One Shots, Noveller & Godnathistorier - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2016
  • Opdateret: 12 mar. 2017
  • Status: Igang
Det her er en samling af mine One Shots, Noveller og Godnathistorier :)
Alle mine fremtidig one shots, noveller og godnathistorier kommer til at blive skrevet herinde :)
I ''Kapitel 1'' kan i læse mere om det her projekt og få en idé om hvad det kommer til at gå ud på :)
Tror og håber på at det her bliver godt :) Krydser fingre og håber at i er med mig til at skabe en god stemning over historierne og få nogen gode samtaler igang henover historierne :D <3
#MuchLove

109Likes
241Kommentarer
54894Visninger
AA

17. Kapitel 6: ’’En Helt Anden..’’

Der en video i dette kapitel, så det anbefales at i læser det på computeren eller på internettet på mobilen, da Movellas app ikke kan tage video og derfor stopper historien når videoen er sat ind, så hvis i vil have det hele med af historien, så er det ikke Movellas app i skal bruge :) <3    

___________________________________________________________________________

Location: Halballet, Clarksville. Dato: Fredag d. 14. December, 2012. Kl. 21.15.

 

Jeg småløb ned af trapperne fra balkonen og så Justin og hans venner gå lettere irriterede ud fra laden og udenfor i gården.

Jeg hoppede de sidste par trin over og brød lidt igennem menneskerne for at komme helt udenfor, hvor jeg så drengene gå i en flok hen imod alle bilerne der holdte parkerede forskellige steder i gården og op langs vejen der førte tilbage up til byen, hvor der holdte endnu flere biler. Ja, de her fester tiltrak alle, så det var jo ikke underligt, at der holdt så mange biler.

Jeg tog et par skridt hen imod dem, men stoppede kort op, da jeg hørte min far inde fra laden begynde at spille et nyt nummer.. Denne gang et jeg kendte!.

 

 

 

Det gav mig de vildeste kuldegysninger, da jeg hørte bare starten af den. Det var en sang min far og jeg engang havde jammet sammen om.. Og så var den skrevet om Justins og mit venskab!.

’’Så han kunne huske mig..’’ Sagde jeg stille og kiggede over imod Justin imens mit hjerte pumpede hårdt imod mit bryst og håbet om mit gamle liv begyndte at vise sig!.

’’Nej, det kan han ikke..’’

Jeg vendte mig hurtigt om og så Angel stå lige bag mig med et lettere trist blik.

’’Angel, den sang er skrevet om mit og Justins venskab, så derfor ved jeg, at han kan huske mig!’’ Sagde jeg lettere desperat og kiggede tilbage imod Justin.

’’I denne her verden er sangen skrevet om din mor og fars forhold..’’

Jeg rystede bare på hovedet og tog en dyb indånding.

’’Nej!. Den sang ville ikke eksistere, hvis det ikke var for mit og Justins venskab!. Du har haft ret indtil nu, men denne gang tager du fejl.. Og det beviser jeg gerne overfor dig!’’ Sagde jeg bestemt og gik målrettet imod Justin og hans venner, som kort efter stoppede op ved 3 biler der holdt på række.

Jeg rynkede panden lidt, da jeg bemærkede, at Justin stak hånden i lommen og trak en pakke med smøger op.. Og tændte en?.. Det var ikke engang fordi, at han holdte dem for nogen af de andre?.

Jeg kom tættere på dem og en af drengene, som jeg ikke kendte, fik øje på mig og puffede til nogen af de andre drenge som jeg heller ikke kendte. Dog var det tydeligt, at de genkendte mig, og der gik heller ikke mange sekunder før de alle havde deres blikket vendt imod mig.. Også Justin..

’’Wow, du er da kommet til den forkerte by, er du ikke?. Hører du ikke til hos de fine i LA?’’ Spurgte Justin spydigt og med et flabet grin, da jeg stoppede op ved dem.

’’Haha, meget morsomt, Justin. Hvad fanden har du gang i?’’ Spurgte jeg ham lettere vredt, da hans opførsel derinde, på ingen måder var acceptabel!. Sådan plejede han sku heller ikke at være!.

’’Hvor fanden kender du mit navn fra?’’ Spurgte Justin og kiggede meget undrende og underligt på mig med et løftet øjenbryn.

’’Det er ikke sjovt det der, Justin!. Hvorfor opfører du dig som et røvhul?’’ Spurgte jeg ham alvorligt og sendte ham et skarpt blik.

Justin svarede ikke, men kiggede derimod meget undrende på sine venner.

’’Hvad taler tøsen om?’’ Spurgte han dem og pegede flabet hen imod mig med tommelfingeren.

’’Jeg taler om din opførsel derinde man!. Hvad bilder du dig ind, hva?!’’ Spurgte jeg ham vredt og fik hurtigt hans opmærksomhed igen.

’’Hvad fanden blander du dig i min opførsel for?!.. Tss, smut med dig, dukkefjæs!’’ Vrissede Justin spydigt af mig og vendte sig imod sine venner. Det gav mig et ordentligt jag i maven det han sagde. Dukkefjæs?. What the fuck?.. Sådan havde han sku aldrig talt til mig før..

’’Lad os skride, drenge..’’ Sagde Justin og smed sin smøg på jorden imens hans venner begyndte at gå hen til de 2 første biler i rækken imens Justin selv bevægede sig hen imod.. Wow?!. En sort Range Rover?.. Lige præcis den han altid havde ønsket sig?.. 

 

 

’’Kan du se hvad jeg sagde?. I 2 har aldrig mødt hinanden før. Han kender dig ikke personligt’’  Lød det bag mig fra Angel, imens mit blik fra frosset fast på Justin.

’’Jo, han gør!. Det ved jeg han gør!’’ Sagde jeg desperat, og måske lidt for højt, eftersom, at Justin stoppede op og kiggede tilbage på mig.

’’Hvad?’’ Spurgte han mig lettere irriteret og så afventende på mig.

’’Du ved godt hvem jeg er!’’ Sagde jeg og gik hen imod ham.

’’Ha!. Tror du, at det ændrer noget, at jeg ved hvem du er, eller hvad?’’ Svarede Justin hånligt grinende og kiggede flabet på mig.

’’Hvem er jeg så?’’ Spurgte jeg desperat og med en ordentlig klump i halsen. Justin sukkede lidt og himlede med øjnene.

’’Du er Lélé. International superstjerne-diva, som virkelig irriterer mig lige nu og som skal fucke tilbage i sit forgyldte bur, hvor hun hører hjemme!.. Var der mere?’’

Alt slukkede for mig efter det han sagde.. Shit!. Angel talte virkelig sandt.. Han kunne ikke kende mig?!.

Jeg mærkede tårerne presse sig på i min øjne og hvordan alle ubehagelige følelser eksploderede i min krop. Nej, det mente han fandme ikke!. Han måtte tage pis på mig!.. Var det her planlagt eller hvad?!.

Justin fnøs af mig og vendte sig om og fortsatte over imod den sidste bil i rækken eftersom, at jeg ikke sagde noget.. Men faktisk havde jeg massere at sige. Han kunne ikke bare gå nu!.

’’Syntes du virkelig, at det er så sjovt at ødelægge mig på den måde?!’’ Småråbte jeg og gik efter ham med tårer liggende i bunden af mine øjne.

’’Hvad fuck er det du snakker om?’’ Spurgte Justin virkelig irriteret og stoppede op og vendte sig endnu engang imod mig.

’’Vi er bedste venner, forfanden!. Vi sad og lavede en skoleopgave sammen, da alt det her kaos skete pga et stjerneskud vi så!’’ Sagde jeg alvorligt og kiggede ham direkte ind i hans undrende øjne.

’’Jeg går ikke engang i skole man?. Hvad fuck har du tænkt dig?!’’ Spurgte han mig alvorligt og kiggede helt forkert på mig med et blik, som jeg aldrig nogensinde havde set i hans øjne før. Aldrig havde jeg hørt Justin tale så grimt til hverken mig eller nogen andre før.. Ikke engang det skubberi og den opførsel han havde inde i laden, havde jeg set ham lave før.. Det var langt fra den han virkelig var!.

’’Det her er ikke sådan du er, Justin!. Du ville aldrig behandle andre mennesker sådan der.. Det er ikke dig!. De der fyre gør ikke noget godt for dig. Du er den flinkeste fyr på jorden!. Jeg kender dig!. Jeg ved hvem du virkelig er!’’ Fortsatte jeg og mærkede, hvordan tårerne hobede sig op i mine øjne og gjorde det en smule svært for mig at se ham helt klart. 

’’Du er fandme fuckt up man.. Du burde virkelig søge læge. Det kunne være han kunne give dig nogen behandlinger for det der’’ Svarede Justin spydigt og fortsatte hen imod bilen, som han trak nøglerne op fra lommen til, og låste op med.

’’Nej, Justin!. Du kan godt huske det!. Lad vær med at lave sjov med mig!. Vi sad og lavede den forbandede skoleopgave vi havde misforstået og så så vi det stjerneskud!. Jeg ønskede at blive verdensberømt og du ville ikke sige hvad du ønskede dig, men du ønskede dig sikkert den bil dér, for det er den du altid har drømt om at få!..’’ Sagde jeg imens tårerne væltede ned af kinderne på mig og Justin stoppede op ved sin bildør som han havde åbnet, og så latterligt på mig.

’’Kom nu, Justin. Tænk dig godt om, og sig til mig, at du godt kan huske det!’’ Fortsatte jeg og stoppede ved køleren af hans bil.

Han tog en dyb indånding og pustede tungt ud imens han smækkede sin bildør igen og gik hen imod mig og stillede sig op foran mig. Han stak hænderne i lommerne og kiggede mig køligt i øjnene imens jeg lod tårerne løbe ned af kinderne på mig selv.

’’Jeg fik denne her bil i 18 års fødselsdagsgave af mine forældre, okay!. Gider du godt lade mig fucking være i fred nu, hva?!’’ Spurgte han vredt og vendte sig om og åbnede igen sin bildør og hoppede ind.

’’Justin, vent!’’ Pleasede jeg ham og mærkede, at jeg virkelig ikke kunne tage mere nu. Det her var slet ikke sjovt længere!. Det her var dråben!. Jeg havde mistet Justin!. Min allerbedste ven i hele verden!. Uden ham, hvad var jeg så?!.

Justin ignorerede mig tydeligvis og smækkede bare sin bildør og startede sin bil.

’’Dine forældre har ikke engang råd til sådan en bil jo?..’’ Mumlede jeg efter ham med en helt forgrædt stemme, imens han trådte på speederen og kørte direkte forbi mig og væk fra ladens gårdsplads, efterfulgt af sine venner der kørte i de andre biler.

’’I denne her verden har de. De er begge blevet store forretningsfolk og har deres eget firma i Georgia’’ Lød det bag mig fra Angel. Jeg snøftede svagt og holdte mit blik direkte imod Justins bil der næsten var helt væk nu. Jeg orkede ikke engang at flytte blikket.

’’Hvordan er det sket?. Hvorfor er deres liv pludselig så forandret?’’ Spurgte jeg og snøftede kort.

’’Kan du huske, da du og Justin var 14 år?. Han fortalte dig, at han skulle flytte med sine forældre. I var begge så kede af det, fordi i ville blive adskilt, og du ville ikke have at han rejste.. En uge senere kom han til dig igen og fortalte dig, at de alligevel ikke skulle flytte?’’ Forklarede Angel spørgende og fik mig til først nu at vende blikket imod hende og nikke lyttende, hvor hun dertil nikkede bekræftende.

’’Det var Justin der havde fået dem overtalt til at blive.. Fordi han nægtede at flytte fra dig.. Men i det her liv har han aldrig mødt dig, fordi du som 12 årige fik en musikkarriere og flyttede hjem til din onkel og tante i Los Angeles, for at udleve din drøm, istedet for at flytte skole til den skole, hvor Justin gik..’’

’’Så Justins forældre flyttede, da han var 14?’’ Spurgte jeg ind. Angel nikkede.

’’Han havde ingen begrundelse for at blive her, så han flyttede med dem, men da han fyldte 18, kom han tilbage, da han ikke følte, at han passede ind i det fine Georgia, og nu bor han i en kælderlejlighed inde i byen og arbejder som vicevært i ejendommen istedet for at gå i skole.. Han mødte sine venner dér i Georgia og de er ikke lige guds bedste børn, så derfor er han blevet den du så her.. En rigtig badboy uden fremtidsudsigter eller nogen som helst tro på, at hans liv kan blive bedre.. Uden dig har der ikke været nogen til at holde ham på sporet og gøre det rigtige. Forældre lytter man jo sjældent til.. Men dig lyttede han til’’ Forklarede Angel.

’’Og alt det er pga mig?’’ Spurgte jeg videre og kiggede igen i retningen af, hvor Justin og hans venner kørte og nu var helt væk, og kunne godt se det store puslespil samle sig mere og mere for mig.

’’Det er pga hans følelser for dig, at han ikke ville flytte, ja..’’

Jeg rynkede panden lidt og mærkede mit hjerte stoppe et kort øjeblik imens et kæmpe sus gik igennem min krop.

Jeg vendte blikket hurtigt imod Angel.

’’Er Justin forelsket i mig?’’ Spurgte jeg og kunne dårligt blinke med øjnene af bar spænding for at høre hende gentage det.

Angel nikkede roligt.

’’Ligesom du også er forelsket i ham.. Ikke?’’ Svarede hun spørgende og så afventende på mig.

Jeg sukkede opgivende og tog mine hænder op foran hovedet og satte mig ned på hug. Fuck man!. Hvad havde jeg dog gjort?..

’’Hvorfor sagde han det ikke til mig?’’ Spurgte jeg lettere frustreret.

’’Af samme grund som du heller ikke sagde det til ham.. Ingen af jer ville risikere at ødelægge jeres venskab, hvilket det jo tit ender med, når den ene har følelser for den anden, og den anden så ikke gengælder det.. I ønskede ikke at miste hinanden..’’ Svarede Angel mig.

’’Men det er alligevel sket nu!’’ Svarede jeg frustreret og rejste mig op fra min hugstilling og tørrede de nye fremkaldte tårer væk fra mine kinder.

’’Jeg skulle aldrig have ønsket mig det liv her!. Aldrig nogensinde!’’ Sagde jeg frustreret og kiggede på Angel, som så trist på mig.

’’Men det er desværre det liv du har ønsket dig, søde.. Men du kan stadig nå og fikse det liv du har nu og rette op på det hele.. Og måske endda skaffe dig selv en ny chance hos Justin, som måske vil kunne lide dig, og på den måde ender det hele godt?’’ Forslog Angel og prøvede at se positivt og være optimistisk omkring det hele. Men jeg rystede bare på hovedet af hendes forslag og så igen imod den retning Justin var forsvundet i.

’’Det bliver aldrig det samme igen. Vores venskab er totalt slettet fra jordens overflade, og hvis jeg ender med at blive hans ven, er han måske kun ude efter mine penge.. Han er en helt anden nu.. Slet ikke den Justin jeg kender allerbedst og vil være sammen med..’’ Svarede jeg trist og vendte mig om og gik væk fra Angel.. Jeg havde brug for at tænke lidt, og.. Bare være i fred.. 

______________________________________________

Hvor var det dejligt at se nogen flere kommentarer fra jer :D Blev helt bange for, at i slet ikke var her mere <3 Tusind tak fordi i læser med og kommentere på historien!. Det værdsætter jeg virkelig meget!. Tusind, Tusind tak!. 

 

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

#MuchLove <3

-NetteC :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...