It's hard to be me!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2016
  • Opdateret: 4 sep. 2016
  • Status: Igang
Den berømte Justin Bieber har taget en pause efter sin sidste tour. Han har altid gerne ville tage en uddanelse, så derfor startede han på privatskolen Oxfield. På sidste år møder han hans drømmepige. Hun er ligeglad med hans berømelse. Der er bare et problem. Hun er skolens elite springrytter og har derfor kun tid sat overs til sin hest og skolen. Kan han få fat i drømmepigen midt i alt kaos og sin jaloux eks? Læsning er på eget ansvar. Sexsuellle detaljer kan forkomme.

24Likes
8Kommentarer
1013Visninger
AA

2. Kapitel 2. My name is...

Kapitel 2 – My name is…

Sofies synsvinkel

 

Jeg vågnede som sædvanlig tidligt. Igen var jeg faldet i søvn i mine ridebukser og med en skolebog i armen. At være elite springrytter og skulle læse til lektionerne næste morgen har altid været hårdt, men hvad gør man ikke for sine største drømme? Jeg fik taget min sjuskede hestehale ud og sat håret op i en ny. Herefter stak jeg fødderne i mine gamle sneakers og traskede ud af mit kollegie.

Cavallo og Casanova stod som sædvanlig ved leddet og ventede på sin morgenmad. Mine ben traskede af sted med, som var der bundet 5 kg til hver fod. At skulle stå op på denne tid af døgnet hver dag, havde konsekvenser for resten af min dag. Jeg var altid så træt, at jeg knap kunne holde mine øjne åbne, når vi rundede de otte om aften. Hvilket også havde gjort det umuligt for mig at deltage i alle skolens fester. Hvilket også betød at jeg stadig var jomfru som 19-årig. Selvom jeg tit stødte ind i fyre, som havde interesse havde jeg aldrig tid til en kæreste.

Selv ham jeg stødte ind i, i mandag virkede sød. Eller stødte ind i og stødte ind i. Han løb direkte ind i mig og faldt. Han slog armen, men virkede ret ligeglad med det. Han virkede som en der kunne tage et slag eller to og være ret ligeglad. Jeg ville gerne have sludret lidt med ham, idet mindste have fået hans navn, men som sagt havde jeg altid travlt. Cavallo og Casanova havde ventet på mig og de var altid min 1. prioritet. Så derfor var jeg hurtig smuttet.

Efter at have givet Cavallo og Casanova morgenmad, traskede jeg tilbage til mit kollegie. Jeg fik hurtigt mit lugtende ridetøj af og hoppede i bad. Derefter fik jeg tager mit undertøj på. Sort g-streng og sort BH. Herefter lagde jeg min make-up, som sædvanlig bestod af et Smokey-eye og min yndlings lipgloss. Herefter trak jeg min yndlings top over hovedet og trak i mine sorte bukser. Mine smykker kom på hurtigere end lynet og min navle piercing så flot ud. Mit elskede Marc Jacobs ur blev spændt om mit håndled og mit hår blev hurtigt krøllet og flettet. Jeg sprøjtede et par sprøjt af min Ralph Lauren nr. 2 parfume på og hele mit badeværelse begyndte at dufte. Jeg hoppede i mine yndlings høje hæle og tog mine Ray-ban solbriller på. Så greb jeg min Marc Jacobs taske, min macbook og min iPhone 6 og gik ud af døren. (Link i en kommentar)

Hey, bare fordi man er en hestepige, betyder det ikke at man ikke kan se godt ud.

 

Jeg sad i Mrs. Smiths klasselokale med min macbook på skødet. Mrs. Smith stod ved tavlen og forklarede et eller andet, om hvordan en celle deler sig, ved hjælp af et eller andet. Jeg gav det ikke meget opmærksomhed. Min opmærksomhed var rette mod min Facebook. Jeg ved godt jeg har sagt jeg ikke gad drenge, men et eller andet ved fyren far i mandags, fik mig til at lede efter ham. Jeg var ikke den populæreste pige på skolen, men jeg havde da 598 likes på mit profilbillede. De fleste var beundrere. Altså andre hestepiger, som synes jeg gjorde det godt på springbanen.

Jeg klappede min skærm ned og sukkede. Hvordan kunne en fyr være så svær at finde på Facebook? Var det ikke meningen at folk skulle være nemme at finde på Facebook?

”Miss Carter? Skal du ikke videre til frokost?” afbrød Mrs. Smith mine tanker. Jeg kiggede op og så at klassen var tom. Jeg nikkede og rejste mig. Til frokost hentede jeg mig en salat i kantinen, som jeg nu sad med alene ved en af skolens udendørs bænke. Igen, med al min træning havde jeg ikke tid til venner og kæreste, for det ville kræve aften aktiviteter og som sagt var jeg altid meget træt om aften. Nå, men her sad jeg og flyttede lidt rundt på min salat med min gaffel. Jeg var ikke rigtig sulten og det var ikke nyt for mig. De fleste dage spiste jeg kun aftensmad. Jeg kunne simpelthen ikke få en bid ned på denne tid af dagen. Det var faktisk lidt underligt. Jeg trænede fitness og ridning så meget, så man skulle tro jeg havde en kæmpe appetit, men det var som sagt den anden vej rundt. Jeg kunne intet spise.

Mit blik gled lidt rundt på de forskellige mennesker her ude udendørs arealerne. Der var så mange forskellige typer, at det var helt sindssygt. Vi havde selvfølgelig de snobbede cheerleaders, de arrogante fodboldspillere. Og her på skolen snakker vi ikke om normal fodbold, men Amerikansk fodbold. Det var åbenbart mere mandligt. Nå, så havde vi nørderne, computer freaksene, gamerne, dem der var goth, hippierne, DJ menneskene, koret og de religiøse. Helt normalt college. Jeg var den eneste der red på den her skole. Skolen havde været så interesseret i at få mig på skolen, grundet mit høje gennemsnit. De havde været så ivrige at de havde bygget en lille stald til mine to heste og en stor ridebane + foldareal. Det havde været helt fantastisk.

Efter at have spist halvdelen af min salat, var jeg gået op i kemilokalet og pakket mine bøger ud. Jeg havde stort set alt min undervisning på en mands hånd. Det var en speciel aftale jeg havde med mine lærere, for med træning og alting havde jeg ikke meget tid til at sidde i store lokaler og have undervisning med mange mennesker på en gang. Og så var de andre bare ikke på mit niveau. Jeg læste alle fag på A-niveau.

Hov, har helt glemt at fortælle hvem jeg egentlig er. I får lige en rundtur i mit liv.

Min mor er en meget kendt polorytter og min far er en meget kendt dressurrytter. Og når man blander de to, får man åbenbart en springrytter. Jeg har en storebror, som hedder Zack. Han arbejder, som formand for min fars polo club. Så lad og sige at familien Carter er en meget kendt familie indenfor heste. Jeg er opkaldt efter min oldemor, som sjovt nok også var springrytter. Jeg går på Oxfield på sidste år og ville gerne læse til dyrlæge. Det har altid været min store drøm siden jeg var 6 år. Jeg springer landsstævner og er med til at repræsentere U.S.A, når der f.eks.  er OL. Jeg er 18 år, og fylder først 19 næste år. Jeg bestod mit kørekort første gang og kan køre med trailer. Min mor er min stævnehjælper, når vi er ude og starte stævner. Drenge er som sagt ikke noget jeg går særlig meget op i. Jeg er uddannet heste manager. Det betyder jeg er en slags berider, bare med alt det staldpraktiske også.

Var der mere? Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jo, jeg elsker risengrød. Min kusine flyttede til Danmark og her stødte hun på det. Hun har så lært mig at lave det. Rundtur slut.

Nu ved i så lidt om hvem jeg er. Håber det hjalp med at finde ud af, hvad jeg er for en person.

 

Mr. Wickle trådte ind i lokalet og en ro lagde sig over klassen. Mr. Wickle’s timer var de eneste udover engelsk, som jeg havde i en stor klasse. Alt andet var som sagt eneundervisning. Jeg sad som sædvanlig bagerst og sagde ikke så meget. Det havde Mr. Wickle ikke nogle problemer med og min mundtlig karakter i hans timer var alligevel A+, så hvorfor gøre noget stort ud af det. Og nu skal i ikke tror jeg får alle mine karakterer serveret på et guldfad. For det gør jeg bestemt ikke. Jeg kæmper hårdt for min skole.

Mr. Wickle råbte os op og så begyndte Mr. Wickle ellers at snakke, som han plejer. Hans undervisning var altid spændende, men i dag var det som om jeg ikke rigtig kunne følge med. Ikke på den måde, at jeg ikke forstod hvad han sagde. På den måde, at mine tanker lå et helt andet sted. Og i kunne nok gætte jer frem til hvor de er. Selvfølgelig skal han poppe op i mit hoved lige når jeg ikke ville have det. Jeg måtte altså finde ham. Så jeg kunne få sat et navn på hans person. Jeg fandt derfor min computer frem og gik på Facebook. Det gjorde jeg sådan set altid når jeg var for træt til at høre efter hvad Mr. Wickle sagde.

Efter Mr. Wickle’s time gik jeg ned mod mit værelse, for at skifte til ridetøj. Jeg skulle nå at ride Cavallo inden jeg skulle op og have kemi med Trevor. Trevor var min kemipartner og ligesom mig havde han også de fleste fag på eneundervisning. Trevor var også Justin Biebers nørd. Dog havde jeg aldrig set denne berømte Justin Bieber. Min Facebook newsfeed var kun fyldt med heste ting, Jeg havde aldrig kunne lide hans musik, så derfor hørte jeg den ikke. De så jeg sådan set ingen grund til. Derfor havde jeg ingen ide om hvordan knægten så ud. Og ved i hvad? Det har jeg det faktisk fint med. Jeg føler intet behov for at være sådan en lille Belieber, som nogle af skolens piger er. Jeg forstår dem ikke. Hvordan kan man gå så meget op i en eller anden tilfældig fyr? Spørg mig ikke. For hvis i gør får du intet svar, for jeg har ikke et.

Timerne med Mr. Wickle gi alt for langsomt i forhold til hvad han snakkede om. Nogen med hvorfor EU nok ville gå i opløsning på et tidspunkt langt ud i fremtiden. Hvor var det også lige vi skulle snakke om EU? Der var jo valg til elevrepræsentanter lige om lidt. Så hvorfor ikke snakke om hvorfor og hvordan det amerikanske valgsystem fungerede. Totalt ulogisk. Det mindede mig faktisk om at jeg skulle aflevere en opgave til Mrs. Smith om den bioteknologiske udvikling.

 

Efter endnu 45 minutter, hvor hele klassen var ved, at dø af kedsomhed, fik vi lov at gå. Jeg fik hurtigt fundet vejen ned til staldene. Mit ridetøj lå i mit skab i stalden, så jeg skulle bare derned med det samme. Jeg havde ridetøj over det hele. Både i skabet og på værelset. Cavallo og Casanova galoperede hen til hegnet da de så mig kom gående. Det var ret hyggeligt. De fulgte mig langs hegnet helt ned til lågen. På 5 minutter havde jeg fået smidt alle smykker og fået ridetøjet på. Cavallo stod tålmodigt ved sin låge, da jeg kom for at hente ham. På 0,5 havde jeg fået gjort ham klar og skridtede rundt om skolen. Til hest tog det omkring. 15 min. Jeg kom tilbage på ridebanen og varmede op. Herefter sprang jeg nogle små spring, som bare blev højere og højere. Jeg var lige blevet færdig med at skridte af, da en fyr henne ved indgangen fangede min opmærksomhed. Jeg red Cavallo hen imod ham og jo flere detaljer han fik jo mere velkendt blev han.

GUD! Det var ham fra i mandags!!! SHIT!!! Og så sidder jeg her i lugtende/duftende ridetøj og på en hest. Og nogle drenge er ikke glade for heste! NEJ NEJ NEJ! Det her måtte bare ikke ske!!

”Hej.” sagde han og smilede til mig. ”Det er godt nok højt det der.” fortsatte han og nikkede imod mine spring, som i øvrigt var mega flotte. Jeg havde virkelig fået de flotteste spring. Nå tilbage til mandags fyren. Han så rimelig imponeret ud.

”Øhhh hej? Og tak tror jeg nok.” små smilede jeg. For det første var han den lækreste fyr jeg nogensinde havde set og for det andet var der aldrig nogen i denne del af skolen ud over mig, men jeg havde jo så også en grund til at være her.

”Så lidt. Du ligner ikke en som normalt får besøg af nogle.” grinede han. Jeg måtte se ekstrem dum ud lige nu. Han stod bare der og smilede, som om vi havde kendt hinanden i århundrede. SHIT!! Han var stadig lige så lækker som i mandags.

“Ikke r-rigtigt, nej…” fik jeg endelig fremstammet. Det fniste han så lidt af. Bare dræb mig allerede. Jeg er ikke god til at snakke med fyre. Han trådte et skridt nærmere og lagde en hånd på Cavallos mule. Han virkede så rolig omkring ham, som om han havde haft med heste at gøre hele hans liv. OMG! Det her er bare for meget. Hurtigt fik jeg svunget mit ene ben hen over sadlen og gled ned fra Cavallo. Den solide jord under mine fødder føltes dejlig stabil, når man tager situationen i betragtning.

Mine øjne gled op på den ukendte fyrs ansigt og wow! Han var høj i forhold til mig. Et helt hoved i hvert fald. Jeg tror faktisk jeg kunne så under hans hage. Han stod bare der og smilede.

GOSH! Hvorfor skulle jeg også bare være sådan en kylling. De fleste piger havde sikkert allerede fortalt alt om dem. Men jeg kunne ikke engang samle mod til at fortælle mit navn.

“Skal du tilbage til stalden?” spurgte han med et meget nysgerrigt ansigt. Mit hoved begyndte automatisk at nikke. Han smilede skævt til mig og rakte sin hånd frem.

Hvad fanden ville han have jeg skulle gøre med den? Skulle jeg tage fat i den eller hvad fanden? I HAVE NO FUCKING IDEA!! Han begyndte og grine let og jeg kiggede bare på ham med et uvidende udtryk.

“Det er så her du tager fat i min hånd, dummie.” smilte han og rakte ud efter min hånd og flettede vores fingre sammen. Hans hud brændte mod min og jeg sværger jeg var ved at besvime. Vi gik lydløst tilbage til stalden og jeg fik hurtigt sat Cavallo på fold. Jeg gad ikke sætte tingene på plads nu. Jeg skulle alligevel tilbage og ride Casanova senere.

Fyren stod bare lænet op af væggen og betragtede mig. Det var faktisk lidt creepy. Han fulgte mig bare rundt med øjne, som i øvrigt var brune. Da jeg var færdig med alt hvad der havde med heste at gøre fandt jeg min pose med smykker, tøj, makeup og sko. Jeg kiggede op på fyren og han smilede bare til mig.

“Jeg går lige en og skifter.” sagde jeg og han nikkede blot. Aldrig havde jeg flået mit ridetøj af så hurtigt. På 0,5 havde jeg skiften og fået alle mine smykker på igen, frisket min makeup op og fået taget mine hæle på (samme tøj som det første link). Jeg åbnede langsomt døren og gik med selvsikre skridt ud til fyren. Hans blik blev 5 gange så stort, da han så mig. Det var faktisk lidt sødt.

“WOW!! Fra hestetøs til topmodel.” hans blik var fyldt med ros, hvis et blik kan være det. Han virkede faktisk imponeret. Ikke at jeg havde noget imod det. Igen rakte han hans hånd frem imod mig og denne her gang greb jeg den og sammen gik vi ud på stien der førte tilbage til selve skolen og klasseværelserne.

Vi snakkede om alt mellem himmel og jord på vejen og vi grinede og daskede til hinanden, som var vi bedste venner eller kærester. Hvad jeg vidste om den her fyr var:

Han havde fødselsdag 1. Marts og var født i 1994, hans mor hed Pattie og hans far hed Jeremy, han kunne løse en rubiks terning på under 2 minutter, han kunne spille guitar, klaver og trommer, han var med på fodboldholdet, hans var dårlig i skolen, hans yndlingsdyr er en giraf, han elsker at stå på skateboard, hans yndlings tærte var æbletærte og hans yndlings tal var 6. Jeg vidste faktisk meget om hans person, men når jeg spurgte efter hans navn, svarede han bare uden om. Det føltes faktisk lidt, som at snakke med en fremmed. For han var jo et ansigt jeg ikke kunne sætte et navn på. Og jeg har det sådan at kender du personens navn, ansigt og funny facts, så kender du personen sådan okay. Men som vi kom nærmere skolen virkede han fjern og kiggede sig omkring, som om han ikke ville ses med mig. Det var lidt mærkeligt for at være ærlig, men vi nåede da klasselokalet, hvor jeg skulle mødes med Trevor. Trevor stod der allerede og kiggede lidt mærkeligt på os, da vi gående imod ham hånd i hånd. Hans ansigtsudtryk var da ikke til at tage fejl af. Han synes ikke om synet. Da fyren fik øje på Trevor stoppede han op, kyssede mig på kinden og sagde farvel og forsvandt hurtigt. Jeg rystede blot på hovedet og gik hen til Trevor.

“Hvad laver du sammen med en fodboldspiller?” var hans første spørgsmål.

“Ingen ide. Han kom til mig. Han virker sød.” smilede jeg og åbnede døren til klasselokalet. Han virkede ikke begejstret for mit svar og virkede ærlig talt muggen. Det lignede ham bare ikke at være sådan.

“Han er ikke god for dig. Han er jordens største player. Seriøst Sofie. Ikke brug tid på ham.” fløj det ud af ham, som havde han ikke lige overvejet sætningen inden.

“Og hvorfor blander du dig så i det? Du kender ham vel ikke.” gav jeg igen og det virkede til at han fattede at jeg ikke ville snakke med ham om det.

Efter kemi var overstået gik Trevor og jeg som sædvanlig hen til skolens bibliotek og kiggede efter nye frilæsningsbøger. Jeg havde stort set læst dem alle sammen, men hver gang vi kom virkede det som om der var kommet nye bøger. Hvilket kun var godt. Hurtigt fik jeg valgt to, som så okay ud og det samme havde Trevor. Trevor satte sig i en af bibliotekets sofaer og jeg lagde mig ned på ryggen og støttede mit hovede på hans lår. Efter mange timers læsning faldt mørket på og som sædvanligt fulgte Trevor mig tilbage til mit værelse. Her sagde vi godnat og Trevor gik nedenunder på hans værelse.  

Jeg fik hurtigt hevet tøjet af og tændt for vandet. Et varmt bad var altid godt efter en lang dag. Efter badet tog jeg mit elskede Calvin Klein undertøj på og hoppede derefter i mine natshorts og trak en stor trøje over hovedet. Så, nu var jeg putteklar. Og lige som jeg kravlede under dynen bankede det på min dør.

Med trætte trin gik jeg hen og åbnede og der stod han. Fyren fra i mandags og i eftermiddags og her stod jeg i mit nattøj, ingen makeup og uredt hår. Jeg lignede bogstavelig talt lort.

“Hej Sofie.” smilede han. Hvordan fanden vidste han pludselig hvad jeg hed? Ej, er han sådan en klam stalker.

“Øhhh hej.” svarede jeg bare og stod stadig forvirret i min dør.

“Jeg synes bare det var unfair, at jeg vidste hvad du hed og du ikke kendte mit navn.” smilede roligt. Hvordan kunne han være så rolig? Jeg var ved at eksplodere. Så sig det dog for fanden!!

“Jeg hedder Justin, Justin Bieber.”

 

Hej læsere

Ved godt der ikke har været lagt noget op i en uges tid, men gym har taget meget af min tid. UHA! Hvad mon Sofie nu gør? Hvad mon Justin har tænkt sig? Find ud af det på fredag.  

Igen tak fordu i læser med, så smid et like eller en kommentar om hvad i synes :-)

Kærlig hilsen mig

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...