Sociale medier er ikke et museum

Jeg skriver, hvad der vel kan identificeres som en klumme, fordi jeg simpelthen er så arrig over unge drenges opførsel overfor piger på de sociale medier.

3Likes
0Kommentarer
120Visninger
AA

1. Jeg kan ikke være i min krop af frustration

Jeg faldt over et opslag på Facebook tidligere i dag. Opslaget handlede om, at nogle unge drenge på 15-16 år angiveligt har manipuleret et BT-opslag, så det ligner, at det omtaler en 15-årig pige. Pigen har allerede været udsat for så sindsygt meget mobning, at jeg er imponeret over, at hun stadig er i live. Jeg synes, hun er fucking sej, sådan som hun holder ud efter alt det shame, hun har været udsat for, men nu må det altså stoppe.

Hvornår blev unge så ondskabsfulde overfor hinanden? Det ryster mig, hvad min egen generation er blevet til, og jeg skammer mig over at dele race med de drenge, der skriver så forfærdeligt til og om piger og deler deres nøgenbilleder inde på lukkede Facebook-grupper. Udover at være ulovligt, så er det også ufattelig ondskabsfuldt. Men et eller andet sted er det vel okay. Når nu pigerne selv har sendt billederne til en dreng, så må man da godt kalde hende en luder og dele billederne på sociale medier. Hun lægger jo selv op til det. Det er i hvert fald, hvad disse drenge siger til deres forsvar, og så vil jeg gerne fortælle dem en ting. Nej! Det gør det ikke okay eller acceptabelt på nogen som helst måde. OVERHOVEDET! 

Jeg vil selvfølgelig også sige, at man aldrig bør sende nøgenbilleder til andre. Heller ikke sin kæreste. Men at dele dem med resten af Danmarks drenge og omtale piger på den måde, som de gør, er fuldstændig uacceptabelt og over alle grænser. Jeg kun en måde at omtale disse drenge på. Kryb! Hvor er al respekt blevet af? Hvad med almen fornuft? Hvis jeg kunne få lov til at samle alle, der har taget del i cirkusset, og spytte på dem, ville jeg ikke tøve. Jeg forstår godt, hvorfor voksne ikke bryder sig om vores generation. Det handler ikke længere om, hvor meget vi bruger vores telefoner og de sociale medier, men hvordan vi bruger dem. Jeg ville være inderligt flov, hvis jeg engang fik en søn, og han rendte rundt og lavede sådan noget, og behandlede piger på den måde. Han ville blive sendt på opdragelsesanstalt, før han overhovedet kunne nå at trykke 'del'. 

Jeg lyder måske bare som en fornærmet teenage-tøs. Men jeg er medlem af en af de lukkede grupper, hvor idioter udstiller andre idioter, og det er langt værre end man lige går og tror. Opslag af 'gremme kullinger' kan afsluttes med sætningen: 'Tilfældig bumper får tilfældigt nude af kran'. Nøgenbilleder bliver delt som brochurer, og det bliver sku nødt til at stoppe. De sociale medier er ikke et museum. hvor pigekroppe skal hænge på alle vægge, så allle kan se dem. 

Til sidst vil jeg igen sige, at jeg har SÅ stor respekt for den pige, der er blevet udstillet i den manipulerede artikel, fordi hun har hængt i så længe. Jeg må nu indse, at jeg efter dette for evigt vil være kendt som 'hende den sure røv, der ikke kan tage en fucking joke', men det har jeg sådanset ikke noget imod. Det er stadig bedre end 'De modbydelige drenge, der udstiller piger på den værst tænkelige måde'.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...