One Shots, Noveller & Godnathistorier - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2016
  • Opdateret: 12 mar. 2017
  • Status: Igang
Det her er en samling af mine One Shots, Noveller og Godnathistorier :)
Alle mine fremtidig one shots, noveller og godnathistorier kommer til at blive skrevet herinde :)
I ''Kapitel 1'' kan i læse mere om det her projekt og få en idé om hvad det kommer til at gå ud på :)
Tror og håber på at det her bliver godt :) Krydser fingre og håber at i er med mig til at skabe en god stemning over historierne og få nogen gode samtaler igang henover historierne :D <3
#MuchLove

109Likes
241Kommentarer
54855Visninger
AA

13. Kapitel 2: ’’Det Her.. Stinker..’’

 

Location: Pizzeriaet, Clarksville. Dato: Torsdag d. 13. December, 2012. Kl. 15.37.

 

’’Ved du hvad jeg altid siger i sådanne svære situationer, Leah?’’ Spurgte Omar mig imens han stod på den anden sidde af pizzabaren og var ved at lave endnu en af byens bedste pizzaer.

’’Mm-mm?’’ Mumlede jeg og rystede lidt på hovedet imens jeg tyggede på en bid af mit hjemmelavede pitabrød med kebab, som jeg havde bestilt som en frokostmenu sammen med en lille bakke pomfritter med salatmayonnaise og en cola.

Lur mig om Omar ikke havde endnu et citat på vej?. Sådan var det altid, når han spurgte sådan. Men det var fedt, for hver gang han kom med et citat, så gav det jo fuldstændig mening.. Eller, de fleste gange gjorde det i hvert fald.

’’I ethvert problem er der en gave til dig’’ Svarede Omar og kiggede afslappet op på mig imens han fortsatte med at dekorere pizzaen med ost uden at kigge.

Jeg nikkede bare kort og bemærkede kort at Justin tog endnu en pomfrit fra mig. Det måtte han også gerne. Vi havde det med at dele alting og det var komplet åndssvagt, at han købte pomfritter, når jeg alligevel havde og kun spiste nogen stykker til min mad.

Justin havde selv bestilt en nr. 35 pizza, som blev kaldt ’’student pizza’’. Den indeholdte tomat, ost, kebab, chili og dressing, og ærligt, så smagte den virkelig godt!. Det var den bedste pizza af alle Omars pizzaer. Ja, faktisk af alle pizzaer overhovedet. Dog havde Justin det med at tage ekstra chili på fra chiliskålen, som altid stod på baren, som vi sad ved på barstolene. Det var lidt vores stamplads, da Justin var tæt på chiliskålen og vi samtidig kunne sidde og snakke med Omar.

Det her var nærmest vores faste menuer, når vi kom herned. Og som sagt delte vi altid alting. Justin fik nogen af mine pomfritter og jeg fik et stykke af hans student pizza. Sådan var det stort set hver gang vi bestilte, og Justin var så sød altid at undlade at hælde ekstra chili på ét af stykkerne, da han vidste, at jeg altid ville smage, hvis jeg ikke selv endte med at bestille den.. Det var noget af det bedste ved vores venskab. Vi tænkte på hinanden uden at vi behøvede at sige det. Vi vidste det på forhånd.

F.eks. bare det hvis jeg sad derhjemme og var trist over at være blevet dumpet af en fyr. Ja, lad os bare tage det som eksempel.. Jeg behøvede ikke at skrive andet end ’’(((Hug)))’’ til Justin, og så vidste han, at jeg var blevet dumpet og havde brug for en krammer.. Og hver eneste gang dukkede han op med et stort smil, en stor vanilje milkshake fra Mc Donalds, en student pizza og 2 hjemmelavede pitabrød fra Omars pizzeria, og så min yndlings Ben&Jerry is: New York Super Fudge Chunk, som var chokoladeis med både hvide og mørke chokoladestykker og 3 forskellige slags nødder!. Og så var han altid klar på at putte og ligge i ske med mig på sofaen imens jeg fik frit valg på alle hylder til at vælge en film vi skulle se. Normalt havde vi kampe om hvilken film vi skulle se, men når jeg var ked af det, så fik jeg frit valg.. Han var guld værd!. Virkelig!. Min allerbedste ven i hele verden!.

’’Giver det mening for dig?’’ Afbrød Omar mine tanker, som virkelig var kørt ud på et sidespor.

’’Hva?. Ja, sådan da. Men jeg er sikker på, at vi ikke når det. Den opgave tog os flere dage at lave første gang. Hvordan skulle vi kunne nå at lave den på én aften, og så med et helt nyt emne?’’ Svarede jeg Omar lettere frustreret over at se aftenen foran mig, hvor Justin og jeg kunne få lov at sidde og lave fucking lektier!. Om jeg magtede det altså..

’’Vi skal i hvert fald ikke regne med et 12 tal, det er helt sikkert’’ Fortsatte Justin ret afslappet og afklaret med situationen og fik mig hurtigt til at ryste enigt på hovedet.

’’Nej!. Så, Omar?.. Du holder lige på de ledige jobs, ikke?. Vi kunne helt sikkert godt bruge et job her om et halvt års tid’’ Påpegede jeg og fik Omar til at grine imens han stak den færdigpyntede pizza ind i den store stenovn der stod bagved ham.

’’Hvad er i for nogen opgivere lige pludselig?. Hvor er viljen til at tro på, at i sagtens kan få noget godt ned i den opgave?’’ Spurgte Omar og krydsede armene og lagde den på disken imens han kiggede på os og gemte et lille smil i mundvigen.

’’Den stil skal være på mindst 10000 ord?.. Det når vi sku aldrig’’ Påpegede Justin og fik Omars opmærksomhed.

’’Nej, men i kan i det mindste prøve. Der er sku ikke noget med at opgive. Nu pisser i ud af min butik og tager hjem og løser den opgave, og så kommer i tilbage imorgen og fortæller mig, hvordan det er gået’’ Svarede Omar helt afslappet og roligt imens han igen rettede sig op og gik rundt om disken og hen imod os.

’’Så!. Ud af min butik, venner. Hjem med jer’’ Sagde han med et skjult smil og viftede os ned af stolene imens både Justin og jeg grinede lidt af ham.

’’Jeg er ikke færdig med at spise jo?’’ Forsøgte jeg at bruge som undskyldning for at blive hængende lidt endnu. Ja, det var sku da hyggeligere at hænge hos Omar istedet for at sidde derhjemme og lave den skide opgave.

’’Den kan spises på vejen, ikke?’’ Svarede Omar hurtigt flabet og tog mit pitabrød og stak mig det i hånden imens han begyndte at skubbe både Justin og jeg ud af hans pizzeria.

’’Hallo, min cola er heller ikke færdig?’’ Smågrinede jeg.

’’Du får en ny imorgen. Nu gider jeg ikke se mere på jer. Kom så, forsvind ud af min butik og kom så hjem og kom igang med den opgave’’ Svarede Omar og skubbede os ud på gaden og ned af de 2 betontrappetrin.

Jeg grinede, da jeg kom ned på fortovet og vendte mig så om og kiggede op imod Omar, som smågrinede svagt og stillede sig op med krydsede arme foran hoveddøren, som var han en eller anden dørmand.

’’Du er så nederen man’’ Grinede Justin og rystede lidt på hovedet af Omar, før vi begge begyndte at gå og derved gjorde som han sagde.

’’Vi ses i morgen eftermiddag, ja?’’ Kaldte Omar efter os og fik os begge til at vende os om imod ham, så vi gik baglæns ned af fortovet.

’’See ya, din røvhul’’ Råbte Justin og jeg i kor og smågrinede til Omar, som joinede vores grin og vinkede kort, hvorefter han igen gik indenfor, så jeg og Justin vendte os normalt og hjem imod mig.

~

Location: Hjemme hos Leah, Clarksville. Dato: Torsdag d. 13. December, 2012. Kl. 22.49.

 

’’Er det slet ikke ved at blive koldt at sidde herude, hva?’’ Spurgte min mor, da hun kom ud på vores terrasse, for at hente bakken, hvor Justin og jeg havde stillet vores opvask på, efter at have spist aftensmad herude for efterhånden nogen timer siden.

Det var det jeg elskede ved at Justin også var her. Godt nok havde mine forældre kendt ham i mange år, men når han var her, så brokkede hverken min mor eller far sig. Ikke at de gjorde det tit, men f.eks. sådan noget med ikke lige at gå ud med opvasken, når man var færdig med at spise. Det irriterede min mor helt vildt, og jeg var rigtig god til at vente længe før jeg gik ud med det, så det skete tit, at min mor selv måtte komme og hente det, så hun kunne få sat opvaskemaskinen igang.

Havde Justin ikke været her, havde hun helt sikkert kommet med en eller anden reprimande omkring, at nu måtte jeg altså snart til at huske at gå ud med det, eller noget i den stil. Men fordi, at Justin var her, så nævnte hun det slet ikke. Istedet valgte hun så tydeligvis at spørge ind til om det ikke var ved at være ret koldt at sidde herude.

’’Tjo, lidt’’ Svarede jeg og frøs egentlig slet ikke, da jeg sad med en tyk trøje på, med en tyk dyne omkring mig og foran en udendørs pejs, som vi havde fået installeret på vores terrasse for et par måneder siden.

Jeg elskede at sidde herude, og især efter, at vi havde fået pejsen. Hvis den var tændt, så var det faktisk slet ikke så koldt at sidde her, trods det, at vi var i December og der ca. var 5 grader i luften her hen på aftenen. Vi sad også ret meget i læ for huset og der var ret vindstille lige nu, så det var faktisk slet ikke så galt. Det var køligt, men ikke så man ikke kunne holde det ud.

’’Hvad med dig, Justin?. Fryser du slet ikke?’’ Spurgte min mor ham og fik straks Justin til at smile høfligt imod hende.

’’Nej, det er ikke så galt’’ Svarede han venligt og rynkede lidt på næsen.

’’Nå, du har det måske ligesom Leah?. Mere til kulde?’’ Spurgte min mor ham med et venligt smil.

’’Altså, varme er også skønt, men det er også dejligt at blive kølet ned engang imellem’’ Svarede Justin smågrinende og fik min mor med på den i et kort øjeblik, før hun vendte sig om med bakken og bevægede sig indenfor igen.

’’Hey, mor?. Hvornår kommer far hjem?’’ Spurgte jeg hurtigt inden hun forsvandt helt indenfor.

’’Jeg ved det ikke. Han er stadig nede og hjælpe med at gøre klar til halballet imorgen. Du kender det jo. Det kan godt trække ud, når ham og de andre faste live-bands stiller borde og stole op, ordner scenen og får en bajer sammen’’ Svarede min mor med et afslappet smil og forsvandt derefter indenfor med tingene og efterlod Justin og mig alene på terrassen.

 


 

Ja, min far skulle som altid spille til halballet, og var skrevet på som et af de faste bands, som kom og spillede. Scenen var åben hele aftenen, men for ikke at risikere, at scenen pludselig stod tom, så var der nogen faste bands der skiftede til at gå på og spille, når der ikke lige var frivillige til at synge på scenen. Kort sagt var det for, at de var dækket ordentligt ind og var sikre på at halballet blev holdt kørende.

Jeg tænkte tit over, om min far havde opgivet drømmen om at ’’make it big’’?. Han virkede ikke til at være så engageret i at komme ud til andre byer og spille, som han førhen havde været. Det var tit som om, at han var blevet helt afklaret og havde det godt nok med at spille til byens halballer og være sådan kendt kun her på egnen, som ’’ham der altid spiller til halballerne’’.

Havde han det sådan, så fint nok, men jeg selv havde lidt svært ved at sætte mig ind i det. Der gik ikke én dag, hvor jeg ikke tænkte på at blive noget meget større end at være ’’hende der altid kommer på scenen til byens halballer, og som har en far der også gør det’’. Okay, en del kendte os ved navn, da vi jo som sagt boede i en meget lille by, hvor alle stort set kendte alle, men det var jo ikke fordi, at vi blev hyret til at spille på store scener, varme op for en stor stjerne, hvis der endelig var en der kom til byen og spillede.

Jeg sukkede tungt og kørte begge mine hænder igennem mit lange slangekrøllede hår og pustede tungt ud.

’’Det her.. Stinker..’’ Udstødte jeg opgivende og kiggede tomt ned på vores havesofaers sofabord, hvor Justins og min opgave lå og ventede på at blive færdig. Vi havde dårligt fået lavet noget. Min computer, som efterhånden var ved at stå af, fordi den var så gammel, stod åben og viste en side om information og 1. verdenskrig, og selvom der stod en masse på den side, så var det alligevel kun lykkedes mig og Justin at få skrevet ca. lidt over en halv side ned på papir. Ja, selv jeg kunne ikke engang overskue at trække Justin op og få ham igen, for jeg gad ikke engang selv. Vi havde brugt så lang tid i sidste uge på den sidste opgave, og nu sad vi her og skulle lave det hele om på en enkelt aften!. Kraftedeme man!..

’’Havde du forventet, at det ville blive sjovt at skrive om 1. verdenskrig?’’ Spurgte Justin og kiggede på mig fra den anden side af sofaen, hvor jeg sad ved fødderne under hans lår oppe i sofaen og med ryggen op af det høje armlæn, hvor jeg havde sat en pude op, så det blev blødt for min ryg.

’’Jeg talte om mit liv faktisk’’ Svarede jeg ham og lagde min ene arm henover toppen af mit hoved.

Justin smilede lidt med lidt lyd på og tog en dyb indånding før han valgte at læne sig hen imod mig og gøre tegn til, at han også ville ligge ned. Ja, sådan lå vi tit. Som nævnt før, så var det dog mest når jeg var ked af det.. Men det kunne man vel på en eller anden måde også sige, at jeg var nu?. Om ikke andet, så var det aldrig dårligt at putte med Justin, for han var så tryg og rolig at omgås og gav mig en indre ro.

Jeg spredte mine ben lidt under dynen, så Justin kunne ligge imellem dem. Han vendte sig om og lagde sig på ryggen op af mig, med nakken imod mit bryst. Jeg lagde mine arme rundt om ham, omkring hans brystkasse og knugede ham ind til mig og mærkede, at jeg hurtigt fik endnu mere varme end før, da Justin i sig selv havde varme og samtidig pressede min dyne imellem os, tæt ind til mig.

’’Er det stjerne-drømmen der spøger igen?’’ Spurgte Justin mig og lagde sin ene hånd på min ene underarm på hans bryst, og begyndte at nusse den.

’’Jaer’’ Pustede jeg og lagde stødte min hage på hans hoved.

’’Alting ville være meget nemmere, hvis man var en kendt superstjerne. Man kunne bo i et stort og lækkert hus og have den lækreste bil. Man kunne leve af at stå på scenen og gøre lige præcis det man elsker allermest. Man kunne komme til de vildeste og største fester.. Og så kunne man slippe for at sidde her og lave en dødssyg opgave om 1. verdenskrig!’’ Svarede jeg drømmende, men splittede lidt drømmen, da jeg nævnte den sidste ting, som desværre var den virkelighed jeg befandt mig i lige nu.

’’Jeg ville være lykkelig, hvis jeg levede det liv som stjernerne gør. Ingen problemer at tage sig af. Bare et rent liv i luksus’’ Fortsatte jeg sukkende og fik en knude i maven ved tanken om, at min drøm desværre var langt fra den virkelighed jeg levede.

’’Der er problemer uanset hvilket liv du lever. Om du er kendt eller ej’’ Svarede Justin mig helt roligt uden at stoppe sin nussen på min arm.

’’Kan du nævne én eneste ting der ville være et problem, hvis man levede sin drøm og havde penge til at gøre og købe alt hvad man ville have?’’ Spurgte jeg ham lettere alvorligt og ventede spændt på hans svar.

’’Har du set de kendte?. De kan ikke engang gå på gaden uden at blive forfulgt af paparazzier der skal følge med i deres liv 24/7 og blande sig i alting?. De har ikke noget privatliv overhovedet, så snart de går udenfor en dør.. Det er sku da ikke særlig fedt?’’ Svarede Justin seriøst, men med en rolig tone.

’’Det er jo det man må tage med, og man vænner sig jo til det. I forhold til tanken om at udleve sin drøm på scenen, så ville jeg sagtens kunne holde paparazzierne ud..’’ Svarede jeg rimelig selvsikkert og tvivlede ikke det mindste.

’’Jeg tror du skal prøve det før du ved hvad du taler om. Det glamourøse liv, er nok ikke så glamourøst, som du får det til at lyde som’’ Svarede Justin med et afslappet pust.

’’Jo, det er..’’ Svarede jeg og vendte blikket op imod nattehimlen, hvor tusindvis af stjerner blinkede over det hele.

’’..Hvis jeg havde sådan et liv?.. Så ville jeg være lykkelig..’’ Svarede jeg drømmende op imod himlen, og fik kort efter et lille grin på læben.

’’Så kunne jeg være kærester med Zac Efron, istedet for altid at rende ind i alle de tumper jeg indtil videre mødt’’ Småfniste jeg og mærkede en kildrende følelse i maven ved tanken om Zac Efron. Ja, han var sku lækker!. Han var grunden til at jeg overhovedet havde set ''17 Again'' mere end én gang!. Jesus!.

’’Går ønsketænkningen ikke lidt for vidt nu?’’ Spurgte Justin med et svagt lille grin i stemmen og fik mig til at fnise kort og igen vende blikket op imod himlen, som jeg sendte et drømmende blik imens jeg tog en dyb indånding og pustede sukkende og afslappet ud.

Selvfølgelig gik ønsketænkningen for vidt, men hvorfor holde sig tilbage?. Jeg regnede selvfølgelig ikke med, at det nogensinde ville ske, men alligevel. Det var sku en ret dejlig tanke at have, og hvis jeg nu en dag blev en kendt stjerne, så var muligheden for at møde Zac der jo?. Man kunne jo have lov at håbe. Hvis bare drømme kunne blive til virkelighed med et fingerknips.. Så ville mit liv sku være perfekt..

Jeg fik et kæmpe gisp i kroppen, da jeg oppe på himlen, så det smukkeste syn dukke op!. Et stjerneskud!. Shit!. Det var virkelig sjældent, at man så sådan et her på egnen.

’’Se!. Et stjerneskud!’’ Udbrød jeg og pegede straks op imod himlen.

’’Er det ikke der man må ønske?’’ Spurgte Justin med et lille skævt smil på læben.

’’Jo.. Hvad ønsker du?’’ Spurgte jeg med et sødt smil og kiggede ned imod ham. Selvfølgelig var det noget fis, det der med at ønske, men det var nu meget sjovt alligevel. Når nu man endelig så et stjerneskud, så kunne man ligeså godt bare ønske noget.

’’Øhm?..’’ Tøvede Justin og blev lidt stille.

’’Det må man jo ikke sige højt jo, for så går det ikke i opfyldelse?’’ Fortsatte han pludseligt og kiggede skævt smilende op på mig.

’’Årg, hold da kæft’’ Småfniste jeg kort og kiggede op på stjerneskuddet, som i næste nu forsvandt.

’’Jeg ønsker mig at jeg var en verdenskendt sanger, og har alt hvad jeg går og drømmer om. Lækkert hus, lægger bil, massere penge på kontoen.. Alt der følger med i kendislivet..’’ Ønskede jeg højt og mærkede et sug i maven, hvilket var lidt underligt. Som sagt var det jo noget fis, men alligevel fik jeg sådan en underlig følelse i kroppen så snart jeg havde ønsket?.. Måske var det bare fordi, at jeg lige der i momentet, troede virkelig meget på det?..

’’Ja, selvfølgelig ønsker du dig det’’ Smågrinede Justin og satte sig op i sofaen igen og svang benene udover kanten og kiggede hen på mig med et sødt smil.

’’Tager du hjem nu?’’ Spurgte jeg ham, da jeg næsten kunne fornemme på ham, at han var ved at gå.

’’Ja, det må jeg nok hellere.. Og vi når jo alligevel ikke at blive færdige med den opgave, såe’’ Svarede Justin og fik mig til at nikke kort og forstående og derefter ryste lidt på hovedet som svar til hans opgave-pointering.

’’Jeg skal nok se om jeg kan få den færdig til imorgen selv’’ Sagde jeg og vippede dynen af mig og rejste mig op fra sofaen.

’’Jeg følger dig ud. Kom’’ Smilede jeg afslappet og hintede med hovedet hen imod havedøren.

Justin rejste sig op og sammen gik vi ind igennem stuen, hvor Justin kort sagde farvel til min mor, hvorefter vi fortsatte ud i gangen, hvor Justin fik sit overtøj på.

Jeg skulle lige til at åbne hoveddøren for ham, da den selv åbnede sig og min far trådte ind og hurtigt fik øje på os.

 


 

’’Hvad står i her og kissemisser for?’’ Spurgte han med et smørret smil. Ja, min far havde altid drillet mig og Justin ret meget. Han skulle altid drille med hentydninger til at Justin og jeg var kærester. Han vidste godt, at vi ikke var det, men han syntes, at det var virkelig morsomt, at blive ved med at køre sådan i den, fordi vi hang så meget sammen og nogengange – åbenbart – ’’opførte os som et gammelt ægtepar’’. Det var i hvert fald sådan min far så det.

’’Justin er på vej hjem’’ Svarede jeg bare min far og ignorerede hans drillende bemærkning.

Min far rynkede panden lidt og kiggede hurtigt på sit armbåndsur, som sad på hans venstre håndled, hvis hånd holdte hans trofaste følgesvend.. Hans guitar.

’’Allerede?. Det er da noget nyt?. Du plejer da ikke at smutte før efter midnat, Justin?’’ Spurgte min far med et skævt smil og kiggede på Justin.

’’Narh, men lige idag bliver jeg nødt til at komme tidligere hjem. Jeg lovede mine forældre at komme hjem og spise, så hvis ikke jeg skal have en alt for stor skideballe, så må jeg nok hellere vise mit ansigt derhjemme inden midnat’’ Svarede Justin afslappet og med et lille smil, som smittede af til min far, som nikkede.

’’De er ikke rigtig kloge sådan nogen forældre der, hva?’’ Jokede han imens han klappede Justin på skulderen og fik ham til at grine svagt og ryste sig enig på hovedet.

’’Nej, du har helt ret’’ Påpegede jeg og hentydede til min far, som jeg elskede højt men altid havde set lidt som den der skøre onkel.. Ikke at han var som en onkel for mig. Nej, han var som en far, men det var sku de færreste fædre, der var så sjove og tog alting så afslappet som han gjorde. Det plejede i de fleste familier altid at være ham onklen der var en sjove og afslappede og faren der var bestemt og stod med løftede pegefingre rigtig tit.. Men sådan var det ikke i vores familie. Der var min far den skøre onkel.

Min far vendte hurtigt blikket ned på mig og smilede sarkastisk til mig imens han nussede mig kort på kinden og begyndte at gå ned af gangen og ned imod stuen.

’’Nå, men du må have det, Justin. Vi ses jo sikkert snart igen. Hende Leah der, kan jo ikke lade dig være, vel?’’

’’Far!’’ Udbrød jeg efter ham og hans spydige joke, som fik Justin til at grine.

’’Nej, hun er som en sugemalle’’ Fortsatte Justin joken og fik min far til at grine kort før han forlod gangen og forsvandt ind i stuen.

Jeg løftede det ene øjenbryn og krydsede armene og sendte Justin et du-er-latterlig-blik imens jeg rystede opgivende på hovedet af ham. Han smilede bare skævt som svar og blinkede kækt til mig, før han gik hen til hoveddøren og åbnede den.

’’Vi ses imorgen’’ Påpegede Justin med et roligt smil og fik mig til at nikke og slippe mine krydsede arme imens jeg gik hen imod ham og døren og gav ham et knus.

’’Jaer, det gør vi’’ Svarede jeg kort i knuset og slap ham derefter og kiggede ham i øjnene.

’’Kør nu forsigtigt hjem’’ Sagde jeg kort med bekymring i stemmen og fik Justin til at udstøde en lille ’’tss’’ lyd imens han løftede det ene øjenbryn.

’’Hvis det gamle bras overhovedet kan starte’’ Svarede han sukkende og kiggede tomt hen imod bilen imens han gik ud af min hoveddør og hen imod min carport, hvor hans gamle El Camino fra 87 holdte.

 


 

Jeg smilede lidt for mig selv hen imod hans bil. Ja, hun var sku ved at stå af, men det var der heller ikke så meget at sige til. Justin havde købt hende sammen med hans far af byens skrothandler. Et rigtig røverkøb.. Eller, det var nok nærmere Justin og hans far der blev røvet, for selvom de fik hende til en god pris, så var det stadig dem der fik en lang næse..

Lige siden Justin fik bilen i ’’Tillykke med kørekortet’’-gave som 16 årig, havde der ikke været andet end problemer med hende. Hun skulle stort set skubbes igang hver eneste gang hun skulle startes, og Justin og vores fælles drengevenner brugte flere tusind timer på at reparere hende imens jeg – som stort set den eneste pige i vores omgangskreds – bare sad på nedslidte dæk, som var stablet op, og kiggede på.

Ja, det var sku lidt synd for ham, at han ikke havde råd til at købe en ny og bedre bil. F.eks. den Range Rover, som han gik og drømte om at få i mat sort, og som han havde vist mig billeder af.. Og ja, den var sku lækker og allerede nu vidste jeg, at hvis jeg en dag kom til penge, så ville det nok være det første jeg købte. Den Range Rover til Justin.. Og så bagefter en bil til mig selv, så jeg slap for at blive kørt af Justin hele tiden.. Eller måske jeg lige skulle få kørekortet først?..

’’Hey?. Jeg har brug for et skub..’’

’’Som altid..’’ Sukkede jeg, men stak alligevel fødderne i et par hurtige sko og småløb hen til hans bil, som han forsøgte at starte uden hjælp..

-Drop det, Justin.. Det er umuligt.. 

 

________________________________________________________

Hold nu op, hvor er det rart at være tilbage, og igen få kommentarer på ens historie!. Bliv endelig ved med det <3 :D Tusind mange tak for de pæne ord, håber i indtil videre kan lide den :D

 

Fortsættelse Følger Imorgen :)

#MuchLove <3 

 

-NetteC :D 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...