Alle Blomstrer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2016
  • Opdateret: 19 feb. 2017
  • Status: Igang
"Det er ikke en løgn, når jeg siger, at jeg ikke kan huske særlig meget fra den nat. Men jeg ville ønske, jeg ikke kunne huske de små brudstykker, mit sind har ladet mig beholde. Som min barndomsvenindes kind, der falder slapt til siden. Lyden af enten hendes eller mit eget tøj, der bliver flået i stykker. Mørk latter og onde øjne, der lyser op i mørket. Jeg kan stadig ikke give noget brugbart signalement. Når jeg drømmer om dem, har de begge kutter for deres ansigter. Klædt helt i sort som Dødens ryttere. Det er nemmere at sige til alle, at jeg har glemt det meste. Og når jeg siger det, kan jeg praktisk talt se lettelsen skinne inde bag deres øjne, for ingen ønsker i virkeligheden at høre, hvad jeg har at sige. De ønsker ikke at kende sandheden. På en måde ønsker jeg heller ikke at fortælle den. Men jeg skylder hende det. Det er en af de få ting, jeg kan være sikker på nu. Jeg skylder hende at finde ud af, hvad der skete."  

3Likes
5Kommentarer
509Visninger
Forfatteren har bedømt denne movella som gul, hvilket betyder at det er upassende for brugere under 13 år.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...