Båndet der dræber

*Bidrag til Fandom-Konkurrencen under Eragon "Hvorfor er det også mig det går ud over. Hvorfor ikke en anden. Jeg gider ikke det her. Jeg vil bare overleve. Og så kom du og dine dumme ideer. Men selvfølgelig førte du mig da også væk. Hertil." Emylean og Kayla, et umage par, der må tage sig sammen og enes. Med mere end bare overlevelse som mål. Både kærlighed, selv ofrelse og sorg kommer imellem.

1Likes
0Kommentarer
98Visninger
AA

1. Båndet der Dræber

Kayla lå med rasende øjne. Hendes skrig forblev et ekko i mit hoved. Jeg så op i et sæt forskellig farvede øjne, hvis vrede og vanvid var nemt se. Morzans gale grin slog igennem min drages ekko.

Jeg er ked det Kay.

Endelig brød tårerne frem. Jeg havde prøvet at holde dem inde, men at ligge i dette øjeblik med Morzan over mig der pressede sit sværd Zar’roc ned på min strube, det gjorde udslaget. Blodet piblede stille frem, men ikke nok til at det kunne forårsage død.

Emylean, nej. Lad mig nu. Jeg kan sagtens klare ham.

Jeg rystede umærkeligt på hovedet. Zar’roc pressede sig længere og længere ind. Kaylas skrig og længsel efter at angribe Morzan blev forstærket for hvert minut, men vi vidste alle tre, at Morzan ville vinde. Om det så blev drabet på både mig og Kayla, eller bare Kayla og så lade mig blive alene i verdenen, det var lige gyldigt.

”Kom nu. Lad hende nu gøre det. Så har du kære Emylean stadig chancen for at leve med Brom.” Morzans latter skar igennem igen. Omverdenen med skrig og råb var ubetydelige for denne dødskamp. Det var mit valg. Liv eller død. Kærlighed eller kærlighed.

”Du gal Morzan. Brom hævner sig. ” Manden grinede bare og pressede på sværdet. Jeg begyndte så stille at problemer. Kayla faldt til jorden, med ligeså håbløse øjne som mine, hendes anden halvdel. Vores to sæt grønne øjne mødtes. Begge unge. Begge med et liv forude der nu var slettet. Jeg havde ødelagt det.

Em. Lad mig nu. Det kan ikke blive værre.

Hun nærmest hvæsede det ud. Jeg fremtvang et hulk. Zar’roc borede sig længere ned i min hals.

Jeg havde egentlig et valg. Os begge eller kun Kayla.

Vi kan havne som Brom og Saphira. Dette er noget jeg ikke har lyst til. Kayla.

De grønne øjne mødtes endnu en gang. Det ene par undskyldende, det andet med frustration.

Emylean, stop det. Du mister din bedre halvdel, ligesom Brom. Men i kan gøre hinanden lykkelige.

Kayla peb, og det begyndte at sortne for mig.

Jeg kan ikke Kay. Jeg kan ikke mere.

Jeg lukkede øjnene og lod mørket overtage.

Den gale latter. Et skrig der gav ekko til de sidste i mit hoved fra min andel halvdel. Et vredt håbløst råb efter hende, som jeg kunne være.

Du kom for sent Brom. Undskyld Kayla.

 

 

”Emylean, jeg er så ked det.”

Emylean, jeg ved du i live. Jeg lever.

Jeg trækker vejret med besvær. En sort uldtot er foran mig. Det grønne skæl fra Kayla er lige ved min side.

Overlev. Det er hvad vi begge skal.

Overlev. Brom. Jeg husker. Jeg drejer hovedet og ser Morzan ligge med selveste Zar’roc gennem sin hals. Zar’roc som var ved at skære min over.

”Brom?” kvækker jeg. Hoster og smager blodet, før det løber over mine læber. Broms hånd presser et afreven stykke stof mod såret i min hals.

Han ser vildredt ud. Tårer har trukket sig ned af hans ansigt. Skubbet skidtet til side. Jeg rækker hånden op og rører ved ham. Samme sted som første gang.

”Jeg er så træt. Lad mig nu sove. Lad mig tage hen til det mørke.” Kayla hvæser. Hun lider så meget som mig.

Brom lukker øjnene. Mumler.

Jeg ligger hånden over hans mund. Ryster på hovedet.

Em. Lad ham nu. Han elsker dig.

Kayla. Han har ikke kræfter til os begge. Og jeg vil ikke forlade dig.

Tårerne presser sig på igen. Kaylas skrig kører i ring i mit hoved.

”Emylean. Jeg så ked af det.” Brom lander over mit bryst. Hulkende. Jeg lader mine sidste kræfter blive brugt på en sidste udånding.

”Jeg så ked af det. Elsker d…” Blodet løber op igennem mine lunger og lander i min mund. Mørket kommer igen. Hulkende går jeg min skæbne i måde. Kan føle Kaylas kløer i jorden. Håbløsheden. Kærligheden. Noget der ikke var der fra starten.

Starten.

Mørket skifter til en tåget hvid.

En tåget udgave af mig selv der hopper ud af et vindue.

Jeg bevæger mine læber. Ingen lyd. Eller bevæger jeg dem. Bevæger jeg de læber, på den person, mig, jeg ser foran mig.

En måned yngre mig. Med et Kaylas æg i mine hænder.

Tågen bliver tættere. Kayla flyver igennem. Ungedrage Kayla. Råbende efter mig. Tre uger yngre mig der hvæser tilbage.

Kayla var blevet min frihed. Blevet mit fængsel. Fra alene til to. To af samme person.

Brom med en hånd over min mund. Kayla tilfreds stående med Saphira.

To uger yngre mig, grinende ved bål stedet. Endelig venner med Kayla. Forelsket i Brom. Forelsket.

Jeg lader hånden glide hen over det. Tågen viskes væk. Lyset skærer mig i øjnene.

Lyset. Tågen. Brom

 

 

”Emylean. Kom nu. Kayla trækker stadig vejret. Du er her stadig.” Brom. Jeg tvinger øjnene op. Ser op i hvad jeg vil have bliver min bedre halvdel. Kayla min anden halvdel. Brom min bedre halvdel.

Kæmp.

Udmattelse. Et skrig der begynder at fylde hovedet. Mit eller Kaylas.

Jeg vil bare tilbage til lyset. Tågen. De glade dage.

Tågen.

Nu.

Mig liggende under Zar’roc. Morzans gale latter. Kaylas frustrerende skrig. Broms kalden. Hans vrede. Morzan der griner op i luften. Brom der slår ham væk. Væk fra allerede bevidstløse mig. Kayla der kæmper for at holde os begge vågne.

Brom. Min hånd mod hans kind.

Virkelighed eller tåge.

Tåge. Virkelig med skrig. Mørk tryghed.

Kayla

Siger jeg det. Tænker jeg det. Drømmer jeg.

Lyset skinner ind i mine øjne. Et grønt lysglimt. Kaylas skæl.

”Emylean,” Brom. Kaylas gab.

Hulk.

Jeg tvinger min øjne op. Op til hvad?

Morzan ligger med det gale smil. Virkelighed.

Saphira står tåget bag Brom. Tågen

Kaylas grønne skær mod solen over os. Drømmesyn

”Find din elskede,” Mine læber. Rettet mod Brom. De sidste kræfter fjerner jeg hans hånd fra min hals. Klemmer den.

Ser på Kayla. Kayla der har givet op og lukket øjnene. Sidste udånding fra de to halvdele af en.

Ses i mørket, min kære Kayla.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...