Det nye liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2016
  • Opdateret: 9 sep. 2016
  • Status: Igang
den 16 årige pige Augusta er forælderløs og bor hos sin tante og onkel i en lille landsby men onklen er tit fuld og er meget voldlig. så en dag får hun nok og vælger at stikke af. Hun ender hos kongen og droningen og deres søn prins Edward. de vælger at hun godt må blive der, så hun skal lære at være kongelig.

3Likes
0Kommentarer
2205Visninger
AA

9. konkurrence

Kapitel 9

Jeg åbnede forsigtigt mine øjne, og et skarpt lys kom mig imøde. Ella sov stadig, hun så virkelig sød ud når hun sov. Jeg gad ikke vække hende, det ville være ondt. Jeg gik hen til det store klæde skab for at vælge en kjole. Denne gang valgte jeg en helt fin hvid kjole, med farvestrålene blomster. Da jeg var færdig med at gøre mig klar, gik jeg ned i spise salen.

Alle var kommet undtagen mig og Ella, jeg satte mig på min normale plads, jeg var faktisk ikke sulten. Der var stille i sådan ca.1 min. Augusta har du hørt om bueskydnings konkurrencen. Nej svarede jeg tilbage. Har du boet i en grotte eller sådan noget mumlede prinsesse Maria, det var sådan en skøn dag og Marie fik ikke lov til at ødelægge den. Med alle hindes mærkelige kommentar dronningen talte bare videre, prinser fra Hele verden kommer for at konkurrere i bue skydning. Prinse Edward er også med. Vi andre er blevet invitere til at kigge på så vil du med spurte hun med hinds blid stemme.

Okay det lyder da sjovt, løg jeg, jeg havde virkelig ikke lyst til at tage med. Jeg var ikke vand til mange mennesker. men jeg blev vist nød til det. Men hvis nogle spørg, er du Edward's kusine, okay?. Selvfølgelig ville de have at jeg skulle lyve om hvem jeg er. Hele morgenen fik jeg nogle onde blik fra Maria, jeg tror ikke at hun kunne lide mig eller jeg ved at hun ikke kan lide mig. Men hvad har jeg da gjort hende siden hun var så sur på mig?. Jeg sagde tak for mad så fint jeg kunne og gik fra bordet.

Men da jeg vendte mig om for at gå fra spisesalen, hørte jeg Maria sige, Augusta kan du og jeg lige tale sammen et øjeblik.

Men jeg tror ikke at det var et spørgsmål, fordi hun tog fat i min arm og trak mig så langt væk fra det store spisebord, så man ikke kunne høre os. Hun minede mig om Carl da hun tog mig så hårdt i armen. Hvor var jeg bare glad for at jeg var kommet væk fra min onkel og tante. Du har bare med at holde dig væk fra bueskydningen ellers vil du fortryde det sagde hun surt. Jeg gad ikke engang at svare hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...