. 2016
  • Status: Igang
I kender vel alle sammen Niall Horans bedste veninde Samantha Ray. Hele One Direction og Samantha, tager sammen på en afslappede ferie til det nordlige Skotland. Men bliver den længe ventede ferie, helt så afslappet som den burde være? Et biluheld sker, og Samantha ryger i koma. Chancen for at overleve er på de små 4%. Men sker der et mirakel? Overlever hun? Læs med i "Memories | 1D".

6Likes
0Kommentarer
666Visninger
AA

2. Prolog

Memories - Prolog

 

​Samantha Rays Synsvinkel

 

"Drenge! Jeg tager lige ud og handler," råbte jeg igennem stuen.

Vi var netop ankommet til vores hotel i Edinburgh i Skotland. Drengene havde inviteret mig med på turen, fordi at jeg mere eller mindre altid var sammen med dem.

Mit navn er Samantha Elisa Ray.  

Okay bare glem Elisa... Det er mit hemmelige mellemnavn, aka det navn der bruges når vi skal i byen og tilfældige drenge lægger an på mig.. Hæhæ.  

Nå men jeg er så Niall Horans bedsteveninde. Vi har kendt hinanden lige siden, at vi kunne gå. Vi har altid været naboer, fordi at vores mødre var ,og stadig er,  bedsteveninder. Vi boede sammen i Irland det meste af vores liv, liiiiige indtil at min lille Nialler blev kendt i hele verden, fordi at han kom med i bandet One Direction.

Jeg er utrolig glad for at han får lov til at opleve hele verdenen på denne måde, fordi at hans største drøm som dreng var at komme på jordomrejse. Og nu er den drøm er nu endelig blevet til virkelighed.  

Ingen af drengene valgte så lige at svare på mit jeg-tager-lige-ud-og-handler, så jeg fandt en seddel hvor jeg skrev:  

"Kære Niall, Harry, Louis og Liam  

​Lige inden at i tror, at jeg er blevet kidnappet.. Så frygt ej, jeg lever stadig.    ​

Jeg er taget en tur ind i byen, hvor jeg vil handle ind til aftensmaden.  

Ps. Jeg skal nok noget is til jer.. Hvis i er så heldige.. :))"  

Jeg lagde seddelen på spisebordet, og tog fat i bilnøglerne der var lige ved siden af.

På vej hen til elevatoren, kunne jeg mærke trætheden komme skyllende hen over mig. Jeg gabte og prøvede at virke energisk.  

"For fanden, lorte GPS!" Skreg jeg, inde i min bil. Min GPS havde valgt at være totalt imod mig. Den ville ikke virke..

Jeg havde googlet mig frem til at der skulle være et supermarked lige her i nærheden. Jeg kiggede på vejskiltene..

Men ja, de hjalp mig ikke lige frem.  

Irriteret bremsede jeg for rødt lys. Jeg kiggede hårdt på GPS'en, men inderst inde vidste jeg godt, at den aldrig ville forstå mine ansigtsudtryk..  

Wow, jeg tror at den her træthed, gør mig mærkelig..  

Ej, jeg er mærkelig i forvejen.      

 

                                                                                            * * *         

Da endelig nåede frem til supermarkedet, græd jeg af glæde.

Ja, der trillede faktisk en tårer ned af min kind.

Jeg fandt en ledig parkeringsplads og parkerede bilen    

Da jeg kom ind i supermarkedet, blev jeg overvældet. Det var helt vildt stort!

Et kort øjeblik overvejede jeg at løbe ud i bilen og hente min GPS igen..  

Men det gjorde jeg ikke..

Jeg startede ud med at lede efter noget oksekød. Den eneste ret jeg kan lave, er lasagne.. Det ved drengene også godt..  

Sidst jeg prøvede på en ny ret, endte det med en ny ovn og nyt gulv foran ovnen.  

Upsi..

Jeg gik helt forvirret rundt i dette kæmpe supermarked, indtil at jeg besluttede at spørge en medarbejder om hjælp.  

Jeg gik rundt mellem nogle hylder, indtil jeg så en dreng. Jeg småløb hen til ham og prikkede ham på skulderen. Han vendte sig en smule forskrækket om.  

Damn! Han. Var. Lækker.  

Cute brunt pjusket hår, dådyrbrune øjne, muskuløs krop, fede sko..  

"Eh, jeg kan ikke rigtig finde oksekødet," spurgte jeg lidt flovt og kløede mig akavet i nakken. Hver evig eneste gang, jeg var tæt på en lækker dreng, gik jeg i panik.

Don't judge!  

Han smilede bare sødt, og lavede et tegn til at jeg skulle følge med.    

 

                                                                                         * * *

​Da jeg havde betalt for mine varer, gik jeg ud til min bil igen.

Jeg fumlede lidt med bilnøglen, for jeg havde ikke rigtigt nogle frie hænder... Men det gik lige.

Derefter satte jeg mig ind i bilen, og startede den.

"LET ME LOVE YOU!" Skrålede jeg med på Justin Biebers megahit "Let Me Love You"

Jeg er glad for at det er Niall der fik sangkarrieren og ikke mig.

Jeg stoppede op foran et rødt lyskryds og ventede på at det blev grønt.

Efter et minut, blev lyset grønt og jeg kørte over ligesom normalt.  

Lige indtil at et kæmpe dyt lyd, og jeg kiggede til min venstre side og så en taxa komme imod mig i fuld fart.  

Jeg kunne intet gøre, det var for sent.  

Et kæmpe brag lød..  

Taxaen havde ramt mig..  

En stribe blod kom ned fra min pande. "N.. iall,"  

Alt blev sort.                              

 

*****

 

​Så blev Memories skudt i gang, med et ordentlig brag. Jeg håber at i vil læse med. <3

Peace out <3 Emilija Styles

 

 

                           

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...