Creos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2016
  • Opdateret: 20 aug. 2016
  • Status: Færdig
Historien om da Percy Jackson mødte Creos, pigen der spiller skæbneskak med Hades og Moros og laver Underverdenens bedste kakao. Men hvem er hun egentlig, og hvad er det Percy rejser til Hades for at spørge hende om? // VINDER af ‘Kampen mellem fandoms’-konkurrencen som en ‘Percy Jackson’-fanfiction. //

4Likes
4Kommentarer
404Visninger
AA

3. Kapitel to – Efternøler med et par årtusinder

 

・ KAPITEL TO ・

EFTERNØLER MED ET PAR ÅRTUSINDER

 

Historien der kom ud af Percys mund var utrolig. Uvirkelig men utrolig. Som en science fiktion historie der er blevet kørt for langt ud. Skulle Luke, min Luke, have stjålet Zeus’ tordenkilde! Og hvad værre var, have givet Percy skylden for det! Det måtte være en spøg. Er rigtig ond og led spøg! For sandt kunne det ikke være. Jeg nægtede at tro på det! Luke hjalp altid andre, han var godheden selv. Hvorfor skulle han finde på at gøre noget så modbydeligt, og prøve at starte en krig mellem guderne? Dommedag, hvad ville han få ud af det?

Percy blev helt hylet ud af sin fortælling, da mine tårer begyndte at trille. Han vidste slet ikke, hvad han skulle gøre af sig selv. Jeg bad ham forsætte, og brugte min natbluse til at tørre tårerne bort.

“Det var altså ikke hans idé,” sagde han trøstende, “Jeg er helt sikker på at det er Kr- at det er Zeus’ og Poseidons far.”

Mine røde øjne så spørgende på ham: “Siger du, det er Kronos, der står bag?”
Jeg ignorerede den bragende lyd, der kom fra Tartarus ikke så langt herfra. Det bundløse dyb hvori titanerne er indespærret. Percy var tydeligvis mærket og kiggede sig nervøst om, som var han bange for at Kronos selv skulle komme bragende ind gennem døren hver øjeblik det kunne være.

“Ja,” nikkede han omsider, “Han er nok kommet til Luke i drømme, ligesom han kom til mig, og så har han fået Luke til at hjælpe sig. Det var Kr…”

“Kald ham K,” hjalp jeg, og Percy nikkede taknemmeligt: “Det var K’s idé. Han brugte bare Luke.”

Nok var det sødt af Percy, at han tog Luke i forsvar, og lagde alt skylde over på Kronos, men det ændrede ikke var kendsgerningerne: “Men Luke accepterede planen. Han accepterede at starte dommedag! Hvorfor?”

Her kom Percy til kort og trak på skuldrene. Jeg indså, hvor urimelig jeg var. Selvfølgelig havde Percy ikke den mindste chance for at vide, hvad der gik igennem hovedet på Kronos. Hvem havde det? Ikke engang olymperne havde kunne regne sig frem til, hvad Kronos havde haft gang i. Nej, det skulle de have hjælp fra tre børn til at finde ud af!

“At jeg begriber jorden ikke er gået under for længst,” mumlede jeg med hovedet i hænderne. Jeg gav mig selv et øjeblik til at samle tankerne – og til at samle mig selv: “Lad os få ryddet op. Hades kan komme når som helst, og vi kan vist begge trænge til et bad.”

Jeg sendte Percy på badeværelset først, sagde jeg nok skulle klare opvasken. I virkeligheden havde jeg brug for at fælde nogle tårer alene. Hvordan kunne Luke være så DUM at alliere sig med Kronos? Kronos! Havde jeg ikke lært ham bedre end det?

Da Hades bankede på, var jeg i færd med at lave endnu en kande kakao, så Percy lukkede op for mig. Der var ikke den store hilsen imellem dem, men det foregik da mere civiliseret, end jeg havde ture håbe på. Percy satte sig i sofaen og tog en tegneserie fra den stak, jeg havde sat frem til ham. Klassikere bliver aldrig kedelige!
Selv satte Hades og jeg os ved skakbordet overfor sofaen ved vinduet med udsigt over Elysion. I horisonten kunne man skimte Pinslernes Mark. Jeg havde sænket os alle en kop kakao, og både Hades og Percy drak godt til. Det var Hades tur, men siden i går nat havde Moros været et smut forbi, kunne jeg se. Flere af brikkerne manglede, og nogle var blevet placeret nye steder.

“Den pilfinger,” mumlede Hades, og rakte ud efter en harpy, som han placerede over ved mit jordskælv.

“Hvor mange døde?” spurgte jeg, og skubbede talkortene hen til ham. Han skubbede kortet med 32 ind under begge brikker. Jeg nikkede anerkendende. Det var et godt lavt tal i forhold til jordskælvets omfang, det ville menneskene blive glad for – med undtagelse af ofrene og de efterladte selvfølgelig. Hvor jeg dog hadet mit job!

“Din tur,” mindede Hades mig om. Jeg kiggede ned på de brikker, som Moros havde givet mig. Flodbølge. Skovbrand. Orkan. Tørke. Snestorm… Det var længe siden USA havde haft en stor snestorm. Jeg rykkede frostbrikken hen på aftegningen af New York, Hades nikkede.

“Hvad spiller I?” spurgte Percy, der havde ladet tegneserien ligge og var kommet hen til os.

“Skak,” svarede jeg kort, jeg havde endnu ikke sluppet frostbrikken og overvejede, om det var det bedste træk, jeg kunne præstere. Jeg slap mit greb.

“Dét her er da ikke skak!” proteserede Percy, og Hades lavede en grimasse.

“Skæbneskak,” rettede jeg og kiggede afventende på Hades. Han skubbede kortet med tallet 1 ind under min brik. Et lettelsens suk undslap mig.

“Moros har endnu ikke foretaget sit træk,” huskede Hades mig på. Jeg vidste det godt. I morgen kunne alt være rykket rundt. Som for eksempel den skovbrænd jeg havde sat til at hærge Australien i går, Hades havde lagt et kort med 3 døde, men Moros havde skiftet det ud med et på 10. Til gengæld havde han rygget min flodbølge ud for Thailands kyst ud fra brættet. Badegæsterne ville få deres stand i fred for denne gang.

“Jeg forstår der ikke,” blev Percy ved, og det var for meget for Hades. Han har aldrig været god med børn, og han bliver det næppe heller: “Skub af knægt! Vi er igang med at fastslå menneskers skæbne her! Det er vigtige sager som du ikke skal blande dig i!”

Jeg kunne se hvordan oprøret kogte i drengen, han var ganske tæt på teenagealderen og hormoner har ikke godt af at blive udfordret for tit. På den anden side skulle jeg ikke have klinket noget hos Hades. Han var trods alt det tætteste jeg kom på en udlejer, og jeg ville nødigt blive smidt tilbage i Tartarus.

“Percy fortalte mig, hvad Luke har gået og lavet. At det var ham, der stjal din dølgehjelm,” sagde jeg for at lede dem begge på andre tanker. Hades mumlede noget uforståeligt, “Hvorfor har du ikke fortalt mig om det?”

“Jeg ville skåne dig mest muligt-” jeg skar ham af, inden han kom for godt igang: “Ved at fortie sandheden overfor mig! Du kender mere til smerte end nogen anden… du burde vide bedre.”

“Sandheden er nogle gang for-”

“Stop det! Stop det, Hades! Jeg blev fortiet sandheden i 18 år! Jeg vil ikke skånes mere,” tårerne pressede sig på igen, men jeg blev ved med at stirre ham i øjnene.

“Creos,” hans stemme var formildende, da han sagde mit navn og rakte en hånd hen over bordet mod min, “Jeg- Sandheden er, at jeg var bange for, hvordan du ville reagere. Dine evner… Huset her binder dem ikke så godt, som jeg havde håbet.”

Jeg tog hans hånd. Det var ikke hver dag, Underverdenens hersker var i nærheden af at sige undskyld. Det blev næppe bedre end det her, og han havde trods alt fortiet det i god mening. Jeg vidste godt, det var en dyr affære, at ryde op efter mig. Jeg vidste godt, at han passede på mig, så meget han nu kunne. Jeg vidste det godt, men jeg følte mig så alene i alt det her!

“Evner?” jeg havde helt glemt at Percy stadig var der, “Hvilke evner?”

“Hvad er det for et spørgsmål!” vrissede Hades og så forarget på drengen, “Det spørger man da ikke en gud om!”

“Nu var det altså Creos, jeg spurgte,” påpegede Percy, hvilket bare gjorde Hades endnu mere galt i skralden: “Da var da så sandelig også hende jeg refererede til! Det var dog utroligt! Hvilken frækhed unge har nu til dags! Det er også de fædre-”

“Jeg har ikke sagt det til ham,” jeg sendte Hades et sigende blik, der fik ham til at klappe i, og stirre vantro tilbage på mig: “Du… har ikke sagt det til ham?”

Min rysten på hovedet, fik ham til at blinke et par gange, før han vendte sit blik mod Percy, og slog en arm ud mod mig: “Percy Jackson, må jeg præsentere dig for Creos, gudinden for kaos, ødelæggelse og ny begyndelser. Yngste datter af Rhea og Kronos,” det bragede i baggrunden, “Min lillesøster og … ja, din faster.”

Den stakkeles knægt tabte helt mundpartiet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...