Mad World - Harry Styles fanfiction

Noa Isabela Cortes, datter af Emanuel Hugo Cortes, har levet ’det søde liv.’ Hun har aldrig manglet noget, eftersom hendes far har haft pengene til at give hende alt. Men langsomt begynder hun at miste besindelsen. Det er i hvert fald hvad hun tror. Angst og nervøsitet samler sig i hende, som hun hele tiden føler, at have et sæt ubarmhjertige øjne i nakken. Af flovhed holder hun følelsen for sig selv, men kunne det være tilfældet, at det rent faktisk var mere end bare en følelse?

21Likes
9Kommentarer
1003Visninger
AA

1. Mad World - Prolog

 

 

Hun bevægede sig alene rundt i mørket, mens hun flere gange kiggede sig over skulderen. Selv om hendes stiletter forstyrrede hendes balance, forhindrede de hende dog ikke i at gå i et langsommere tempo. Hun gik med sin pung i begge hænder, og knugede den til sig, som om nogen ville rive den ud af hænderne på hende. Vinden rev i hendes lange blonde hår, og flere gange var hun nødsaget til at føre lokkerne om bag hendes øre. Dog gik der kun sekunder, før hun så måtte gentage bevægelsen.

 

Hun følte hele tiden en trang, til at kigge over skulderen. Det føltes som om at hun ikke var alene på gaden, alligevel var her ingen mennesker. Ind i mellem synes hun også at kunne ane lyden, af fodtrin bag hende. Eftersom her ikke var et øje, blev hun enig med sig selv om, at det bare måtte være hende der var paranoid. Men det føltes bare så virkeligt for hende, at nogen fulgte efter hende.

 

Hun satte farten op, og nærmest løb ned af fortovet. Hun drejede til højre, hvilket gerne skulle føre hende til togstationen. Hun så sig endnu en gang over skulderen. Hendes hjerte sprang et slag over, som hun skimtede en mandlig skikkelse bag hende. Hans tempo var det samme som hendes, og hun vidste nu, at det ikke bare var hende der var paranoid. Hun blev rent faktisk forfulgt, men kun manden selv kendte sin intention.

 

Angst hobede sig op i hende, som hun tænkte at han ville gøre hende ondt. Hun stod op af muren til en lejlighedsbygning, mens hun så ham komme tættere og tættere på hjørnet. Hun bad til at han ville dreje til modsatte vej, da panikken i hende havde frosset hendes krop til is. Hun ønskede at kunne bevæge sig, og bare løbe det sidste stykke til togstationen, men det var umuligt for hendes hjerne, at sende kommandoer ned til resten af kroppen.

 

Manden kom hende nærmere, og da han – som hun havde frygtet – drejede mod højre, begyndte hendes hjerte at banke hårdere mod hendes bryst.

 

Han fik straks øje på hende, og med et stift blik, gik han helt over til hende.

 

Hendes øjne gled en hurtig gang ned over manden foran hende. Han så ikke særlig gammel ud, i starten af 20’erne ville passe på hans udseende. Lange brune krøller strakte sig ned over hans skuldre, mens han var klædt i sort tøj.

 

Hans blik var fuld af afsky, og hun gøs ved tanken om hans bagtanker. Hvad ville han hende?

 

Han stoppede et par skridt fra hende, hvilket efterlod dem forholdsvis tæt. Han havde den ene hånd i baglommen, mens den anden hang ned langs han side.

 

Han stirrede ind i hendes mørkebrune øjne, som var fyldt op med nervøsitet. Hun prøvede at kontrollere hendes åndedrag, mens hun funderede over, om han mon kunne høre hendes hjertebanken.

 

Langsomt ændrede hans blik sig, fra koldt til undrende. ”Er du okay?” spurgte han, med en dyb stemme.

 

Hun undrede sig over hans hensigt, da hun havde troet at han ville gøre hende ondt. Hun nikkede langsomt til ham, selv om det var endnu en af hendes hvide løgne.

 

Ud fra hans skulende grønne øjne, kunne det tyde på at han ikke troede hende. ”Jeg har det fint.” forsikrede hun ham, selv om hendes hjerte stadig galopperede.

 

”Er du sikker?” han løftede det ene øjenbryn. Han troede ikke på, at hun havde det fint. Han vidste udmærket godt at hun var bange, og han vidste også godt hvorfor.

 

Hun sendte ham et lille usikkert smil.

 

Han havde en kamp i sig selv, om han skulle gøre det eller ej. At se hende så bange, gjorde også ham utryg. Han havde brug for mere tid, selv om der ikke var meget af den.

 

Hans hånd der lå på hans baglomme, gled ned af hans side. Han sendte hende et smil, før han begyndte at bakke væk fra hende. ”Så må du komme godt hjem.” ønskede han hende, inden han fortsatte ned af fortovet.

 

Hun kunne ikke lade være med at kigge efter fyren. Trykket lettede sig fra brystet, som han var ude af syne. Hun rystede indvendig på hoved af sig selv, og hvor paranoid hun havde været. Det var blot en fyr, der var på vej hjem fra byen ligesom hende.

 

Han havde ingen intentioner om, at gøre hende noget.

 

 

Dette er det første kapitel i min første historie Mad World. Jeg håber at I finder den interessant, og i måske kunne have lyst til at følge med i de næste kapitler. Hav en dejlig dag. – Written in the AM

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...