Memories | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2016
  • Opdateret: 15 okt. 2016
  • Status: Igang
I kender vel alle sammen Niall Horans bedste veninde Samantha Ray. Hele One Direction og Samantha, tager sammen på en afslappede ferie til det nordlige Skotland. Men bliver den længe ventede ferie, helt så afslappet som den burde være? Et biluheld sker, og Samantha ryger i koma. Chancen for at overleve er på de små 4%. Men sker der et mirakel? Overlever hun? Læs med i "Memories | 1D".

6Likes
0Kommentarer
668Visninger
AA

5. Home

​Memories - Home

     

Samantha Rays Synsvinkel    

 

En smerte spredte sig igennem mit hoved, da jeg forvirret rynkede panden.  

Hvad sker der lige?  

Der står fire ukendte drenge inde på mit værelse. Selvom de er ukendte, ser de alligevel lidt bekendte ud. Især ham den blonde dreng.  

Den blonde dreng havde tårer i øjnene. Mine ord havde åbenbart ramt ham. Hvem var de lige?

Til mit held, kom min læge Dr. Mathews ind. Han kiggede smilende frem og tilbage mellem drengene og jeg.  

Den blonde dreng, hviskede et eller andet i Dr. Mathews øre, og jeg kunne ikke hører hvad han sagde. Men da han rykkede sig væk fra hans øre, fik Dr. Mathews et underligt ansigtsudtryk.  

Dr. Mathews gik stille og roligt hen imod mig. "Samantha, kan du huske hvad der er sket?" spurgte han.  

Jeg tænkte mig rigtig godt om, men nej. Det eneste jeg husker er at jeg var ude at køre, og så blev alt pludselig sort. Jeg rystede stille på hovedet. "Ne.. nej,"    

Den blonde dreng sank en klump og kiggede såret væk.      

 

* * ​*  

 

Efter mange minutters ventetid, hvor Dr. Matthews var ude på gangen, kom han endelig ind igen. "Du har fået hukommelsestab," sagde Dr. Mathews. Jeg kiggede forvirret på ham.

"Hukommelsestab? Vil det sige at jeg aldrig nogensinde, ville kunne komme til at huske noget som helst der skete i min fortid?" spurgte jeg.

"Hvis du får genopfrisket nogle minder og at du er sammen med dine tidligere venner, ville du måske kunne huske det," svarede han ærligt.

Tænk hvis jeg kom til at huske mig selv, før ulykken.

"Du kan huske dine forældre, og det er et godt tegn," sagde han godmodigt. 

Efter at de fire drenge, var taget hjem, havde jeg fået besøg af mine forældre. Min mor Angelica Ray og min far Justin Ray.

De var nogle søde mennesker.

"Okay, i morgen vil du blive udskrevet, og de fire drenge du så tidligere i dag, det er dem du bor med," sagde en sygeplejerske der var kommet ind i værelset. Jeg nikkede og sendte hende et smil.

Jeg havde det lidt stramt med at skulle bo med fire drenge, jeg ikke engang ved hvad hedder..

 

* * *

 

Sygeplejerske havde været så søde, at hjælpe mig med at pakke mine ting. Jeg havde stadig mange smerter efter ulykken. Nogle korte bank lød på døren, og ham den lyshårede dreng fra i går, kom ind på værelset. "Hej Samantha," kom der fra den lyshårede dreng. Det var kun ham der var kommet for at hente mig. Han var egentlig virkelig flot. Tænk hvis han var min kæreste? Eller mand?

"Heej.." "Niall" afbrød han mig. Han havde nok regnet ud at jeg ikke kunne huske hverken ham eller hans navn. 

Han sendte mig et undskyldende smil for at have afbrudt mig

Han tog fat i min kuffert, og sammen gik vi ud til parkeringspladsen for at finde hans bil.

Da vi kom ud til parkeringspladsen, fulgte han mig hen til en stor bil, som nok var hans. Han havde en sort Range Rover, tror jeg nok den hedder.  

Vi satte os begge ind i bilen, i total stilhed.

 

* * *

​Niall drejede bilen, op ad en kæmpe indkørsel. Det største og smukkeste hus, dukkede op for enden af vejen.

"Wow!" udbrød jeg lamslået. "Bor vi virkelig her?" spurgte jeg. 

Niall slap et lille fnis ud. "Ja, Samantha. Det er her vi bor," svarede han, i mens at han sendte hende et varmt smil.  

Han parkede Range Roveren, ved siden af fem andre biler. Vi gik begge ud af bilen, og så venlig som han var, tog han min kuffert igen.  

"Vi er hjemme!" råbte Niall, da vi kom ind i huset. Der kom ikke nogle svar tilbage.  

"Samantha, du kan bare følge efter mig, så kan jeg vise dig dit værelse," sagde Niall. Jeg nikkede og fulgte efter ham.  

Da vi endelig kom op på værelset, blev jeg igen lamslået. Værelset var kæmpe stort, med walk-in closet. For enden af værelset, var et stort vindue, med en smuk udsigt ud til kæmpe have. Haven var fyldt med de smukkeste blomster. Roser, valmuer og alverdens andre blomster.  

"Det er virkelig smukt, tusind tak Niall," sagde jeg stille. Han sendte mig et varmt smil som svar.  

"Jeg går ned til andre, så du kan få lov til at pakke ud i fred og ro. Du kan bare komme ned når du er klar," sagde han og gik ud af døren.  

Jeg gik hen til kommoden der var ved siden af min seng. Der var en masse billeder i forskellige rammer. Der var et helt specielt billede, der fangede mine øjne med det samme.  

Det var et billede af Niall og jeg som kiggede grinende på hinanden. Jeg satte mig langsomt på sengen, uden at tage øjnene væk fra billedet.  

Hvem var jeg egentlig?  

 

***  

Heya <3  

Undskyld for den lange ventetid.  

God efterårsferie til alle!  

Peace out, Emilija Styles <3                                  

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...