En helt anden vej

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2016
  • Opdateret: 23 mar. 2017
  • Status: Igang
Harry, Ron og Hermione er på deres sjette år på Hogwarts. Historien er som vi alle kender den, indtil den aften hvor Harry kaster Sectumsempra besværgelsen på Draco. Denne aften ville få Hermioneog ikke mindst Draco til at overveje en helt anden vej.

7Likes
1Kommentarer
1530Visninger
AA

1. Sectumsempra - Del 1

Med et lille klik lukkede Hermione døren, til professor Krums kontor, bag sig, og befandt sig nu i den mennesketomme korridor. Mørket udefra der brød sin vej ind gennem de massive vinduer fik stearinlysenes skær til at at sprede et varmt og livligt lys i de mørke gange. Langsomt drejede hun mod venstre og gik med hastige skridt ned mod den store hal, i stor forhåbning om, at hun måske kunne nå en bid mad, inden bordene ville blive ryddet.

 

Mens hun gik gennem de mørke gange og en kølig forårsluft strejfede hendes ansigt, tænkte hun på, hvor meget hun dog skulle nå at læse op på inden der var eksamen. En nøje udarbejdet plan skulle der i hvert fald til, hvis hun skulle nå det hele. Hun måtte også hellere lave en for Harry og Ron, da de ellers sikkert ikke ville få læst op inden det næsten var forsendt.

 

Fuldt opslugt af hendes tanker strejfede hun rundt i gangene, og lod hendes ben bestemme vejen fremad, da hun pludselig blev afbrudt af høje råb som kom fra et toilet længere nede af gangen. Forskrækket blev hun stående og lyttede et par sekunder. Vent, var det Harry's stemme? Øjeblikkelig satte hun i løb og styrede hastigt mod drengetoilettet. Gulvet indtil toilettet var oversvømmet og Hermione satte i stop og betragtede vandet inden hun vendte sin opmærksom mod den åbne dør. Hun trådte ind i det oversvømmede toilet og så hvordan Harry og Draco var fuldt opslugt af en kamp. Målløs observerede hun de to, i et kort øjeblik, de havde ikke engang lagt mærke til at hun stod i døren.

 

”HARRY!” råbte hun.

De to vendte sig mod hende og holdte inde i et kort øjeblik.

”Bland dig udenom! ” råbte Draco, der atter skulle til at vende sin opmærksomhed mod Harry med en løftet tryllestav.

”Stop så! ” sagde Hermione og gik frem mod de to.

”Expelliarmus.” brølede Draco med tryllestaven rettet mod hende.
Hermione mærkede hvordan hun løftede sig fra jorden og landede med et hårdt smæld i en af de tunge stenmure. Øjeblikkeligt mærkede hun en stærk smerte gennembore hende fra ryggen og ud i resten af kroppen.

”Sectumsempra! ” hørte hun Harry råbe.

Besværgelsen ramte Draco i brystet og han faldt øjeblikkeligt om på det våde, kolde gulv. Krampagtigt og besværlig trak han vejret mens han krympede sig. Øjeblikkelig rejste hun sig op, og til hendes store forskrækkelse kunne hun se hvordan blodet forlod Draco's krop, ud af store snitsår, der blev ved med at dukke op på hans brystkasse, som usynlige dolke der blev ved at skære i ham.

”Åh, gud! ” udbrød hun og skyndte sig hurtigt ned ved siden af ham.

Hurtig trak hun sin tryllestav opad lommen og lagde den sagte på Draco's brystkasse.
”Vulnera Sanentur. ”, hviskede hun om og om igen mens tryllestaven bevægede sig over de dybe snitsår. Stille men sikkert kunne hun se hvordan blodet på gulvet, langsomt bevægede sig tilbage i hans krop, mens snitsårene blev mindre og mindre.

 

Stille lagde hun tryllestaven fra sig og holdte øje med Draco, der langsomt genvandt sin normale åndedræt. Hun åndede lettet op da hun så at han åbnede øjnene igen. Han kiggede hende direkte ind i øjnene uden at fjerne blikket. Hermione kunne mærke hvordan hun i et lille sekund blev opslugt af de lysende blå øjne, men rev sig øjeblikkeligt løs fra hans blik da hun hørte lyden af fodtrin komme ind på toilettet. Det var Snape. Selvfølgelig, tænkte hun. Måbende, i et sekund, betragtede han denne besynderlige sammenkomst.
”Gå. ” snerrede han og kiggede på Harry og Hermione med de små sorte øjne.

Øjeblikkeligt fandt de to vejen ud af toilettet og skyndte sig tilbage til opholdsstuen.

 

 

Ikke et ord blev udvekslet mellem de to på vej tilbage til Gryffindor tårnet. Hermione vidste heller ikke engang hvordan hun skulle starte.

 

Den varme stue var allerede blevet tømt for mennesker, bortset fra Ron og Ginny som sad på sofaen foran den varme ild, som knittrede lystigt i den store pejs. Da Hermione hørte portrættet lukke sig bag dem vendte hun sig rundt på hælene mod Harry, der øjeblikkeligt blev stående.

”Hvad var det? ” spurgte hun, i en lidt mere sur toneleje, end det var mening.

”Jeg hørte nogen hulke derinde og gik ind, også angreb han mig da han så at det var mig. ” forklarede Harry sig forsvarende.

”Ikke det! Den besværgelse. Så du hvad det gjorde ved ham? Han kunne havde været død Harry! ”

”Hvem kunne havde været død? ” spurgte Ron.

Hermione havde glemt alt om at ham og Ginny også befandt sig opholdsstuen.

”Draco. ”, svarede Hermione uden at skænke ham mere opmærksomhed.

”Hvor har du lært den besværgelse, Harry? ” spurgte hun.

Nervøst kiggede han rundt i rummet og mumlede et eller andet.

”Hvad? ” spurgte hun, mere utålmdigt.

”I bogen. ” hviskede Harry.

Selvfølgelig, den forbandede bog, det kunne hun næsten havde sagt sig selv, tænkte Hermione.

”Den bog skal væk! ” sagde hun bestemt.

”Er der nogen der lige ville forklare hvad der er sket. ” afbrød Ron, utålmodigt.

”Jeg var på vej ned for at få noget at spise da jeg hørte hvordan Harry og Draco var fuldt opslugt af en kamp ude på et af toiletterne, hvilket endte rimlig brat da Harry kastet en besværgelse på Draco, som gjorde at han blev snittet op på hele brystkassen. Han kunne havde været død, Harry! ” afsluttet hun og vendte atter sin opmærksomhed mod ham.

”Han angreb dig! ”, forsvarede han sig selv, men tav da han så det blik hun sendte ham.

”Angreb han dig? ” spurgte Ron forarget.

” Ja ja, ikke noget slemt. Harry du skal af med den bog, gud ved hvad mere der står i, som kan hjælpe dig med næsten at slå mennesker ihjel! ” sagde hun bestemt.

Han nikkede indvilligende. Uden at sige mere bevægede hun sig op mod sin sovesal.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...