En helt anden vej

Harry, Ron og Hermione er på deres sjette år på Hogwarts. Historien er som vi alle kender den, indtil den aften hvor Harry kaster Sectumsempra besværgelsen på Draco. Denne aften ville få Hermioneog ikke mindst Draco til at overveje en helt anden vej.

6Likes
1Kommentarer
977Visninger
AA

2. Tilnærmelser - Del 1

Hverken Harry eller Hermione udvekslede et ord mens de var på vej tilbage til Gryffindor’s opholdsstue. Den varme stue, som var badet i flammernes lys fra pejsen var næsten mennesketom, bortset fra Ron og Ginny, der må havde ventet på deres tilbagekomst.

Hermione blev stående midt i rummet, vendte sig på hælene og kiggede på Harry med et strengt blik. Han blev øjeblikkelig stående.

”Hvordan kunne du? ” sagde Hermione med sammenbidte tænder.
”Jeg.. jeg vidste det ikke.” fremstammede Harry med lavmælt stemme.
”Du have nær slået ham ihjel Harry! Hvad tænker du på? Du kan da ikke bare fyre ukendte besværgelser af på andre mennesker, er du overhovedet klar over hvordan det kunne være endt? ”

Harry kiggede ned i de røde tæpper, uden at sige et ord.

”Hvad foregår der? ” spurgte Ron pludselig.  Hermione havde glemt alt om at ham og Ginny også befandt sig i stuen.

”Harry affyrede en besværgelse i mod Draco og have nær slået ham ihjel med den, der det var en som stod i hans fantastiske bog, åbenbart! ”

Ron og Ginny vendte forfærdet blikket mod Harry. ”Jeg vidste ikke at den ville være så slem, der står ikke videre beskrivelse af den i bogen. ” sagde Harry, som svar på deres blikke.

”Du skal skille dig af med den bog. ” sagde Ginny, mens hun forsigtig gik hen til Harry og trak bogen ud af hans hænder, uden modstand fra ham.

”Jeg håber det er sidste gang du gør noget så dumt, som det i aften Harry. Godnat! ” sagde Hermione, mens hun bevægede sig mod trappen op til soveværelserne.

”Tak. ” lød det pludselig fra Harry. Hermione hævede brynene og svarede køligt tilbage ”Det var ikke dig jeg prøvede at hjælpe, Harry. ”

 

Da Hermione næste morgen trådte ind i den store sal, kastede hun et hurtigt blik mod Slytherin bordet og kunne se at Draco, trods alt var kommet på benene igen. Hun åndede lettet op, og bevægede sig mod sine venner der allerede sad ved Gryffindor bordet og gumlede morgenmaden i dem.

”Godmorgen. ” sagde hun mens hun satte sig, og fik et par godmorgener tilbage. Hun kiggede på Harry der sad og stak med gaflen ned i hans røræg, med et tomt blik.

”Harry, ” begyndte hun sagte, og han rejste hovedet stille for at kigge på hende.
”Hør, jeg er virkelig ked af at jeg overfusede dig sådan i går, men du må indrømme at det var temmelig chokerende, men Draco ser vel ud til have det fint igen, så der er vel ingen større skade sket. ”

”Takket være dig. ” nærmest hviskede han, mens han fastholdte hendes blik. Hermione gav ham et lille skævt smil og hun fik et retur.

 

Da klokken slog halv fire satte Hermione sig i biblioteket. Hun fandt en tom stol i en af de snævrede reol gange og pakkede tasken ud med alverdens bøger, pergament, blæk og fjer. Kort tid efter var hun fordybet i en af hendes mange bøger, mens hun skriblede løs på pergamentet ved siden af bogen.

Det gav et sæt i hende, da stolen overfor hende, på den anden side af bordet, pludselig blev trukket ud og nogen satte sig på den. Hun kiggede kiggede hurtigt op og måtte, til hendes forskrækkelse, fastslå at det var Draco der havde taget pladsen overfor hende. Hun så vantro på ham, og slå derefter blikket ud i biblioteket, der nu var helt mennesketom. Hun rettede atter hendes overraskede øjne mod Draco.

”Draco? ” sagde hun med stille stemme.

Han flakkede med øjnene, og rømmede sig. Han så ikke ligefremmest ud til at føle sig tilpas, han åbnede og lukkede munden et par gange uden at ordene kunne finde vejen ud. Hermione fastholdte blikket, men lignede stadig et stort spørgsmålstegn.

”Jeg, ” begyndte han,
”Jeg… ehm… ville bare sige tak. Du ved… for din hjælp. I går. ” fik han fremstammet mens han forsøgte at fastholde hendes blik, men øjnene fandt hele tiden et nyt sted at kigge på.

Hermione der nu var gået fra spørgende til absolut benådet, vidste slet ikke hvad hun skulle sige. Hun rynkede brynene og så på ham med et blik der var fyldt af overraskelse og forundrelse. Han gengældte blikket, men holdt fast i det denne gang.

”Øhm, det var så lidt. ” fik hun langt om længe sagt.
Hun rømmede lidt på sig og vendte forlegent blikket af ham. Hun kunne mærke hvordan varmen steg op i hendes kinder.

”Nå, men tak. ” gentog han, og sendte hende, hvad der kunne ligne optakten til et lille smil. Han rejste sig og gik ud af det tomme bibliotek og efterlod en Hermione der var noget forundret.

 

Da Hermione kom ned i storsalen, til aftensmaden kunne hun ikke lade være med at kigge et hurtigt blik over på Draco’s plads. Til hendes store overraskelse kunne hun se, at han så på hende med et intenst og tænkende udtryk i ansigt. Hun lod som om, hun ikke have lagt mærke til det, blinkede et par gange og satte sig ved siden af Ginny ved borde

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...