For Sent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2016
  • Opdateret: 14 aug. 2016
  • Status: Færdig
UDDRAG: "Dér. Foran det åbne vindue. Lyset falder på halvdelen af dit ansigt. Dine vilde øjne stirrer på mig. Mørke. Onde. Brisen afkøler min koldsved. Høj hjertebanken. Rolig vejrtrækning. Tåre der brænder for at blive fældet. Nej, jeg kan ikke vise svaghed. Du er ikke virkelig! Det er et mareridt, ligesom lægen siger. Gulvbrædderne knirker under din vægt. Du nærmer dig. Dynen trækker jeg beskyttende op om mig. Ikke virkelig. Bare et mareridt! Dine hænde. Min hals. Din styrke. Min svaghed. For hinanden. For virkeligt. For alvor. For sent." //VINDER AF 3. PLADSEN i "Fordi jeg elsker dig!"-konkurrencen, valgmulighed #1//

0Likes
1Kommentarer
142Visninger

1. For Sent


af Elva Óðinsson

 

 

Dér. Foran det åbne vindue. Lyset falder på halvdelen af dit ansigt. Dine vilde øjne stirrer på mig. Mørke. Onde. Brisen afkøler min koldsved. Høj hjertebanken. Rolig vejrtrækning. Tåre der brænder for at blive fældet. Nej, jeg kan ikke vise svaghed. Du er ikke virkelig! Det er et mareridt, ligesom lægen siger. Gulvbrædderne knirker under din vægt. Du nærmer dig. Dynen trækker jeg beskyttende op om mig. Ikke virkelig. Bare et mareridt! Dine hænde. Min hals. Din styrke. Min svaghed. For hinanden. For virkeligt. For alvor. For sent.

 

DEL ET
– FOR HINANDEN –

Brune øjne. Jeg havde altid forbundet brun med varme – med tryghed. Nuttede kaniner har brune øjne, der kigger op på dig med ordene: Nus mig, kys mig, elsk mig. Dine var anderledes. Ganskevist brune, men en kold nuance. Før dig vidste jeg slet ikke, der fandtes en kold brun. At se på mig, var det som at stirre en løve i øjnene. DRAGENDE. Ordene der forlod dine fyldige læber, de var kloge, intellektuelle og begavede. Jeg mødte modsat, argumenter og synspunkter. SPÆNDENDE. Dine kys brændte min hud, efterlod usynlige mærker som kun min sjæl vidste besked om. FORFØRENDE. Hele dit væsen efterlod mig længselsfuld og ufuldstændig, når du gik. Alene i sengen om natten var ubærligt. Din krops manglende nærvær var ubærligt for min egen. Den higede, tiggede, vendte og drejede sig. BESÆTTENDE. Hvis bare jeg havde vidst, du også var FARLIG.

Jeg så dig som en handlingens mand. Satte ingen spørgsmålstegn når du kørte mig ALLE STEDER. Din store interesse for mine venner og veninder, fandt jeg rart. Små SMS'er med spørgsmål om hvor jeg var og hvad jeg lavede var sødt. Masser af hjerter og smiles. Mine veninder var grønne af misundelse. Jeg elskede at prale med dig og din stor omsorg. Jovist brød du dig ikke om, at jeg var alene med mine venner. JALOUX ANLAGT skød jeg det til side med. Altid beskyttende når andre mænd kom for tæt på, ville helst blive hjemme. Din CHARME kunne få mig til at tilgive dig hvad som helst. Når du kom til at ødelægge noget i min lejlighed, købte du altid noget til at erstatte det. Ganske vist ikke i min stil, men du syntes, der trængte til noget nyt.

Vi havde ikke kendt hinanden længe, da du foreslog, jeg FLYTTEDE IND HOS DIG. Jeg var tøvende, jeg kunne jo godt lide min gamle lejlighed. På den anden side, var dine argumenter gode. Du havde ret i, at jeg intet modsvar havde. Det var dyrt med to steder. Vi var FORLOVEDE. Din lejlighed var størst, og vi tilbragte MEST TID HOS DIG. Dine møbler var pænest, sagde du. Jeg ville have min sofa med, og en kammerat hjalp dog med at bære den op. Den stod ud blandt dine ting, PASSEDE IKKE IND, men jeg sagde det modsatte. Du grinede og sagde, JRG INGEN SMAG HAVDE. Foran din ven.

Brylluppet stod et par måneder senere. Dit frieri var smuk, ORGANISERET og traditionelt. Ned på knæ i en park. Jeg sagde selvfølgelig ja. Du insisterede på at holde ceremonien i Las Vegas. Rejsen var dyr, så vores familier VAR IKKE MED. Et stille bryllup, HURTIGT men også ganske romantisk. Du tog mig flotte steder. JEG SÅ PÅ DIG spille, men du vandt ikke noget. Måske jeg ville have kunne vinde noget, jeg plejede at vinde over min farmor.

Hjemme igen sagde du, at jeg ikke behøvede arbejde mere. At jeg skulle GÅ HJEMME i lejligheden. LAVE MAD og GØRE RENT mens du var på arbejde. Jeg hadet at lave mad, og du vidste hvor kedelig jeg fandt rengøring. Men da GRAVIDITETSTESTEN VISTE POSSITIV vandt du kampen. Jeg havde ikke kræfterne til at argumentere med dig. DU SAGDE MIT JOB OP. Jeg fik ikke engang sagt ordentligt farvel. Min hverdag blev flydt med HUSGERNINGER, og jeg gjorde mit bedste for din skyld.

 

DEL TO
– FOR VIRKELIGT –

Min mave voksede. Du fandt det USEXET. Kaldte mig fed. Jeg havde set i film, hvordan vordende fædre kærtegnede kvindens mave, du RØRTE MIG ALDRIG. Virkede frastødt. Jeg tænkte, det måske var hårdt for dig, at skulle være far. At du skulle have tid til at omstille dig.

Dine arbejdsdage var lange, og du KLAGEDE ALTID over dit job, når du kom hjem. KOMMENTEREDE MINE MANGLENDE EVNER for madlavning og BROKKEDE DIG over selv det mindste. Jeg gjorde mit bedste.

Du KYSSEDE MIG SJÆLDENT, og kun når jeg spurgte om det. Du kom senere og senere hjem. MADEN BLEV KOLD mens jeg ventede på dig til langt ud på natten. Din IRRITATION ville ingen ende tage. ALT VAR GALT og jeg KUNNE IKKE GØRE NOGET RIGTIGT.

Du begyndte SLET IKKE AT KOMME HJEM; sagde du SOV PÅ KONTORET. Der var ingen senge på kontoret, jeg spurgte din chef en gang til et arrangement. Dit tøj LUGTEDE AF PARFUME, men det var ikke min. JEG GRÆD.

FØDSELEN var hård at gå igennem. Endte i et akut kejsersnit. DU VAR PÅ FORRETNINGSREJSE. Vores datter var smuk, og smilede op til dig. Du sagde, du HELLERE VILLE HAVE HAFT EN SØN. Om hun eller jeg græd højest, husker jeg ikke. Du BAD OS HOLDE MUND.

Hele uger gik, hvor du IKKE KOM HJEM. Jeg nød det. Når du var hjemme SKÆNDTES VI. Du var ALDRIG TILFREDS. Havde altid noget at SLÅ FINGEREN NED PÅ. Det jeg gjorde var ALDRIG GODT NOK. Skønt jeg åbenbart var den eneste DER VAR NOGET GSLT MED.

En dag jeg kom hjem fra byen, var en FREMMED KVINDE I VORES HJEM. Jeg smed hende ud. Du kom ud fra soveværelset NØGEN. Jeg troede ikke mine egne øjne. Du begyndte at RÅBE. Jeg SKREG. Du SLOG. Jeg GRÆD. Du gik efter kvinden. Du lod mig LIGGE PÅ GULVET.

Der KOM FLERE KVINDER. Jeg smed dem alle ud. Du SLOG. Det skete oftere og oftere. Jeg DÆKKEDE DET VÆRSTE med make-up. Du SKÆLDTE OVER REGNINGERNE. SLOG IGEN. Vores datter græd. DU SLOG MIG igen. Landsholdet tabte i fodbold. IGEN SLOG DU.

JEG FRYGTEDE DIG. BLÅT ØJE. SAGDE ALDRIG NOGET. FLÆKKET ØJENBRYN. GJORDE SOM DU SAGDE. FLÆKKET MIN KÆBE. GJRODE SOM DU VILLE HAVE. UDSLÅEDE TÆNDER. SAGDE UNDSKYLD FOR ALT. SPARK I MAVEN.

 

DEL TRE
– FOR ALVOR –

Det var min mor, der fandt mig. Liggende på køkkengulvet i min egen blodpøl. Vores datter græd i det andet rum. Du var ikke i lejligheden. Hun ringede efter en ambulance. Jeg husker intet af det. Kun at vågne op på hospitalet.

Lægen sagde, jeg havde mistet barnet. Jeg vidste slet ikke, jeg havde været gravid igen. Min mor nægtede, at lade mig ringe til dig. Hun tog min mobil, og hun holdt vagt ved min dør. Sørgede for at jeg ikke sneg mig væk. Vores datter blev passet af min mormor. Min mor ville ikke lade mig se hende, før jeg var blevet pæn igen. Du havde 'ommøbleret mit ansigt' sagde hun. Det var mest lilla.

Det tog dig ikke lang tid at finde mig. Du kom stormende ind. Slog min mor, slog mig, slog lægen. Greb om min hals. Personalet overfaldt dig. Politiet kom. De spurgte, om jeg ville ligge sag an. Jeg græd. Jeg græd og jeg græd og jeg græd. Jeg ville sige nej, men min mor sagde ja, og jeg sagde hende ikke imod. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg var så træt, jeg kunne ikke tænke, jeg vidste ikke, hvad du ville have mig til at gøre.

Politiet anholdt dig og tog dig med på stationen. De sagde, du ikke ville kunne gøre mig noget mere. At sagen var lige til, og at du ville få en lang straf. At du aldrig ville komme nær mig igen. Det sagde de, de lovede de, og jeg troede på dem.

Min mor og mormor købte et hus i den anden ende af landet, og jeg flyttede ind med dem sammen med vores datter. Lægerne lappede mig sammen igen. Gjorde mig pæn igen. Loge så pæn som dengang jeg mødte dig. Vores datter græd, da hun så mig. Hun kunne ikke kende mig. Så græd jeg.

Din retsag nærmede sig. Vi havde sparet sammen til en god advokat. Min mors idé. Jeg ville ikke med i retten, jeg ville ikke se dig. Jeg havde haft mareridt lige siden du blev anholdt. Lægerne havde givet mig sovepiller, men de virkede ikke. Jeg var stadig bange.

Dagen kom. Min mor fulgte mig i retten, jeg skulle være der, sagde advokaten. Jeg skulle vidne mod dig. Mine knor var hvide, mens jeg ventede på dig. Min vejrtrækning tung. Min mor bekymret. Jeg ventede, og jeg ventede og jeg ventede.

 

DEL FIRE
– FOR SENT –

De sagde, du måtte have fået hjælp. Sikkert en af dine kvinder. At du umuligt kunne havde gjort det alene. Jeg vidste, du var i stand til meget. Til det meste. Til alt.

Din fulgt var i nyhederne. Politiet jagede dig vildt. De fandt intet.

Mine mareridt blev værre. Pillerne hjalp ikke. Lægerne hjælp ikke. Psykologen hjalp ikke. Du fandt alligevel din vej ind i huset, i mit værelse, i mit hoved. Du kom hver nat. Stod dér i døren eller foran vinduet. Dine øjne vilde, fulde af vrede. Du ville slå mig. Du ville slå mig hårdt. Du ville slå mig ihjel. Jeg vidste det. Dit blik var ligesom den gang i køkkenet. Som på hospitalet. Dine skidt ville være tunge og langsomme. Jeg rørte mig aldrig. Jeg løb aldrig. Jeg råbte aldrig på hjælp. Jeg vågnede bare, når jeg følte dine hænder om min hals. Vågnede op til det samme mareridt. Dig i døren, dig der kom nærmere, dine hænder, dig foran vinduet, dig der kom nærmere, dig og dine hænder...

Det foregik i mit hoved. Det sagde lægen. Det var et traume. Det sagde psykologen. Dig, der kvalte mig aften efter aften, var ikke virkelig. Dig, som sneg sig ind i huset, var ikke virkelig. Det var mareridt. Onde drømme.

Med tiden accepterede jeg det. At mine urolige nætter var mareridt. At du ikke havde været virkelig ... ikke endnu. Men du er stadig derude et sted. Du jager mig stadig. Du giver aldrig op. Du venter bare på din chance. Når politiet kigger den anden vej, så er du klar. En dag, så slår du mig én sidste gang. Og jeg vil stirre ind i dine kolde, brune øjne, som gazellen stirre på løven, og jeg vil vide, at denne gang ... denne gang er du virkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...