Når kærlighed bliver til had

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2016
  • Opdateret: 19 aug. 2016
  • Status: Igang
Hvad sker der når en helt normal pige fra 1945, pludselig møder den meget mystiske Damon Salvatore. Vil hun blive skræmt væk af hans hemmelighed eller vil hendes kærlighed, fører hende ud på mørkestier. -Deltager i fanfiction konkurrencen

2Likes
0Kommentarer
244Visninger
AA

2. 3 Maj 1845- Festen

Det var en helt speciel dag i dag. For her til morgen havde der stået i avisen, at Hitler nu endelig var død. Det vil betyde slut med krig! Ja tak. Hele dagen havde været fantastisk indtil videre. Dejlig morgenmad på sengen og alle gik og fejrede det. Krigen var på vej til enden. Jeg skulle enda ud med de andre piger i aften og hænge på bar (for føste gang) det ville blive fedt. Nu skulle jeg bare lige vælge tøj og make up og hår og neglelak og sko. Okay, jeg har nok lidt småtravlt nu. 

 

Det her sted var fantastisk. Der så mange mennesker, alle festede de og hyggede sig. Alt her var perfekt. Lysene der kørte rundt, og musikken der spillede højt fra højtalerne. pigerne havde allerde fundet et par drenge, men de var ikke særlig interessante. Eller Jeg synes i værtifald ikke, at de var interessante. Bare normale ligesom dem vi gik i skole med.  Hvorfor jeg havde så svært ved, at finde en sød dreng. Det ved jeg ikke. Jeg ved det ærligtalt ikke. Der er bare ikke nogen dreng, der har tiltalt mig. Jeg mener der har selvfølgelig været nogen. Som jeg synes var lækre, eller virkede søde. Men ikke nogen der opslugte mig. Så hvad skal jeg lave. Når nu pigerne allesammen har fundet en dreng, at danse med. Det bliver baren. Nogle drinks kan helt sikkert, få humøret endnu mere op. Hvad skal man dog vælge hmmm. Måske en Martini eller Bellini, ha det rimer. Men før jeg nåede at bestille, stod der en Manhattan foran mig. 

 

“Den har jeg ikke bestilt”

 

“Nej det har De ikke. Den er fra herren derovre” Sagde bartenderen som om jeg var dum!

 

Men bartenderen havde ret. For et par stole til venstre sad der en herrer, og han smilede til mig. Wow, glem hvad jeg sagde med herrer. Han var højst i tyverne og mega flot. Han tændte ikke bare lyst, men også noget. Hvad var det for en følelse der kørte gennem min krop. Når jeg så på ham, som ellers aldrig kom. Måske var det hans kulsorte hår eller hans kropbygning. Nej, det måtte helt sikkert være de perfekte blå øjne. De mindede mig, om det store smukke hav. Det selvom jeg sad et stykke væk, var de så tydelige for mig. Burde jeg gå derhen. Jeg kunne sige tak, eller spørger hvorfor han havde en drink til mig. Han forvirrede mig, og han havde endnu ikke talt til mig. Okay, jeg gør det. Jeg går hen og taler til ham. Det var jo ham selv der havde lagt op til det, men han stod bare og stirrede. Kunne han ikke komme herhen. Det her begyndte altså, at blive akavet. Vi havde siddet og stirret på hinanden, i snart 10 minutter. Nu gik jeg altså derover, punktum. 

 

“Hej” 

 

Kunne det overhovedet høres. Jeg var så stille. Jeg plejede ellers at pludre løs. Og så kommer den her mand, og gør mig mundlam. 

 

“Hej” 

 

Selv hans stemme var sexet. Som om hans sexede sorte hår og krop ikke var nok. Og så selvfølelig hans perfekte blå øjne. 

 

“Mit navn er Anastasia, men du kan kalde mig Ana” 

 

Hvorfor sagde jeg det. Ingen kaldte mig Ana, medmindre de havde kendt mig i lang tid. Og det havde han bestemt ikke.  

 

“Pænt navn”

 

“Tak, og dit navn er?”

 

“Damon… Damon Salvatore” 

 

Han var anderledes jeg vidste det bare. Om det var måden han så på mig på, eller smilet på hans læber ved jeg ikke. Men jeg vidste, at han ville skabe problemer. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...