Fantasien's verden

Zen havde altid været der for hende selvom han bor i skoven, han er hende meget taknemlig, for uden hende havde han ikke stået på sine 4 ben I dag. De havde været venner i 3 år, han er den eneste grund til at hun bliver ved med at kæmpe for sig selv og sin mor.

0Likes
0Kommentarer
97Visninger

1. 1.

(Hvorfor lige mig? Hvorfor ikke de andre? Hvad har jeg gjordt?) Hun sad der, på bænken ude i skole gården på endu en røv syg Onsdag og tænkte, tænkte alt for meget, men hun var ligeglad. Hun ville væk og det sku være nu, hun ville løbe frit ligesom ulvene, ligesom fantasien som ikke havde nogle grænser.

 

Hendes forældre var skilt, og hun boede hos sin skide fulde alkoholikere mor, som hun hader som pesten. Hun skyder alting på hende, som om det var hendes fejl, at hun blev født, som om at det var hendes fejl at hendes far havde forladt dem, som om at det var hendes fejl, at alting var som det var.

 

Hendes kæreste ven var Zen, Zen havde altid været der for hende selvom han bor i skoven, han er hende meget taknemlig, for uden hende havde han ikke stået på sine 4 ben I dag. De havde været venner i 3 år, han er den eneste grund til at hun bliver ved med at kæmpe for sig selv og sin mor.

 

Hver nat hvor månen er i sin rundeste form og skinner på sit højeste punkt, kigger hun ud af sit vindue og ser Zen, sidde der oppe på klippen og hyle en sang kun for hende.

 

Et grin, en finger der peger, hun vidste med det samme hvem det var. Elisa monsteret som alle frygtede, ingen undslap hendes hån og dumheder, i denne uge var hun blevet valgt som Elisa’s offer, hun prøvede at undgå hende det meste hun kunne. kolde hænder og stenhårde hjerter kastede rundt med hende, som hun var ingenting, som om hun bare var endu en der skulle væk, glemmes og være ikke eksisterende.

 

Helvedet stoppede, det snurrede stadig rundt for hende, tårende pressede sig på, hagen bævede, knæene rystede, hendes tanker landede på Zen, han skulle være her, han skulle være der til at gøre hende modig, men hun tillod ikke at vise noget, ingen skulle vide hvordan hun havde det, ingen skulle vide hun var venner med en ulv, ingen skulle vide noget om hende.

 

Sneen knirkede under hendes løbende skridt, tårende blev til is, og hendes hulk var bare små hulk. Den gamle dør knirker altid med det samme den åbner sig 1 millimeter, og det gamle trægulv giver efter med den mindste berøring af et fnug. Den velkendte duft af ulækkert alkohol og røg, rammer hende med et slag, en voldsom hovedpine sniger sig ind, hun skal væk og det nu, tasken bliver smidt ned på trægulvet, det lyder som om gulvet braser sammen med den høje lyd. Døren smækker I og hun tager et dybt åndedrag, faren er over hun er hjemme, hun er i fantasiens verden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...