Let Me Love You - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2016
  • Opdateret: 23 nov. 2016
  • Status: Igang
Cherry Macartny er en normal skolepige, der for mange år siden var kærester med den verdenskendte Justin Bieber. Justin og hende har mistet kontakten, men hvad sker der når de ved et tilfælde støder ind i hinanden i Rom, hvor Cherry er på studietur og Justin til photoshot? Kan et enkelte bump føre til kærlighed eller er Cherrys liv for indviklet for Justin at blive en del af?

74Likes
17Kommentarer
24994Visninger
AA

3. III

Justins synsvinkel

Mit chok var ikke til at styre. Ella stod overfor mig. Ella jeg havde savnet. Ella jeg havde elsket. Ella jeg havde prøvet beskytte da jeg blev mere berømt. 
"Ella" Jeg hviskede det og et smil brædte sig over hele mit ansigt.
"Hvad laver du i Rom?" Hun kiggede chorkeret på mig og stod som naglet til jorden.
"Vi holder photoshoot hernede til min nye bog" Jeg kiggede på hende og hun rystede på hovedet. Det var tydeligt hun overvejede situationen. Jeg fik pludseligt en trang til at trække hende ind i et kram og ikke lade hende gå. Jeg må indrømme mit liv var blevet så kaotisk, at mindet om hende var blevet skubbet længere og længere væk, men noget i mig holdte stadigt så vanvittigt meget af hende. Dengang jeg gik fra hende var jeg knust. Eller ærligt talt ved jeg ikke om ordet knust beskrev det. 
"Jeg... Jeg må hellere gå" Hun kiggede forvirret rundt omkring sig for at se efter den gruppe af mennesker hun var gået med før jeg stødte ind i hende. Hun så forvirret ud og det var lige pludseligt tydeligt hun havde drukket. Hun stank mildest talt langt væk af Piná Colada. 
"Er du okay Ella?" Jeg trådte lidt tættere på hende, hvilket fik hende til at træde et skridt chorkeret bagud. 
"Du skal ikke stå så tæt på mig" Hun så skræmt ud. Der var noget hun skjulte det var tydeligt. Vi havde været kærester så længe at hun intet kunne skjule. Hendes telefon gav sig til at ringe og hun tog den opgivende op af tasken.
"De taler med Ella Macartny" Hun lød små irriteret, hvilket jeg fandt undrende. 
"Nej, jeg er i øjeblikket i Rom. Kan vi tale om det i næste uge når jeg er hjemme... Tak... Ja jeg ringer.... Vi tales ved" Hun sukkede opgivende og så stresset ud.
"Hvad sker der Ella?" Jeg kiggede på hende endnu mere og mit hjerte bankede hurtigere da hun trådte helt tæt på mig.
"Intet, der vedkommer dig." Hun så irriteret ud på mig og ikke telefon samtalen.
"Ella er du okay?" Jeg smilede til hende og hun rystede hurtigt på hovedet. 
"Jeg må hellere se at komme tilbage til hotellet inden de andre bliver nervøse" Hun sendte mig et lille skævt smil, der skjulte alt, hvad hun tænkte og følte. Hun havde ændret sig og ellers ønskede hun ikke at vise mig, hvad hun følte.
"Så du, hvad vej de andre gik?" Hun sukkede og svejede let fra side til siden uden at kunne fokusere på at se mig direkte i øjnene.
"Nej, hvor bor du?" Jeg kiggede på hende og hun så hurtigt ud til at tænke sig godt og grundigt om. Det så sødt ud. Ingen tvivl om det.
"Ritzau. Jeg må indrømme jeg ikke ved, hvor det ligger" Hun kiggede ned, hvorefter jeg trak min iPhone op af lommen og tastede det ind på Google Maps. 
"Jeg følger dig" Jeg smilede til hende og hun sendte mig et meget taknemmeligt sødt smil, der fik mit hjerte til at slå et slag over. Vi begyndte at gå og Ella gik med alt for meget energi. 
"Hvad laver du nu Ella?" Jeg smilede til hende og gjorde et forsøg på at vide det.
"Hvorfor vil du vide det?" Hun grinede et snaldret grin.
"Fordi jeg interassere mig for dig" Jeg sendte hende et charmerende smil og hun fik svagt røde kinder.
"Formand for Skolens elevråd, Formand for fashion in Atlanta, ved at starte design mærket Cherry op og så er jeg på akadmiet for at blive udfordret på min skolegang." Hun plaprede derud af, mens hun prøvede at balancere på kantstene. Jeg tabte ærligt talt underkæben da hun sagde det. Før havde hun været den lidt generte pige, der holdte sig i baggrunden.
"Hold da op" Jeg smilede til hende og hun plaprede videre. Efter 20 minutters gang stoppede vi foran hotellet.
"Ej vi er her" Hun smilede stort og så en smule trist ud lige pludseligt. Vi stod lidt i stilhed, hvorefter jeg afbrød den.
"Har du lyst at se mig igen Ella?" Jeg kiggede nervøst på hende. Da hun stod i døren havde jeg pludseligt et kraftigt behov for at vide, at dette ikke ville være sidste gang jeg havde chancen for at se hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...