Tårer med farve

Novelle💗 Handler om mobning☝️

0Likes
0Kommentarer
69Visninger
AA

1. tårer med farve

Hun havde gjordt det igen. Blodet flød ned over hendes håndled, og ned i vasken. Vandet løb, og blev blandet sammen med hendes blod.

De havde gjordt det igen, de var kommet hen til hende i frikvarteret igen. De havde kaldt hende grimme ting igen. Hendes tårer flød over hendes kinder igen, men ingen turer at gøre noget hved det.

Hun gik op på sit værelse, på hendes dør stod der med store bokstaver "ELLEN".

Ellen malede tit, hun kunne male næsten alt.

Hun løb ned til blomsterengen midt inde i skoven næsten hver dag efter skole. Der kunne hun tænke i ro og fred. Hun skar i sig selv, men ingen vidste det. Somme tider spurgte hun sig selv "Vil jeg overhovedet leve?".

Henne i skolen sad hun alene på en plads nede i hjørnet, ingen lagde mærke til hende. I frikvarteret sad hun inde i klassen på sin plads, da de kom hen til hende. "Hvorfor kommer du aldrig udenfor?" spurgte den ene, "Det er da fordi hun hellere vil tegne skove og klamme søer" svarede den anden og fnisede. De gik over og satte sig på et af borende, Ellen kunne hører at de viskede om hende, hun kunne høre hvad de sagde. Hun kunne ikke holde det ud længere, det havde de gjordt mod hende i 4 år, hendes tårer dryppede ned på papiret og farverne løb sammen. Hver gang hun gik på gangene, skubbede og sparkede de hende. Hun rejste sig op, løb hen til en af pigerne og slog hende på kinden med knytnæven.Hun løb. Hun løb ind i sløjtlokalet, heldighvis var der ingen andre en hende. Hun smed sin taske på gulvet og låste døren. Hun fandt et stykke papir på et af borende. Hun fandt en blyant frem og begyndte at skrive:

Farvel.

Vi ses aldrig igen.

Ingen kunne lide mig.

Ingen vil lægge mærke til at jeg ikke er her mere.

Jeg har det bedre et andet sted.

-Ellen

Hun lagde papiret på gulvet, og fandt så et stykke reb. Rebet bandt hun fast til en af bjælkerne i loftet. Hun tog en kontorstol og stilte sig op på den. Hun hang sig i rebet med hovedet.......20 sekunder efter hørte hun banken på døren, mere kunne hun ikke høre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...