Min

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2016
  • Opdateret: 14 sep. 2016
  • Status: Igang
Mit liv har aldrig været spændende, det indrømmer jeg. Men et eller andet sted, så bliver jeg ved med at vende tilbage til det.

0Likes
1Kommentarer
121Visninger
AA

1. Intro med i

Jeg levede i en løgn, i ni måneder. Måske mere. Hvem ved? Især ikke mig. Jeg var naiv, godtroende og dum. Jeg så mig ikke for, når jeg gik over vejen. Jeg cyklede ikke med cykelhjelm, fordi mit hår ville ligne en høstak. Jeg var ligeglad om der var lys på min cykel om aftenen, for bilerne ville da kunne se mig alligevel, right?

- Svaret er nej. Jeg kan lave en liste for dig, med alle de dumme ting jeg gjorde og stadig gør. Men så ville du sidde med et løftet øjenbryn og kigge på mig med foragt, for det er sådan jeg ser mig selv i spejlet. Jeg ser ikke mig selv som et dårligt menneske, men jeg ser heller ikke mig som et godt. Jeg ser mig ikke som grim, dum eller andre slemme ting. Jeg kan godt lide mit udseende, det er nok også den eneste fordel jeg har i livet. Ha-Ha.

Nå, tilbage på sporet. Det her "kapitel" handler ikke om mit udseende, men mere hvordan jeg springer ud i ting, med hovedet først. Det har jeg gjort med alle mine forhold og alle dem jeg har datet. Jeg har aldrig rigtigt tænkt over det, jeg har bare mødt op og snakket og givet et sødt smil med på vejen.

Jeg havde aldrig rigtig forventet at i en alder af 17, at jeg ville finde my one true love - hvilket jeg faktisk heller ikke gjorde i sidste ende. Men vi har vel alle været der, right? Troet at vores lille kærlighedsforhold ville vare ved for evigt. Men lad mig fortælle dig nu og her, det kommer ikke til at ske. Tro mig. Ligemeget hvem du er. Det er først når du er over de 30 eller deromkring, at du finder den du vil dele dit liv med. Den du får dine børn med. Den som giver dig en ring på fingeren. Jeg ser stolt på mine forældre, de deler alt. Seng, mine brødre og mig, kæmpe hus, og deres liv. Det bliver mere og mere sjældent at se. Hvis dine forældre stadig er sammen, tillykke. Og hvis dine ikke er, men de har fundet kærligheden igen, men så vil jeg lige tage min "Hvad sagde jeg"-kasket på.

Det er den her fyr, som jeg har kendt i fem år eller mere. Jeg har været vanvittig forelsket i ham og han har gjort mit både godt og dårligt. Når jeg så ham i øjne, så vidste jeg at det var ham. Men hvad så når jeg ikke så ham i hans grønne øjne, tænker du nok. Jo, så blev jeg i tvivl. Jeg vidste han var for god til mig, men det er den største løgn jeg længe havde fortalt mig selv. JEG var for god til HAM. Jeg gjorde alt for ham, jeg kæmpede for ham. Jeg nedbrød mig selv for ham. Jeg har en dårlig vane med at satse alt på en person, som egentlig ikke var det værd. Du tænker sikkert at jeg overdriver, men til det, kan jeg kun sige; Ja, for fanden da. Ellers ville det da ikke være spændende at læse, vel?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...