Fate

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2016
  • Opdateret: 19 aug. 2016
  • Status: Igang
En novelle om to menneskers mulige skæbne.

0Likes
0Kommentarer
73Visninger

1. ♡ ♡ ♡

fate.

Otto havde endelig fundet en t-shirt og et par sweatshirts. Hans hund havde bidt den bedste i stykker.

Han kørte sin hånd i gennem det tykke mellemblonde hår. Musikken der spillede i højtalerene var stille og rolig. Rigtig shoppemusik. 

"Undskyld, kan jeg hjælpe dig?" Lød en kvindestemme bag disken. Han genkendte hende med det samme.

Rødblondt hår, fregner, munden der tyggede tyggegummi og hendes smil. Han tøvede. "Sophie!" Hun så undrende på ham. Shit. Man skulle aldrig sige hej til nogen man kendte hvis man ikke var sikker på at de vidste hvem man var.

Hendes ansigt klarede op i et smil. "Gud, Otto! Hej." Han smilede. Lettet over at hun kunne genkende ham.

"Hvordan går det med dig? Jeg troede at I flyttede til Roskilde?" Sagde han. Hun nikkede med et smil.

"Og Odsense, og Århus, men da jeg var færdig på gymnasiet flyttede jeg tilbage til København." 

"Ser du nogen fra klassen mere?" Tilføjede hun.

"Nej, de valgte vist alle sammen andre gymnasier."

At se Sophie igen var noget, Otto aldrig havde troet skulle ske. Der var en akavet stilhed i mellem dem. Som om de tænkte over hvad der var at sige. Otto vidste godt hvad der var at sige. Ikke rigtig noget.

"Så du skal have en ny trøje?" 

Han nikkede og tog den lidt op i luften. 

"Lukas bed nogle af mine gamle i stykker."

"Lukas?"

Otto nikkede da han kom i tanke om at han ikke havde set Sophie siden tredje klasse. 

"Det er min hund, han er meget sød. Destruktiv, dog." Hun grinede lidt.

Tænk at der kunne gå så mange år og så lidt kunne ændre sig. Selvom Sophie var en voksen kvinde nu, mindede hun så meget om den lille pige med kulørte hårspænder i skolegården. 

"Hvor bor dig og Lukas så?"

"Lidt nede af Elmegade. Over cykelhandleren."

Sophie smilede stort. "Der er hyggeligt, jeg bor sammen med Emil på den anden side af dronning Louises bro."

"Er Emil din kæreste?" Det kunne godt være at Sophie virkede som den samme, men det var helt sikkert at Otto ikke havde lært at tænke over noget før han snakkede, siden de så hinanden sidst.

"Nej, min kat. Du ved... Lille kat Emil?" Han smilede. Igen var han lettet.

Sophie rakte ind over disken og tog fat i hans trøjer. Et smil gled over hendes ansigt da hun scannede dem. 

"Hvad?"

"Ikke noget."

"Jo, hvad?"

"Ikke noget!"

Hun tøvede lidt og åbnede så munden igen.

"Jeg kom bare til at tænke på den trøje du havde på hele tiden, da vi gik i skole." 

Otto behøvede ikke at tænke særlig godt efter for at huske på den. 

"Det var den du synes var pæn." Endelig var det sagt. Han havde aldrig turdet sige grunden til at han havde den hvide trøje med alien og blå ærmer på hver dag.

Når hans mor ville vaske den, bad han hende bare om at vente til det blev weekend.

"Hvorfor det, Otto? Den er beskidt."

"Hvis du venter med at vaske den til på Lørdag er den klar igen til mandag."

"Og hvad så?"

"Jeg vil gerne have den på i skole."

Otto havde stadig den trøje derhjemme. På øverste hylde. Bare så Lukas ikke skulle få fat i den.

"Var det derfor du havde den på hver dag?"

Han smilede og nikkede.

"Men du blev drillet med det?" 

Igen nikkede han bare. Der var en stilhed mellem dem, mens resten af butikken larmede videre og der blev bippet nyt tøj ind.

"Det var det værd. Hvis det skulle til for at du kunne lide mig."

Sophie stod der. Helt uden ord tilbage i sin mund. Hun kunne godt huske da Otto havde haft den trøje på for første gang. Den havde muntret hende perfekt op, første dag efter påskeferien. Hun kunne ikke lade være med at sige at hun synes at det var pæn.

"Otto..."

Han sendte hende et smil og tog fat i posen med tøjet. 

"Vi ses, Sophie."

Han sendte hende et lidt sørgmodigt smil. Så vendte han sig om. Han kunne kun nå at tage to skridt før Sophies stemme lød igen.

"Otto! Jeg synes at det er en pæn trøje du har på."

Han stoppede op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...