One Shots, Noveller & Godnathistorier - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2016
  • Opdateret: 12 sep. 2016
  • Status: Igang
Det her er en samling af mine One Shots, Noveller og Godnathistorier :) Alle mine fremtidig one shots, noveller og godnathistorier kommer til at blive skrevet herinde :) I ''Kapitel 1'' kan i læse mere om det her projekt og få en idé om hvad det kommer til at gå ud på :) Tror og håber på at det her bliver godt :) Krydser fingre og håber at i er med mig til at skabe en god stemning over historierne og få nogen gode samtaler igang henover historierne :D <3 #MuchLove

101Likes
193Kommentarer
23573Visninger
AA

3. Kapitel 1: Et Anderledes Job..

 

Location: Angelias Bil, Chicago, Illinois. Dato: Fredag d. 25. November, 2016. Kl. 11.48.

’’Forhelved man.. Det er snart hver eneste gang, altså..’’ Mumlede jeg lettere frustreret for mig selv imens jeg sad og prøvede at rede en klat udtørret sæd ud af mit mørke pandehår ved hjælp fra min lange tommel-  og pegefingernegl, og det lille spejl i min solskærm i min bils loft.

Kunne han dog ikke snart ramme rigtig?. Bare én gang forsøge at ramme min mund istedet for at tvære det hele ud i håret og i hovedet på mig, så min makeup samtidig også blev helt ødelagt?.

’’Skide politiker..’’ Småvrissede jeg og hamrede solskærmen op i loftet, da bilerne i køen bag mig, begyndte at dytte af mig, da lyskrydset skiftede til grønt, uden at jeg overhovedet havde bemærket det. Jeg satte i gear og trådte på speederen, så jeg kunne komme over lyskrydset, og ikke være i vejen for de andre bilers travle kalender, som åbenbart ikke havde tid til 2 sekunders ekstra holden i et lyskryds. Men okay. Jeg forstod dem godt. Jeg ville også helst gerne hjem til villaen og i bad efter mit besøg hos en kommunal politiker.. Ja, tavshedspligten længe leve.

Ja, selv i mit erhverv var tavshedspligten nok den vigtigste regel at overholde. Eller, i hvert fald udenfor villaen, vores såkaldte hovedkvarter, hvor vi alle havde fået tildelt et værelse, hvor vi boede for ikke så mange penge om måneden. Egentlig kunne vi sagtens betale meget mere med den dyre takst vi kørte efter.. Men hvad fanden. Vores kunder havde jo råd til det, og hvis de ønskede det bedste, så måtte pengepungen også bløde lidt.

Pigerne og jeg sad tit og delte vores sjove sex-historier med hinanden. Men KUN med hinanden!. Så snart der var tale om snak om vores kunder udenfor huset og til folk der ikke hørte til villaen, så var det er klart brud på reglerne og kunne i værste fald ende med en fyring. Det var også ret fair, for i det her erhverv, var det ikke kun helt almindelige mennesker. Det var alt fra familiefaren, gommen, ungkarlen og politimanden, til, politikeren, sangeren, instruktøren og skuespilleren.. Rygtet var sandt. Det var ALLE slags folk der ringede efter os. Men dog var folkene altid i kategorien som dem med penge på lommen, da vores luksus ikke var til salg for de billige penge.. Heller ikke til de rige idioter, der var nærrige og prøvede at presse prisen, så snart vi ankom og stod foran dem.

’’Fedterøve’’ Fnøs jeg i et lille grin over mine tanker imens jeg blinkede af vejen og drejede ned på den første villavej – ude fra hovedvejen – og som i sidste ende skulle føre mig hjem til villaen.

Tænk, at med sådan en kæmpe tegnebog som deres, så var det stadig for nærrige til den pris vi tog for det. Jeg havde personligt aldrig forstået det der med at presse prisen selv. Jeg betalte altid hvad tingene kostede, og hvis jeg syntes, at det var for dyrt.. Så lod jeg vær med at købe det. Så enkelt var det..

Jeg tog en dejlig behagelig og dyb indånding, da jeg parkerede min bil midt i rækken af biler, foran villaen. Ja, stor var den nok, men prangende?. Ej, det kunne man ikke rigtig kalde den. Men bevares. Det var så hyggeligt at bo der.. Selvom de fleste nok ikke ville kunne have lyst til at bo sammen med en bunke escortpiger.. Luksusludere.. Champagnepiger.. Ja, kært barn har mange navne, og vi tog imod dem alle.. Også selvom de ikke allesammen var lige pæne, men, hvis man kunne tjene 100$ mere for at blive kaldt de værste ting - som kunne støde de fleste piger i mit erhverv, da navnene var møntet direkte til ludere og var ret hadefulde overfor selve erhvervet – så gjorde jeg gerne det. Alt for at behage kunderne, ikke?. Og alt for lidt ekstra penge.


Jeg steg ud af min bil, låste den, og bevægede mig om på den anden side af den og videre ind igennem vores lille sorte havelåge, som gav mig adgang til havestien, som førte mig videre op til verandaen, hvor hoveddøren var placeret.

Sukkende og dejlig afslappet over at være hjemme igen, åbnede jeg hoveddøren og trådte ind i vores beigefarvede lille hall, hvor trappen, der kunne føre en ovenpå, dominerede i lokalet.

Det den næste time stod på, var et dejligt bad, men allerførst måtte jeg lige ind til vores telefondame og chef, Jill, for at sige, at jeg var vendt tilbage efter mit lille – og ret korte – besøg hos vores velkendte politiker, som var ret flittig til at bruge os piger i villaen på skift.

Ja, den mand var kendt af os allesammen, og havde man en historie om ham, var man 100 på, at de andre kunne nikke genkendende til det.. Men helt ærligt, så var han aldrig rigtig noget at snakke om.. Samme kedelige tempo. Samme lille størrelse, som tvang os alle til at fake den.. Og samme hurtige klimaks hos ham, som gjorde det svært for alle pigerne i huset, at holde den kørende i en hel time, som kunderne nu ellers betalte en for.. Men som jeg så det, fandt jeg ingen grund til at trække den ud, medmindre, at han bad om det. Vi alle fik vores timeløn uanset om vi så havde været der i 1 time eller 10 minutter.. Timelønnen var fast. Her kørte vi sku ikke på minuttakst, ligesom de gamle taletidskort til gamle telefoner.. Ja, det var sku nemme penge nogengange..

Jeg kom ind i stuen og så, lige frem for mig, Jills kontor, hvor hun sad inde med telefonen oppe ved øret og så meget travl og presset ud. De hvide skydedøre ind til hendes kontor plejede altid at være åbne. Måske lige med undtagelse af, når alle vi piger var samlet og sad og knævrede hernede i stuen indtil det næste job bankede på døren.

Som Jill beskrev det, så var vi en ægte hønsegård, når vi en sjælden gang allesammen var samlet i huset, og når ingen af os enten sov på vores værelser, var i bad eller var ude ved kunderne.. Men okay, når man var telefondame, så krævede det selvfølgelig også stilhed, så man kunne lyde prof overfor kunderne og ikke lyde som en der ejede en pigeklub.. Selvom udsagnet ’’pigeklub’’ på en måde godt kunne placeres på os.. For vi var jo ligesom kun piger her, og en meget hemmelig gruppe i kvarteret, såe.. Pigeklub var måske det rigtige dæknavn overfor vores nabolag, som tit gik og kiggede nysgerrigt op imod vores hus, når hundene skulle luftes eller mælken skulle hentes.

’’Ja, men der er desværre ikke noget jeg kan gøre ved det. Victoria har lagt sig med influenza, og jeg ved, at De kun ønsker hende sund og rask..’’

Jeg listede forsigtigt ind til Jill på hendes kontor og vinkede kort til hende imens hun sad og snakkede i telefon – og som sagt, lød ret presset..

Jeg fik et kort vink tilbage, og valgte så at sætte mig i hendes hvide dyre lædersofa med høje arm- og ryglæn, og som i hjørnerne var pyntet med sorte plyspuder. Jeg tog en af plyspuderne op foran min mave og maste den ind til mig ved at vikle begge arme om den, imens jeg satte mig op af det ene hjørne og svang benene op og krydsede dem i sofaen.

’’Jeg er frygtelig ked af det, men der er desværre intet jeg kan gøre. Hun meldte sig først syg her for en time siden. Hendes vagt starter jo også først kl. 16, når hun skulle have været ude ved Dem, men..’’

Jill holdte en kort pause og kiggede lyttende ned i sit bord imens hun vippede med sin kuglepind imellem to fingre.

’’Det forstår jeg.. Jeg undskylder mange gange, sir. Det.. Nej, det er klart.. Okay.. Farvel..’’

’’For pokker da også..’’ Mumlede Jill pustende, da hun lagde røret på hendes gode gamle stationære sorte telefon med talknapper.

’’Hvad så?’’ Spurgte jeg hende og fik hendes blik op på mig. Ja, nysgerrig havde jeg nu altid været, men hos Jill gjorde det heldigvis ikke så meget. Hun var heldigvis ikke den lukkede type, og man kunne altid komme til hende, hvis der var noget galt.

Jill var faktisk lidt husets mor. Vi alle 6 piger, som boede her i huset, var imellem 20 og 30 år, hvor Jill – som faktisk ejede huset og havde en del af 1. salen at bo i for sig selv, hvor vi piger havde et enkelt værelse enten på 1. sal, eller hernede i stueetagen – var 45 år.

Hun var nok den kvinde i hele der her land som havde et af de travleste og mest krævende jobs. Hendes hus, som hun havde lavet om til vores tilholdssted, var som sagt også hendes hus, og som den eneste telefondame i huset, så skulle hun være på døgnets 24 timer. Selv om natten, når hun lå og sov, havde hun en telefon oppe på sit værelse i hendes egen private afdeling af huset, som hun tit blev vækket af, fordi kunderne ringende. Vi piger havde sagt til hende, at hun burde få en natmand – eller kvinde – til at sidde ved telefonerne, men det ville hun simpelthen ikke..

Udover hendes job som telefondame og chef, så var hun, som sagt, også lidt vores alles mor. Hun var der altid til at trøste, hvis vi kom hjem og havde haft en dårlig oplevelse med kunderne. Hun havde været coach i sit ’’tidligere liv’’ inden hun valgte at starte hendes egen ’’virksomhed’’, som hun så selv kørte idag, og det kom os allesammen virkelig meget til gode. Hun var så god til at passe på os og sørger for, at vi havde det godt og rart hos hende. Ja, faktisk, så følte jeg det tit så rart at bo her, så jeg tænkte, at jeg aldrig nogensinde ville holde op med at være i det her erhverv.

Det her startede egentlig som et job jeg fik, så jeg kunne tjene penge til at betale mine fjernstudier. Jeg studerede retorik og filosofi igennem Chicagos universitet, som heldigvis også havde den mulighed til rådighed, at man kunne læse på fjernstudie. Det ville sige, at man ikke gik i skole, men fik sine opgaver fra skolen tilsendt på mail, og så lavede man sine ting hjemme. Kun til sidst i uddannelsen skulle man møde op på universitetet til en eksamen i hver af de fag jeg nu havde valgt, men der var heldigvis længe til.

Det var også noget som Jill var god til at hjælpe med. Lektier, og så den beroligende hånd på skulderen som forsikrede en om, at man nok skulle klare den, den dag eksamen stod for døren.. Det var klart en af mine svagheder. Eksaminer. Det var sku ikke lige mig. Jeg var mildest talt pisse angst for dem, og når jeg sad og lavede mine ting på min computer, svedte jeg tit over den dag, hvor eksaminerne stod for døren. Selvom der var over halvandet år til, så kunne det stadig give mig virkelig meget kvalme!. Puha..

’’Ja, jeg har nok desværre lige fået fornærmet en af vores bedste og faste kunder ved at ringe og melde afbud på Victoria, som havde et job her i weekenden’’ Pustede Jill over mit svar imens hun lænede sig tilbage i sin rundkantede hvide lænestol, som matchede perfekt med den sofa jeg sad i, på den anden side af hendes mørke mahogniskrivebord.

Jeg mærkede straks nysgerrigheden stige i min krop. Victorias hemmelige weekender, som ingen af os kendte noget som helst til.. Ikke andre end Victoria selv og selvfølgelig Jill, vidste hvad det gik ud på, og ærligt så var det ret anstrengende. Her sad vi alle og fortalte løs om vores jobs, men så snart snakken ledte over på Victorias weekender, klappede hun i som en østers og fik Jills opbakning, når hun bad os om ikke at spørge ind til dem. De var så hemmelige og ikke ét eneste lille pip om hvad de weekender gik ud på, måtte vi høre..

’’Ak ja. Det job betalte altid huslejen og afdragene på alle vores biler, men de penge må vi så nok hellere finde andre steder fremover..’’ Sukkede Jill og smed hænderne om bag i nakken, som hun kløede sig lidt i imens hun gabte træt. Ja, selvom klokken kun var lige omkring 12 om eftermiddagen, så kunne Jill sagtens være træt. Det var de lange nætter med ringene telefoner, som fik hendes søvnrytme helt ud af balance. I modsætning til os andre som havde faste vagter og fridage, så vi kunne passe vores ’’almindelige’’ liv med f.eks. skole, familie og venner.

Vi var 6 piger på stedet og 3 af os havde intet familie – Alene pga, at de havde fået pigernes job af vide.. Det var trist, at familien skulle ryge for det, men heldigvis var det ikke min begrundelse for ikke at være i kontakt så tit med min familie. Det var mest fordi, at de boede i San Fransisco – et godt stykke herfra – og selv havde så travlt med deres hverdag, så det gjorde det svært for os at finde tidspunkter at arrangere familie-komsammener.. Og så krævede det også lidt penge at skulle flyve frem og tilbage et utal af gange.. Okay, jeg kunne helt sikkert godt få råd, men.. Jeg havde ikke rigtig tid. Når ikke jeg arbejdede, så passede jeg min skole, og det var også det jeg fortalte mine forældre.. Dog forklarede jeg, at mit job var i et marketingsfirma, hvor jeg havde med kundekontakt at gøre.. Og den ud de råt.

Jeg havde nogengange overvejet at fortælle dem, hvad jeg i virkeligheden lavede, men hver eneste gang kom jeg væk fra den tanke igen. At tænke på at 3 ud af 6 piger i huset havde mistet deres familie pga deres erhverv, gjorde, at min indre alarm ringede og frabedte mig om at sige noget om det, da jeg godt kunne frygte, at min familie også ville cutte hånden af mig pga mit erhverv.

Det var hårdt at tænke på, at jeg ikke kunne være ærlig overfor dem, men jeg følte ikke, at jeg havde noget valg.. Men jeg savnede dem. Alt for tit indimellem, men der var det så skønt at bo her i huset med de andre piger og Jill, som alle var så gode til at trøste en, når man var ked af det.. Man kunne sige så meget om os og vores erhverv, men sammenhold og hjælpsomhed.. Det havde vi fandme mere end alle andre!.

’’Giver det så meget?’’ Spurgte jeg lettere overrasket, da det kom ret meget bag på mig, at Victorias weekendjobs fra fredag til søndag, gav så godt, at det simpelthen kunne betale en dyr husleje og afdrag på 8 forskellige biler i sig selv..

Ja, det var sådan med vores ’’firma’’, at vi alle fik en hyre hjem og gav det hele til Jill, som så sidst på måneden lavede sine regnskaber og gav os vores løn. Nogen fik mere end andre, men det kom også helt an på, hvem der havde lavet mest og taget flest vagter, men for det meste sørgerede Jill for, at vi alle fik nogenlunde de samme antal vagter, så vi fik nogenlunde samme løn, hver måned.

Et eller andet sted, så behøvede det ikke at være sådan for mig. Jeg manglede ikke noget. Mine studier var betalt ud og jeg boede her for 600$ om måneden, hvor alt stort set var inkluderet. Mad, vand, varme, værelse og så en bil stillet til rådighed, med et benzinkort, så vi kunne tanke og vaske den, når bilen trængte til det. Det var jo Jills biler, alle dem vi kørte rundt i. Vi havde 1 hver, hun selv havde også 1 og så havde vi 1 ekstra stående i husets eneste garage, som var til nødtilfælde, hvis en af vores biler f.eks. var på værksted.

Det eneste jeg skulle sørger for, udover alle de førnævnte ting, var sådan set tøj og så til et øvrigt forbrug, hvis jeg nu røg eller ville i byen og drikke.. Men det var ret enkelt. Jeg hverken røg eller drak, så det tog ikke hårdt på min, ellers ret fyldte, pengepung..

Jeg ville nok kunne klare mig på en måned for 1000$, men her tjente vi alle meget mere.. Ikke fordi, at vi blev specielt rige af det. Medmindre vi var gode til at spare op, og det var jeg, så mit dankort havde det bestemt ikke skidt.. Men rig kunne man alligevel ikke kalde mig. Specielt ikke efter, at pigerne og jeg holdte vores 3-månedlige shoppedag, hvor vi gik amok inde i byen og købte tøj og tilbehør, så vores dankort var rødglødende.. Ja, der røg en god slat penge hver gang, men hvad så?. De blev hurtigt tjent ind igen..

’’Mm..’’ Mumlede Jill kort og nikkede bekræftende til mig, som svar på mit spørgsmål.

’’Kan en anden så ikke bare overtage jobbet?. Bare i denne her weekend, indtil Victoria er blevet rask igen?’’ Spurgte jeg nysgerrigt Jill, og følte håbet for, at der kunne blive snakket lidt om det meget ’’hemmelige’’ job.. Ej, det var selvfølgelig også af pga medlidenhed og fordi, at jeg håbede, at jeg kunne hjælpe, da jeg kunne se, at det gik Jill ret meget på, at miste det job.. Men nysgerrigheden pressede allermest på hos mig, ligesom den havde gjort hver eneste weekend, hvor Victoria sagde farvel og ikke gav en lyd fra sig før søndag formiddag..

’’Nej, det er fuldstændig udelukket..’’ Svarede Jill mig hurtigt.

’’Hvorfor?. Det plejer da ikke at være noget problem at vi hjælper hinanden, når en af os er syge, og vores kunder ved jo altid, at de ikke altid kan få den de vil have..’’

’’Ja, men ham her er der en verden til forskel på. Ham, jeg selv og Victoria har indgået en aftale, og den holder vi, ellers ophæver han samarbejdet. Victoria er kommet hos ham længe og er blevet trænet op af ham, og derfor beder han specifikt om hende hver eneste weekend’’ Forklarede Jill og gav mig en klump i halsen, men samtidig også en følelse af spændthed.

Fuck, hvor lød det spændende!. Så mystisk og krævende.. Træning?. Hvilken slags træning?. Noget med sex var jo indlysende.. Eller.. Måske bestilte han Victoria til noget helt andet end sex?. Ja, vi havde jo mange kunder med mange forskellige behov, og nogengange blev vi kun booket for at være galionsfigur ved en fin middag, hvor vi skulle agere elskere for de her ældre mænd, som steg i hierarkiet ved flere damer på armen.. Ja, det var en underlig verden vi levede i.. Men vi levede med det..

’’Måske kunne han have lyst til at prøve noget nyt.. Bare for denne her ene gangs skyld?. Du kunne jo fortælle ham, at vi havde en lille udfordring til ham?’’ Prikkede jeg til Jill med et lille svagt smil gemt i mundvigene, da det pirrede mig helt vildt og gav mig en mega lyst til at finde ud af, hvad det var for et job som var så specielt og krævede en hvis form for træning..

’’Du mener, at du vil overtage Victorias job?!’’ Spurgte Jill temmelig paf og lænede sig frem ved skrivebordet og kiggede anspændt på mig.

’’Hvorfor ikke?’’ Spurgte jeg hende overlegent og trak lidt skuldrene opad imens jeg løftede hænderne en anelse.

’’Jo, jeg skal sige dig hvorfor ikke, Angelia.. Fordi det job ikke er for alle piger. Det kræver udholdenhed og ingen grænser.. Det er ikke et job for dig, det lover jeg dig. Du er slet ikke den slags pige..’’

Jills skarpe tone var slet ikke til at tage fejl af. Hun var overbevist om, at det her job ikke var noget for mig. Men faktisk, så gjorde hun det kun meget mere spændende for mig.

’’Helt ærligt, hvor slemt kan det være?.. Medmindre, at jeg skal skides eller pisses i munden eller på, eller skæres til blods med en rusten kniv, så kan jeg slet ikke se, hvad der skulle være i vejen for, at jeg kan tage det job, bare her i denne her weekend?’’ Svarede jeg hende med et overbevist toneleje, i håb om, at hun ville give sig lidt.. Og ærligt, så virkede det til, at hun faktisk havde tænkt sig at give sig, eftersom, at hun tog en dyb indånding og så tænksomt på mig.

’’Jill, forfanden, hvis det kan hjælpe dig, så vil jeg gerne gøre det.. Og så har jeg virkelig også brug for en ordentlig udfordring. Det er kun de samme kunder jeg kommer ud til, og jeg keder mig..’’ Indrømmede jeg ærligt og prøvede virkelig at få det ind på Jills lystavle, at jeg virkelig gerne ville tage det her job, for at få en udfordring, for at hjælpe hende.. Og ikke mindst, så også for at få stillet min nysgerrighed.

’’Det er sødt af dig, at du tilbyder din hjælp, men svaret er nej. Det job er ikke noget for dig’’ Sagde Jill seriøst imens hun rejste sig fra sin stol, hvis stoleben pev lidt i gulvet, da hun skubbede den tilbage med sine ben, da hun rejste sig og tog sin kaffekop med sig, så hun kunne komme ud og helt sikkert få lavet en ny kop kaffe.

’’Der er grænser for hvor meget 1 weekend kan skade, Jill, og hvis du ringer og forklare kunden, at jeg er nybegynder i ’’den form for job’’, så kan det være, at han går lidt på kompromis og er lidt mere forsigtig end han er, når han er sammen med Victoria’’

Jeg kunne tydeligt høre, at Jill stoppede op bag mig, ved de hvide skydedøre, da jeg begyndte at snakke. På intet tidspunkt kiggede jeg om på hende. Min selvsikre tone gik klart igennem og det tog Jill et pænt stykke tid, at finde et svar i.

’’Du har ingen erfaring indenfor..’’

’’Nej, men det kan jeg vel lære, ligesom Victoria kunne?’’ Afbrød jeg roligt Jill, som jeg kort efter hørte sukke, hvorefter hendes stilethæle klikkede i gulvet og kom tættere på mig, så jeg til sidst så hende komme gående forbi mig, og videre hen til sin stol. Hun satte sin kaffekop på bordet og sukkede tungt og krydsede armene med blikket rettet opgivende imod mig.

’’Du aner ikke hvad du går ind til, min skat. De..’’

’’Nej, men så fortæl mig dog om det istedet for at pakke det sådan ind’’ Afbrød jeg Jill igen, da jeg var ved at få nok af denne her diskussion.. Kunne hun ikke bare forstå, at jeg havde brug for en udfordring, brug for at hjælpe og ikke mindst brug for at få den forbandede nysgerrighed stillet. Jeg kunne mærke, at jeg skulle gribe denne her chance.

Jeg vidste ikke hvad det var, men noget i mig sagde mig bare, at det her var noget for mig.. Og jeg måtte ikke lade denne her chance gå fra mig, og risikere at lade Victoria miste et virkelig godt lønnet weekend job!. Ja, det handlede også om klubbens og Jills overlevelse. Hun havde givet udtryk for, at det ville tage hårdt på økonomien, hvis det her job røg i vasken, og det ville jeg ikke have. Nu kørte det endelig på skinner, og det ville jeg ikke lade Jill få til at gå i vasken!.

’’Det er hele pointen, Angelia.. Jeg kan ikke fortælle dig om det. Det her job er en dyb hemmelighed og hvis ikke jeg eller Victoria har fået tilladelse til at sige det af ham personligt, hvilket vi ikke har, så kan vi ikke sige noget..’’ Svarede Jill mig lettere opgivende og satte sig ned i stolen igen.

’’Så ring til ham, spørg ham om der er mulighed for at sende en anden i denne her weekend, og ret op på det der er sket..’’ Svarede jeg ligeså opgivende som Jill selv og kiggede afventende på hende.

’’Kom nu, Jill.. Ring og spørg ham, om han kunne være interesseret i en anden bare i denne her weekend. Hvis han siger nej, så er det jo bare sådan det er, men hvis han siger ja, så kan du få tilladelse til, at fortælle mig om det.. Du har talegaverne i orden og du er skide god til at overtale kunderne til nye udfordringer.. Kald det et friskt pust, noget nyt og spændende. Et eller andet som sælger virkelig godt’’ Lokkede jeg hende og kiggede seriøst på hende, så hun kunne se, at jeg virkelig mente det.. Og virkelig var ved at være desperat.

’’Hvorfor er du så opsat på at få lige netop det her job?. Vi kan sagtens finde noget an..’’

’’Fordi jeg kan mærke, at det er det her jeg skal.. Du er nødt til at give mig chancen. Det er kun én weekend og der er altså grænser for, hvad der kan ske på én weekend.. Helt ærligt, så tror jeg, at du gør det værre end det er, for jeg ved, at du ikke ville sende Victoria eller nogen anden ud til en der ikke forstod ordet ’’stop’’.. Og hvis han ikke havde forstået det førhen og hvis det virkelig var så slemt for Victoria, så havde du aldrig sendt hende afsted igen, og så havde du meldt ham til politiet.. Har jeg ikke ret?’’ Spurgte jeg hende helt roligt og kiggede afventende på hende.

’’Det har du helt ret i, men det handler ikke om ham, det her. Han er indforstået med alle regler og overholder dem til punkt og prikke.. Det handler om dig og dine grænser, og jeg tror, at du har for mange grænser til at stille op til sådan et job som det her’’

’’Ville jeg bede om det her job og tage det som en udfordring, hvis ikke jeg var klar til at bryde nogen grænser?. Jill, du ved, at jeg er med på det meste, og hvis jeg ikke er, så skal jeg nok sige fra.. Hvad er det værste der kan ske, hvis jeg siger stop til ham?. Det er, at vi ingen penge får med tilbage, men det får vi heller ikke, hvis ikke du giver mig denne her og lader mig forsøge.. Det er jo ikke fordi, at han slår mig ihjel ved at jeg siger fra, vel?’’ Sagde jeg helt roligt og kiggede seriøst på hende, så hun kunne se, at jeg mente hvert et ord. Og efter hvad jeg kunne se, så ramte jeg vidst plet i det jeg sagde, da Jill ikke svarede i et pænt stykke tid, men bare sad og kiggede tænksomt på mig, og kort efter tog en dyb indånding..

’’Okay.. Så smut ud med dig. Jeg har brug for noget arbejdsro her..’’

~

Location: Villaen, Chicago, Illinois. Dato: Fredag d. 25. November, 2016. Kl. 15.32.

 

Mit hjerte bankede.. Nej, det ræsede derudaf!. Det var sku længe siden, at jeg havde følt denne her form for spænding, og det føltes så godt!. Endelig fik jeg et job som var nyt, og denne gang også pisse spændende.. Okay, og lidt skræmmende også, da jeg ikke havde fået særlig meget af vide omkring det.

Jill, havde siddet og snakket med kunden i over en time - hvor jeg i mellemtiden havde været i bad og fået noget rent tøj på – før hun kom op og overbragte mig den gode nyhed om, at kunden havde sagt ja til at få mig på besøg i weekenden istedet for Victoria.. Men mere kunne hun ikke rigtig sige.. Ikke andet end at kunden havde set et billede af mig på vores hjemmeside, og at han ønskede at fortælle mig ALT hvad jeg skulle vide, helt selv, når jeg dukkede op hjemme hos ham. Intet måtte Jill fortælle mig, og det gjorde det kun endnu mere spændende.. At jeg blev kørt ud til et job, som var så hemmeligt, at ikke engang Jill, som kendte til det i forvejen, kunne fortælle mig noget om selve jobbet, eller om hvem den her kunde egentlig var..

Det der var spændende var jo det, at jeg ikke anede, hvad jeg kom ud til.. Men det var samtidig også det allermest skræmmende ved det, men jeg bevarede roen, og tænkte på, at Jill aldrig nogensinde ville kunne finde på at sende mig ud til en morder eller lignende.. Det tvivlede jeg nu også på, at han var eftersom, at Victoria var kommet hjem i god behold fra ham i alt den tid, hvor hun havde brugt samtlige af sine weekender hos ham..

’’Angelia?. Bilen er her for at hente dig..’’ Lød det kaldende nede fra Jill, som fik mig til at stoppe med at trække vejret et kort øjeblik, da spændtheden for alvor meldte sin ankomst og steg voldsomt i min krop. Nu var det nu. Min kundes privatchauffør som var blevet sendt ud for at hente mig, ligesom Victoria altid blev hentet.

Det var nu alligevel lidt underligt.. På en eller anden måde følte jeg, at Victoria og jeg havde byttet liv. Om ikke andet, så bare for en weekend.. Det plejede at være mig der, for det meste, var hjemme i weekenden, og hende der aldrig var hjemme, men nu var det helt omvendt. Nu var det hende der lå syg herhjemme og mig der ikke skulle være hjemme.

Jeg rystede tankerne ud af mit hoved og tog en dyb indånding, hvilket føltes ret godt eftersom, at jeg havde holdt vejret rimelig længe efterhånden.

Jeg lukkede min store taske med de nødvendige ting, hvis man skulle overnatte ude i en hel weekend, og tog så min taske med mig ud af værelset.

Jill havde kort sagt, at jeg burde pakke noget af mit pæneste tøj, da kunden gik meget op i, at man skulle se præsentabel ud. Det havde i sig selv også fået mig til at ændre det tøj jeg efter mit bad, først havde taget på.

Istedet for et afslappet sæt tøj, havde jeg valgt at klæde mig i et par stramme læderbukser, en almindelig sort stroptop, en hvid blazer, et par sorte lukkede støvletter med perlesnor omkring, og dertil mit guld-armbåndsur på det ene håndled, mit guld og diamant-armbånd på det andet og en almindelig guldring med diamanter på min ringfinger. Top enkelt og alligevel præsentabelt.


Jeg kom hen til trappen, og gik med rolige skridt ned af trapperne, hvor jeg i det samme fik øje på Jill, som stod i den åbne hoveddør og talte med en halvskaldet mand i sort jakkesæt og hvid skjorte og sort slips indenunder. Der gik dog ikke længe før deres samtale stoppede og manden vendte blikket op på mig, som i det samme trådte ned fra det sidste trappetrin.

’’Miss Fletcher?’’

’’Ja’’ Svarede jeg roligt manden, som nikkede anderkendende.

’’Hvis De følger med mig..’’ Svarede han tørt og stillede sig lidt med siden til og rakte armen udenfor, som tegn på, at jeg skulle gå først.

’’Ja’’ Svarede jeg kort igen imens jeg tog en dyb indånding og atter begyndte at gå imod ham og videre ud af døren, hvor jeg kort sendte et afskedsblik til Jill, som kort gengældte det.

~

Location: Kundens Hus, Chicago, Illinois. Dato: Fredag d. 25. November, 2016. Kl. 15.58.

 

’’Hvis De følger med mig, Miss. Fletcher, og lad mig tage deres bagage..’’

Jeg nikkede kort for mig selv imens jeg stirrede op på det store hus, som tydeligvis var min kundes bopæl. Det kom ikke bag på mig, at jeg ville komme til et stort og prangende hus, men at det virkede så mystisk, som hele denne her situation i forvejen var, havde jeg ikke lige regnet med. Men jeg indrømmede gerne, at det passede virkelig godt til den stemning alt det her havde givet mig indeni.


’’Miss. Fletcher?’’ Lød det fra min højre side, så jeg gispede svagt og vendte blikket op på Hugo, som jeg havde fået af vide, at han hed, på vej herhen i bilen, hvor vi var kommet til at falde lidt i snak.

’’Hvis De vil følge med mig?’’ Sagde han spørgende imens han bar på min taske og tog de første skridt op imod hoveddøren til det store hus.

Jeg fulgte pænt med og bed mærke i, at lige siden jeg kom i Hugos selskab, var jeg blevet omtalt som ’’De’’. Var det normalt i de her kredse at kalde alle man ikke kendte for ’’De’’, eller var det bare ham der var ualmindelig høflig?. I disse tider var der jo aldrig nogen der kaldte nogen for ’’De’’ eller ’’Dem’’ mere.. Jo, hvis det var Dronningen af England, men ellers ikke. Jeg havde i hvert fald ikke prøvet det før.. Det var underligt, men alligevel også ret sjovt.

Hugo og jeg kom op til hoveddøren, som Hugo uden at tøve, bare åbnede og gik ind af. Okay, skulle vi slet ikke banke på?.

Jeg valgte bare at følge efter Hugo ind af døren uden at stille spørgsmål, og kiggede mig hurtigt omkring i den flotte hall, som havde guldkanter ved panelerne og en varm og tryg stemning. Okay, her så da ikke ud som om, at nogen blev mishandlet eller banket halvt ihjel. Det virkede da trygt nok..

Hugo fortsatte ind igennem en stor og bred dørkarm, som førte ind til, hvad jeg gættede på var stuen, som lyste et godt udendørslys herud imod gangen. Jeg fulgte med ham ind i det, som jeg kun blev bekræftet i, var stuen, hvor der ingen gardiner var foran de store gulv til loft vinduer.

’’Hvis De venter her, Miss. Fletcher, så skal jeg informere Mr. Bieber om, at de er ankommet’’ Lød det fra Hugo, som satte min taske fra sig på gulvet og kiggede afventende på mig, som straks reagerede på det navn han nævnte.

’’Mr. Bieber?’’ Spurgte jeg overrasket og troede i flere sekunder, at jeg havde hørt forkert. Det virkede det dog ikke til, da Hugo nikkede og dernæst forsvandt ud af stuen og ud i gangen, så han efterlod mig alene i stuen, hvor der var et smukt, hvidt og sort køkken nede for enden.

’’Shit’’ Hviskede jeg for mig selv og tog mig til panden, da jeg mærkede, at jeg blev ret varm i hele kroppen.

Hvis det var dén Bieber som jeg tænkte på, så var det her slet ikke til at fatte!. Her stod jeg midt i selve Justin Biebers stue!. Den unge og overlækre rigmandssøn, som netop havde overtaget sin fars forretninger og var sat til at være på top 3 listen over de rigeste mænd under 30!.

Godt nok havde jeg ’’besøgt’’ en del kendisser, men ham her var noget udover det sædvandelige. Han var mystisk. På den lækre måde. Jeg havde læst flere gange om ham i bladene, men aldrig havde jeg set ham smile, eller på nogen måde vise en følelse eller et andet udtryk en mystisk, på de billeder han stillede op til i bladene.. Og så var han privat. Aldrig havde der stået ét eneste ord om hans privatliv. Men nu forstod jeg lidt hvorfor. I hvert fald en del af det. Det var nok heller ikke så smart, at det kom ud at rigmandssønnen Justin Bieber, brugte Escortpiger..

Efter hvad jeg havde læst mig frem til, så havde Mr. Bieber, i en alder af blot 22 år, netop overtaget sin fars firma, efter at faren døde af et hjertestop her for et lille halvt års tid siden. Nogen mente, at det var stres. Andre mente, at det var for at dække over et stofmisbrug, at de sagde, at det var af hjertestop han døde, og nogen helt andre mente, at det var en blodprop pga for meget druk.. Hvorfor de ikke bare kunne tro på, at det var et helt almindeligt hjertestop som faren døde af, forstod jeg ikke helt, men det måtte folk også selv om. Jeg var ikke interesseret i at vide det. Det var heller ikke det jeg var her for.

’’Miss. Fletcher?’’ Lød det bag mig fra en halvdyb men dejlig stemme, som gav mig gåsehud hele vejen ned af ryggen.

Jeg vendte mig om imens jeg tog en dyb indånding ind og fik hurtigt øjenkontakt med et par intense brune øjne, som stirrede direkte på mig med et ulæseligt blik.

’’Mr. Bieber?’’ Svarede jeg ham pænt og prøvede at virke så rolig, som jeg overhovedet kunne.

 ’’Er De Miss. Fletcher?’’ Spurgte han mig småundrende og rynkede øjenbrynene en smule.

’’Ja?’’ Svarede jeg lettere spørgende og trak lidt på skuldrende.

’’Er der et problem?’’ Spurgte jeg ham yderligere, da han ikke rigtig sagde noget videre efter mit svar.

’’Nej, men.. Jeg kunne knap nok kende Dem.. Jeg mener, fra billedet på Jeres hjemmeside?’’ Svarede Mr. Bieber uden at fjerne sit intense og søgende blik fra mig.

’’Nå..’’ Mumlede jeg svagt med et lille grin og kiggede kort ned i gulvet.

’’Det er også lidt over 2 år gammelt, det billede. Man ændre sig jo lidt, men jeg håber da ikke, at det her skal tolkes som en skuffelse hos Dem?’’ Svarede jeg ham så høfligt jeg kunne og bed mig lidt nervøst i læben uden at tage øjnene fra hans.

’’Slet ikke..’’ Svarede han med rystende hoved og en brummende tone imens han tog en dyb indånding ind igennem næsen og holdte vejret inde.

Jeg sendte ham et høfligt smil og mærkede en lettere akavet stemning skylle indover os, da ingen af os sagde noget i lang tid. Hvad skulle jeg dog også sige?.

Normalt var jeg meget åben overfor mine kunder, som af og til godt kunne virke nervøse. Men det her var anderledes. Justin virkede på ingen måder nervøs. Det var nok det eneste hans blik fortalte mig. At han langt fra var nervøs.

Hvad han så var, kunne jeg ikke sige helt præcist.. Intens?. Søgende?. Intimiderende?. Mystisk?.. Alle ordene samlet dækkede det nok meget godt, men jeg følte, at der var mere. Det var som om, at han åd mig op med øjnene og bare lod mig stå her indtil jeg knækkede og bad ham lade vær med at kigge sådan på mig.. Det gjorde mig faktisk lidt nervøs og utilpas, og dét plejede virkelig ikke at ligne mig!.

’’Miss. Fletcher, jeg vil gerne bede Dem om at følge med mig ind i mit mødelokale’’ Afbrød Justin pludselig stilheden ved at sige.

’’I Deres mødelokale?’’ Spurgte jeg undrende og løftede begge øjenbryn af bar overraskelse.

’’Ja. Der er nogen detaljer, som vi skal have på plads før vi kan gå igang..’’ Svarede han køligt og vendte sig i det næste om og gik imod udgangen af stuen og ud imod gangen.

’’Nogen detaljer, før vi går igang?’’.. Wauw, det glædede jeg mig til at høre nærmere om.

________________________________________________________________________________

Så kom der endelig noget ud til jer fra mig af :D 

Håber første kapitel af min allerførste novelle, som blev lidt længere end jeg først lige havde regnet med, er noget i gider læse med på.. (Ellers så må i jo bare vente til den næste lille historie, novelle eller lignende, kommer ud, ikke ;) )

Som i jo alle sikkert ved og har fundet ud af, så lider jeg af skriveblokering her for tiden og det er derfor, at denne her har taget mig så lang tid at skrive, trods det, at den er langt kortere end alle de andre historier jeg har skrevet. Men nu er den her, og jeg mangler kun at skrive 1 kapitel på den, og så er denne her færdig og jeg kan skrive på en ny, og forhåbentlig lidt kortere novelle, Et One shot eller en lille godnathistorie.. (Jeg må virkelig lære at holde mig fra de lange historier, når jeg har skriveblokering, haha :D )

 

Nå, men jeg synes egentlig ikke at 1 kapitel er nok, nu hvor i har ventet så lang tid på at læse den, så skal vi ikke lave en lille quiz?.. En lille personlig quiz om mig?. Kun 5 spørgsmål?.. Præmien, som i sikkert kan tænke jer til, er et kapitel mere idag.. Hvis ingen gætter alle 5 spørgsmål rigtige (Jeg komentere på jeres kommentarer om i har alle 5 rigtige eller ej.. Siger selvfølgelig ikke hvilke svar der var rigtige og forkerte, da det bliver for let for jer selv og alle de andre) så kommer næste kapitel ud imorgen :) Ligesom det plejer at være, når jeg har historier kørende herinde :) 

Hvis i er friske, så smid en kommentar, med jeres svar på mine spørgsmål herunder :) Fortæl mig også gerne hvad i synes om historien indtil videre, så vi kan få noget positiv og hyggelig debat igang :D <3 

 

1) Hvilken årstid er min yndlings?.

1. Sommer 

2. Vinter

 

2) Hvad elsker jeg mest at fejre?. 

1. Jul

2. Min egen fødselsdag

3. Andres fødselsdag

 

3) Hvilken af mine egne movellas-historier/serier, er jeg mest glad for?. 

1. You're My Badboy (Min allerførste historie)

2. Let The Game Begin (Min aller længste historie)

 

4) Hvad er det første jeg gør, når jeg vågner om morgenen?.

1. Kigger på min mobil

2. Nyser

3. Gaber

 

5) Hvad er min yndlingschokolade?.

1. Marabou med daim eller nødder 

2. Ferrero Rocher

 

Håber i vil være med :) Vil helst ikke have, at det er sidste gang, at jeg skal finde på en quiz, eller lignende til jer :D Vi skal have noget sjov, hygge og gode samtaler, ind imellem læsningen, ikke? :D <3

#MuchLove <3 

#SpredDetPositive :* 

#SjovOgHyggeErDetBedste :D 

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...