Memories | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2016
  • Opdateret: 15 okt. 2016
  • Status: Igang
I kender vel alle sammen Niall Horans bedste veninde Samantha Ray. Hele One Direction og Samantha, tager sammen på en afslappede ferie til det nordlige Skotland. Men bliver den længe ventede ferie, helt så afslappet som den burde være? Et biluheld sker, og Samantha ryger i koma. Chancen for at overleve er på de små 4%. Men sker der et mirakel? Overlever hun? Læs med i "Memories | 1D".

6Likes
0Kommentarer
668Visninger
AA

3. Miracles

​Memories - Miracles

 

Niall Horans Synsvinkel

Tre måneder senere.  

 

​Jeg gik rundt og rundt i ring på hospitalsgangen.

I dag er endnu en af de dage, hvor jeg er på hospitalet fra tidlig morgen til sen aften.  

Kort tid efter Samanthas ulykke i Edinburgh, Skotland, blev hun sendt videre til et af de allerbedste hospitaler i London, England.  

Jeg husker tydligt lægens udtalelse; "Chancen for at Samantha vil overleve er på de knap 4%".  

Det gjorde ondt at høre. Det skar mit hjerte i tusindvis af stykker, som jeg vidste, ikke ville kunne samles før at jeg vidste, at hun ville vågne op igen.  

To måneder i koma, uden et eneste tegn på at hun ville vågne op.  

Jeg sad på en stol foran Sams værelse, idet at jeg blev vækket op fra mine tanker.  

"Mate!" råbte Harry længere nede fra gangen af. Han og de andre drenge kom gående op imod mig.  

Tårerene samlede sig i min øjenkrog, og jeg vidste at hvis jeg blinkede bare én gang mere, ville mine kinder blive våde.  

Harry trak mig ind i et langt kram, og så småt begyndte jeg at hulke ned i hans skulder. "Harry... det gør ondt," hulkede jeg. Han nikkede forstående og krammede mig endnu hårdere.  

 

                                                                                                 

                                                                                                        * * *  

 

Jeg glemmer aldrig den dag, hvor jeg hørte om ulykken...

"Jeg gik rundt på hele vores værelse og ledte efter Samantha. Hun var pist væk. "Niall!" kunne jeg hører Liam råbe. Jeg gik ud til ham, for at se hvad han ville.  

Han holdte en gul papirseddel i hånden. "Sam er taget ud og handle," sagde han. Nu kunne jeg endelig falde til ro igen, fordi at jeg var bange for at Sam, var blevet kidnappet eller noget i den stil. Jeg havde overset den seddel, da jeg kiggede ude i køkkenet. 

Nogle timer var efterhånden gået, og Sam var stadig ikke kommet hjem. Jeg begyndte at blive bange igen, men jeg tænkte hurtigt at hun var en voksen kvinde, og derfor havde styr på det.  

Jeg rejste mig op fra den sofa, Harry og jeg sad i. Liam og Louis sad i den anden. "Vil i gerne have popcorn?" spurgte jeg. De nikkede alle sammen, og jeg gik ud i køkkenet for at lave vores popcorn.  

Lige inden jeg skulle til at åbne døren til stuen kom Louis mig i forkøbet. Han kiggede på mig med våde og skræmte øjne. "Niall.. Vi ved hvor Sam er," sagde han med en rystende stemme. Hans opførsel skræmte mig... Rigtig meget. "Jamen, hvor er hun så?" spurgte jeg ivrigt. Han kiggede væk og sank en klump. "På... hospitalet," svarede han. Jeg tabte de to skåle med popcorn. "Hvad!?" råbte jeg. Jeg løb ind i stuen, og blev mødt af Harry og Liams triste blikke. På tv'et var nyhederne i gang. "En fuld taxachauffør kørte i dag ind i en anden bil. Efter flere undersøgelser er man hundrede procent sikre på at den unge kvinde der var med i ulykken var den 21-årige Samantha Ray. Bedre kendt som Niall Horans bedsteveninde," sagde den lokale tv-vært. Et skrig forlod min mund, og en masse tårer trillede ned af mine kinder."     

Den dag var et helvede, og det har de sidste tre måneder også været.                                                                                         

                                                                                                        

  * * *  

Jeg sad i mine egne tanker, da en læge pludselig kom løbende ud på gangen fra Sams værelse.

Drengene og jeg kiggede forskrækket op på ham.  

"Drenge! Drenge!" råbte han glædeligt. "Det er sket et mirakel! Samantha er vågnet op!" tilføjede han endnu gladere.  

En følelse, af lykke spredte sig igennem min krop og jeg kunne ikke stoppe med at smile.  

Liam, Harry og Louis rejste sig hurtigt op og vi gav hinanden et kæmpe gruppekram.  

"Må vi se hende?" spurgte jeg lægen, Dr. Mathews, ivrigt. Måske lidt for ivrigt, men det er okay at være ultra glad i en situation som denne. Han nikkede spændt og tilføjede "men i skal være forsigtige, hun er lige vågnet op,"  

Forsigtigt tog jeg fat i dørhåndtaget til Sams værelse. Jeg trådte ind på værelset med drengene bag mig.  

Samantha sad i hendes seng, og så ud af vinduet.  

Det regnede, lynede og tordnede.  

Og hvis der var tre ting Samantha var glad for, var det regn, lyn og torden.  

Hun var så koncentreret af uvejret, at hun ikke havde set os komme ind.        

"Sam?" spurgte jeg stille. Hun drejede hovedet om mod drengene og jeg. Hun så lidt utryg ud.

Jeg satte mig på stolen ved siden af hende.

"Hvor er jeg glad for at se dig! Du ved ikke hvor meget det betyder for mig, at du endelig er tilbage!" sagde jeg glad. 

Jeg kunne ikke slippe mine øjne fra hende. Hun var så smuk. Selvom hun havde kedeligt hvidt hospitalstøj på og nogle skrammer hist og pist, var hun stadig den smukkeste kvinde jeg nogensinde har set.  

Hun kiggede underligt på mig, og det gjorde mig en del utilpas.

"Hv.. hvem.. er i?"

 

***

Heeeej skønne læsere! Så er andet kapitel ude.

Øv, Samantha kan ikke huske drengene.. Gad vide hvad der så kommer til at ske?  

Smid gerne et like og en kommentar.  

Peace out <3 Emilija Styles    

 

            

 

                                    

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...