Never say Never

" Jeg løber ned af trapperne. Det kan ikke gå stærkt nok. Det er som om det forfølger mig. Jeg må ikke se mig tilbage, må bare ikke. Jeg løber, løber, løber. Jeg ved ikke hvor jeg skal tage hen, men jeg skal fortsætte. Er jeg alene nu?" 16 årig Emily Brown er blevet efterladt i en død by. En døds sygdom har ramt byen. Alle er døde, hver og en. Emily er den eneste overlevende, eller det er hvad hun tror. Da hun indser at det hele er forbi, dukker der håb op, med håbet følger der også kærlighed.

0Likes
0Kommentarer
169Visninger

3. Tre

Jeg vågner ved at jeg hører en gren knække uden for teltet. Alarmklokkerne begynder at ringe. Jeg sætter mig stille op. Jeg kigger mig omkring. Jeg tør vædde på at jeg så en skikkelse uden for teltet. Jeg rejser mig hurtigt op, og går hen for at åbne teltet, men da jeg åbner for teltet bliver jeg skuffet. Der er intet. Ingen. Jeg sukker og lukker teltet igen. Da jeg træder ud af teltet efter at have fået noget tøj på, bliver jeg mødt af en vidunderlig morgen vind. Solen skinner lige ned på mit ansigt. Lige et øjeblik tror jeg at det hele nok skal gå, men så ryger mit humør ned i kul kælderen. Det kommer aldrig til at gå. Jeg kommer til at dø alene. Selvom jeg godt ved at det er den dummeste tanke jeg kan tænke på ligenu, kan jeg ikke lade være. Jeg er jomfru. Jeg er 16, og stadig jomfru. Jeg begynder at græde. Jeg kommer til at dø som jomfru. Det eneste jeg har prøvet er at snave, ik' andet. Der var engang hvor Robin og jeg kyssede, det var ikke noget seriøst, men det var lige ved at blive til det:

Jeg står udenfor. Jeg var gået ud for at få lidt frisk luft. Der var alt for tæt luft derinde. Jeg havde regnet med at score en fyr til den her fest, men det havde ikke lykkes mig endnu. "Emily?" det giver et sæt i mig. Jeg vender mig hurtigt "Robin?" det var den lækreste fyr på hele skolen. Robin fra niende snakkede rent faktisk til mig. "Jeg håber ikke at jeg forskrækkede dig," han stiller sig ved siden af mig og stikker hænderne ned i sine lommere "nej, det gøre ik' noget," jeg tøver lidt "hvad laver du her?" han smiler et skævt sexet smil "jeg så at du gik herud, så jeg tænkte at jeg kunne joine dig." Hans midnatsblå øjne skinner og hans sorte hår blafre blidt i vinden. Man kan tydeligt se hans muskler. Han har en hvid trøje på, og gennem den kan man se hans sexpack. Hans kindben er markerede og han har en lidt skæv næse, men på den sexede måde. Han stryger sin hånd gennem håret. " Nårrh ja. Jeg synes at det var for varmt derinde," det er mig der snakker, wow, jeg snakker virkelig med Robin. "Jaer," han rykker sig lidt tættere på. Vi står så tæt nu at hvis en af os rørte på os, så ville vores hænder mødes. "Jeg,," jeg kan ikke siger noget, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Han står over for mig nu. Han er et hoved højere end mig, så jeg bliver nød til at kigge op på ham, "jeg.. jeg" det er det eneste der kommer ud af mine læber. Han læner sig ned "du hvad?" siger han med en drillende klang i stemmen. Han læner sig længere ned, og i et fantastisk øjeblik mødes vores læber. Der flyver fyrværkeri rundt i hovedet på mig, mine knæ er lige ved at give efter, men hans arm er rundt om min talje, og han holder godt fast. Han kysser mig hårdt og intens, og jeg kysser ham lige så intenst tilbage. Vi stopper op få at få vejret, jeg smiler i hele hovedet, og der er også et smil plantet på hans læber. "Jeg har haft lyst til det her i lang tid," siger han og kysser mig igen. Han læner mig op mod muren og læner sig lidt ind over mig. Hans hånd flyver op under min trøje, og op til mit bryst. Han stopper med at kysse mig, og kigger nu på mit ansigt, så smiler han og åbner min bh. Det kribler i underlivet. Han begynder at kysse mig på halsen og prøver på at tage min bh af, og lige i det fantastiske øjeblik kommer Jessie.

Jeg sukker. Det var så fantastisk. Nu jeg tænker over det, tror jeg at Jessie kom med vilje. Hun havde sikkert set hvordan Robin var gået efter mig. En skrækkelig tanke slår mig. Robin er død nu. Han er sikkert også død. Jeg græder. Det er så forfærdeligt. Alle er døde. Jeg har ikke lyst til at leve sådan her. Jeg tørre tårene væk. Jeg bliver nød til at finde et sted, hvor jeg kan opholde mig. Jeg kan ikke blive herude forevigt. Jeg tænker så min hjerne den knager. Jeg har ikke lyst til at tage tilbage, eller bo i et andet hus. Og pludselig så blinker pæren i mit hoved. Bondegården. Mine bedsteforældre har en bondegård her i byen. Jeg kan huske at jeg plejede at være der hver dag som lille, men da jeg blev ældre voksede jeg fra det. Min bedstefar blev syg, så de stoppede med at komme til bondegården. Min bedstemor vil have at min mor skulle passe den. De boede nemlig ikke i den her by, de boede lidt udenfor. Jeg samler mine ting sammen, og begynder at gå. Der er døde mennesker overalt. Der er intet tegn på liv i den her døde by. Jeg lever i en død by. Og jeg kommer aldrig ud her fra. Der er en mand, som er faldet sammen på trapperne, han har en skraldepose i hånden. Han troede sikkert at det var en ganske almindelig dag, men så kom døden. Døden omringede hele byen, den tog hver en sjæl med sig. Det er så sørgeligt. Hvordan kan det her overhovedet lade sig gøre? Jeg kan skimte bondegården nu. Der er 3 køer og 2 heste på engen, de går rundt og græsser. Jeg kan se at den tykkeste ko trænger til at blive malket. Min bedstemor lærte mig alt om bondegården, og m hvordan man skulle passe dyrene, men jeg lærte aldrig at ride. Jeg kommer til at tænke på Jessies ord: "Åh gud, hun duer jo ik' til noget som helst," måske har hun ret, hun ville være så meget bedre til det her end mig.  Jeg klare det aldrig. Jeg tjekker om døren er åben, men det er den ik'. Hvor var den nu? Hvor er den ekstra nøgle. Jeg kan huske at bedstemor havde lagt en ekstra nøgle et sted, men hvor? Jeg kigger under tæppet, der står Welcome med store bogstaver. Jeg var med ude at købe det, men det var Lauritz der havde valgt den. Nu har jeg det. Jeg kigger under krukken, og ganske rigtigt ligger nøglen der. Jeg låser mig ind. Det dufter dejligt i det lille hus. Jeg kan godt lide duften, det har jeg altid kunnet. Jeg kigger rundt det ser ud som det plejer. Der er et skostativ og et par jakkeknager. Jeg stiller min sko og går ind til stuen. Jeg går hen og smider mig på den sorte læder sofa. Den er ved at være gammel, men den er så behagelig at ligge i. Jeg kigger rundt. Der står et lille gammeldags fjernsyn foran sofaen. Der er et sofabord, hvor der ligger et par reklamer, og der står et skakbræt hvor nogen af brikkerne stadig står der, nogen af dem ligger på bordet. Det var bedstefar der lærte mig at spille. Ved siden af fjernsynet står der en komode, der er fyldt med bøger. Min bedstemor elskede at læse i bøger. Hvis der var nogen bøger vi ikke kunne bruge så fik hun dem. Komoden er fyldt til randen med bøger. Der står også en lille stak oven på fjernsynet. Der står en lænestol, sådan en man kan læne tilbage, og så er der også en pejs. Oven på pejsen står der billeder af mig og Lauritz, der er også et billede af mine forældre til deres bryllup. Stuen er sådan en gammeldags hyggelig stue. Mine bedsteforældre var meget gammeldags, men det var også det bedste ved dem. Jeg stiller mig ud på terrassen. Solen skinner lige ned på mit ansigt, så jeg bliver nød til at knibe øjnene sammen. Der står et drivhus, jeg kan sagtens se de røde saftige tomater inde i drivhuset. Der er også et æbletræ og et blomme træ. Rundt omkring er der forskellige blomster. Og så er der en lille sti, som føre rundt omkring. På terrassen er der to have stole og et lille glasbord imellem dem. Der ligger en bog på den ene af stolene. Det må være min bedstemors. Jeg går hen og tager bogen op. " Kærlighed finder altid vej " står der, romantisk. Jeg kommer til at tænke på den åndsvage tanke igen. For jeg seriøst aldrig en kæreste? Jeg ryster tanken af mig og går ind igen. Jeg går op af trapperne, der er kun 2 rum. Det ene er et badeværelse og det andet er mine bedsteforældres soveværelse. Nedenunder er der også et soveværelse, det var der jeg, Lauritz og min mor plejede at sove, når vi nu skulle blive og overnatte. Jeg går ind til mine bedsteforældres soveværelse. Sengen er ny redt. Gardinerne er trukket for. Jeg går hen og trækker gardinerne fra hinanden. Lige så snart jeg har gjort det strømmer lyset ind. Jeg åbner også vinduet på klem. På vinduskarmen ligger der konkylier og forskellige muslinger og midt i det hele er der et familiebillede, men Lauritz er ikke der på. Jeg selv er meget lille. Min far holder mig i skødet og min mors mave er stor og rund. Mine bedsteforældre er også med på det. Vi smiler alle sammen. Jeg kigger rundt i værelset, det var meget sjældent at jeg var herinde, men de få gange jeg nu var herinde elskede jeg det altid. Foran sengen er der et stort gammelt brunt skab. Det ligner sådan et skab fra Narnia. Da jeg var mindre plejede jeg at lege Narnia herinde når jeg nu måtte, og nogen gange sneg jeg mig herind for at lege. Jeg åbner skabet, der hænger intet tøj derinde. Det eneste jeg kan se er lidt støv. Efter min bedstefars død, kom min bedstemor her aldrig. I hjørnet står der et kæmpe spejl. Jeg kigger i det. Jeg ligner en zombie. Mit tøj er beskidt og ødelagt. Der er huller i mine bukser og min trøje. Mit ansigt er helt beskidt, mit hår hænger i svajser, og det er helt fedtet. Mine sokker er beskidte og der er et hul ved tåen. Jeg har røde mærker i ansigtet. Det ligner at der er nogen der har kradset mig i hele ansigtet. Jeg har ridser på armene og i ansigtet. Mine himmel blå øjne ser trætte ud. Jeg går ud på badeværelset. Jeg smider alt mit tøj og smider det i skraldespanden. Så stiller jegmig under bruseren og tænder for det varme vand. I det vandet rammer min krop mærker jeg alt udmattelsen. Det er så rart at få mig et ordenligt og varmt bad. Jeg har savnet det så meget. Det hjælper at gå i bad. Jeg slukker for vandet og går ud fra badet. Jeg går hen og åbner for badeværelses skabet. Der ligger et par håndklæder. Jeg tager det øverste og tørrer min krop. Derefter binder jeg den rundt om min krop og tager et om håret. Jeg går neden under og ud i køkkenet. Jeg kan mærke at min mave rumler. Jeg åbner for køleskabet. Heldigvis er maden frisk. Jeg tager noget mælk og hælder det i et glas. Så finder jeg noget mad. Der er rester fra noget kyllinge kød og noget ris. Der ligger også et stykke pizza. Jeg tager det hele og varmer det. Mens maden bliver varm drikker jeg min mælk, og fylder glasset op igen, men den her gang bare med vand. Jeg finder et fad frem og stiller det hele der på. Så kigger jeg i slik skabet, den er fyldt med slik. Jeg tager en pakke oreos og en haribo slik pose, så går jeg ud i stuen og sætter mig i sofaen. Jeg tænder for fjernsynet og spiser min mad. Da jeg er færdig med at spise finder jeg en kar med vand og en ren klud, så begynder jeg at tørre tingene af. Når jeg er færdig med det, støvsuger jeg i hele huset. Det ser lovende ud. Efter oprydningen går jeg ud i haven og plukker de modne tomater, agurker, æbler, blommer, hindbær og Jordbær. Min bedstefar elskede urter og planter, og han plejede dem godt. Jeg stiller det hele i køleskabet efter at have skyllet det. Så går jeg ud i stalden og finder to spande frem, og går så ud for at malke den ko, jeg så tidligere. Mens jeg sidder og malker koen går det op for mig at jeg stadig er halvnøgen, jeg har kun et håndklæde til at dække mig. Mine kinder begynder at bluse, men så går det op for mig at der alligevel ik' er nogen til at se mig, så jeg malker bare videre. Jeg fodre hestene og kørene og for dem ind i stalden. Jeg strigler hestene og gøre det nogenlunde flot i stalden. Da jeg er færdig er jeg ret stolt af mig selv. Jeg går ind med mælken i køkkenet og stiller det i køleskabet. Da jeg er færdig går det op for mig at jeg er blevet møg beskidt igen. Så jeg beslutter mig for at gå i bad. Lige inden jeg går i bad sætter jeg vaskemaskinen til, og går så i bad, igen. Jeg smider det våde tøj i tørretumleren, og går neden under. Jeg kan ikke få noget tøj på før at tøjet er færdigt så jeg bliver nød til at vente. Imens jeg venter smører jeg mig et par mader og hælder et glas mælk op. Så går jeg ud for at læse i bedstes bog. Jeg sætter alarm på min telefon og går igang med at læse. Bogen er virkelig god og spænende, men jeg bliver afbrudt i min læsning da alarmen ringer. Pis os. Den bog er virkelig romantisk. Jeg lægger den fra mig og går oven på få at finde mig noget tøj. Der ligger heldigvis bh'er og trusser og så er der også noget tøj. Jeg tager en skrigende lyserød bh på og trusser der er magen til, så finder jeg en gul sommerkjole. Den er virkelig flot og den passer perfekt til mig. Den er kort og den har ingen stroppe, der er en slags åbning ved maven, så man kan se det meste af min mave. Den sidder virkelig godt på mig. Jeg redder mit hår og går neden under for at vaske op efter mig. Der er desværre ingen opvaskemaskine, så jeg må klarer det i hånden. Efter at jeg bliver færdig med opvasken, går jeg udenfor for at læse i min bog. Efter ca. en halv time er jeg færdig med den, og jeg sidder og græder. Det er så smuk en bog. Jeg tørrer tårene væk, og rejser mig. Jeg går oven på, finder det tørre tøj og hænger det op i skabet i mine bedsteforældres værelse, det er vel mit værelse nu. Jeg finder en natkjole og ligger mig til at sove. Jeg drømmer om far i krigen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...