Love me and never leave me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2016
  • Opdateret: 15 nov. 2016
  • Status: Færdig
Rose er en 16 årig pige, med massere energi og mod. Hun elsker at møde nye mennesker, og det gør det hele meget bedre da hun skal på sommercamp, i sin sidste uge i sommerferien. På sommercampen møder hun tre fuldstændig forskællige typer mennesker. Både dem hun ender med, at kunne lide og dem hun vil hade. Men der er i hvert fald en, som hun falder pladask for. Nemlig den 1 årige ældre, Alexander Parker. Han er det fuldstændig modsatte af, hvad Rose selv er, men alligevel er der ingen ting som kan stoppe hendes kærlighed til ham. Det er nemlig hendes aller første kærlighed. Og ens aller første kærlighed glemmer man ikke bare sådan lige. Men selvfølgelig er der også andre som er vilde med Alexander, og der er endda nogle som måske også er interesseret i Rose. Og hvad så når sommercampen er over, og de alle skal hver til sit? og da Rose skal starte i skole igen, bliver hun mødt af et bekendt ansigt. Men hvem? - Hvis du er interesseret i mere, så læs med<3

27Likes
8Kommentarer
4270Visninger
AA

1. bevistløs eller ej?

Nu er dagen endelig kommet. Dagen hvor jeg skal på sommercamp. Møde nye mennesker, have det sjov og ikke tænke på at være spor ansvarlig. Efter den uge skal jeg starte i skole igen, og der skal man være ansvarlig, tænke og yde sit bedste. Men på sommercamp skal man varme skumfiduser over et blå, synge sange og måske er det det her år, hvor jeg finder kærlighed. Jeg har næsten altid drømt om at finde min sande kærlighed, men jeg ved at det er tåbeligt. Det har min bror i hvert fald altid lært mig " Du for ung, og du vil bare ende med at blive såret " Er hans beskrivelse, af min unge kærlighed. 

  " Skat! har du parket alt " Råber min mor nede fra entreen. " Ja, ja " råber jeg hurtigt tilbage, og svinger min rygsæk med alt det jeg skal have med, om på ryggen. Den er ikke tung, jeg skal jo bare have en badedragt, 4 par shorts, 5 par t-shirts og 2 kjoler, plus min tandbørste, tandpaster, børste, et par håndklæder og underdele med. Jeg har faktisk aldrig brudt mig om, at gøre så meget ud af mig selv. Det har bare mest handlede om at have det sjovt, men nu ældre man bliver nu mere begynder man jo også at tænke over tingene. Men i den her uge har jeg bestemt mig for, at alt skal være som det plejer. 

Jeg kigger et hurtigt kig på mit værelse, og derefter lukker jeg døren ind til det. Jeg løber nærmest hen til entreen, af bare spænding. Jeg siger farvel til min bror, og han giver mig en lille tale om, hvor meget jeg skal passe på mig selv med på vejen. Min mor og jeg sætter os ud i bilen, og så køre vi ellers bare mod campen. Den ligger ude midt i en skov, hvor der ikke langt fra er en lille skov sø, som vi skal bade i. 

  Efter 1 time er vi nået til campen, og der er allerede mange unge. Jeg mærker nervøsiteten stige og jeg er sikker på, at min mave snart springer på grund, af alle de sommerfugle som flyver rundt i min mave. " Vi ses om en uge skat " siger min mor, og kysser mig på panden. " Ja, det gør vi " siger jeg og åbner bildøren. Men idet jeg åbner den, kan jeg med det samme mærke, at jeg rammer noget. Eller nogen. 

Jeg skynder mig at stige ud af bilen, og til mit mareridt har jeg ramt en dreng. Min mor dytter, og på nul kommer fem er hun væk. Hun har nok ikke lagt mærke til, at jeg har ramt en dreng med hendes bildør. Ellers ville hun nok havet stoppet og hjulpet os. 

Jeg går hen til drengen, og lægger som det første mærke til at han har åbne øjne. Heldigvis er han ikke bevistløs. Det ville sku have været en god start, på det sidste år jeg for lov til at være på camp. " Hvad sker der " siger han stille, og tager sig til maven. "  Øhhh " siger jeg og kigger bare ned på ham. " Jeg.. øhh.. " stammer jeg, og jeg når ikke at sige mere før der er en eller anden mand er henne hos ham. Jeg er så nervøs, så jeg faktisk skynder mig at stikke af.

Jeg løber over til informations hytten, og for udleveret mit hytte nummer og et par informationer om lejeren. Efter det går jeg imod min hytte, og jeg glæder mig enormt til at se mine hytte roommates. Jeg har snart haft okay mange roommates og holder stadig kontakten med dem alle sammen, så det her skulle vel heller ikke være noget problem. 

Hytte nr. 12 - 13 - 14, står der på et skilt som er formet som en pil. Pilen peger mod højre og neden under den står der endnu et skilt magen til. Der står så bare Vejen til campsøen, istedet for. Det meget heldigt, at jeg  er kommer til at bo tæt på søen, fordi så om aften kan man løbe ned og tage sig en hurtig dukkert, med mindre der er nogen som opdager en, så bliver man som straf sat til at vaske op. Og det vil jeg helst ikke. Men jeg vil sige, at jeg selv er okay til at gøre ting jeg ikke må, uden at blive opdaget. 

Jeg finder en hytte, hvor der står nr. 13 med stor skrift. Og nu hvor jeg fik en hytte som hedder nr. 13, vil jeg også regne med at det er den her. Jeg trækker i håndtaget, men der er låst. Jeg banker lidt på døren, men der er ingen som åbner op. " Har du brug for hjælp? " Er der pludselig en der spørger mig om. Jeg vender mig hurtigt om, og ser at det er ham drengen som jeg tideliger slog ned med en dør. " øhh.. nej, nej " skynder jeg mig svare, og trækker min hætte op over hovedet. Så er der måske en lille chance for, at han ikke genkender mig. Da han så ikke svare, vender jeg mig bare om mod døren og prøver at banke på endnu engang. " Har jeg ikke set dig før? " spørger han. " Nahh, det tror jeg ikke " svarer jeg, og retter lidt på min hætte. " Jo.. jeg er ret sikker " griner han, og er på vej op af den lille trappe som føre op til min hytte. Han har en stor skulder taske med, som hænger på hans skulder, og han er i ført nogle mørkeblå adidas bukser, en hvid t-shirt og en sort læderjakke. Han ligner virklig en hård en, som godt kunne finde på at være led.

  Jeg ryster på hovedet. " Nå men, der var i hvert fald en eller anden virkelig dum pige, som slog mig ned med sin bildør. Hvis du ser hende, så informer mig lige om det " siger han, og tager sine hænder op fra sine lommer, for at rette på hans blonde hår. " øhh ja, ja " siger jeg hurtigt, og kigger rundt i skoven for at se om der er nogle voksne som kan hjælpe mig. " Jeg tror faktisk jeg ved hvem hun er " siger han mistænktsomt, og kigger mig direkte i øjnene. Ohh.. shit! Han har de pæneste krystalblå øjne, med et strejf af lysegrønt. Hans øjenvipper er lange, mørke og det er ligefør man kunne være usikker på, om han har eyeliner på. 

Jeg prøver hurtigt at ryst tanken af mig, " men jeg skal nok sige til " siger jeg stille, og prøver på at komme forbi ham. Men han når lige at gribbe fast i min arm. Et chok, går igennem min krop. " Jeg ved jo godt det var dig " griner han og slipper mig min arm. Jeg åbner min mund, men jeg kan overhovedet ikke sige noget. " Jeg håber du har en god forklaring på det, unge dame " siger han bestemt og krydser sine arme. Århh.. Nu han sur. Shit! " øhh.. Det må... det må du undskylde " stammer jeg, og bakker lige så stille bagud. " Ej, det gør ikke noget " smiler han, og rækker sin hånd frem. " Mit navn er Alexander, og jeg er 17 år gammel, men du kan bare kalde mig Alex.. Alex din nye roommate " siger han. " Min nye hvad! " ryger det frustreret ud af min mund. Men han griner bare. " Hvad hedder du? " spørger han, og ignorere min kommentar. " Man må ikke bo drenge og piger i hytterne " siger jeg. " Nå, men jeg bestemmer altså ikke hytte fordelingen, sure mokke " siger han og griner. " Jeg er ikke en sur mokke " forsvarer jeg mig selv, og krydser mine arme. 

Han kigger ned på sin hånd, som stadig væk er fremme. Jeg vælger at ignorere det han lige har sagt, og tager derfor hans hånd. " Mit navn er Rose, og jeg er 16 år gammel " siger jeg, og klemmer hans hånd let. " Rose, som i den røde rose " griner han og klemmer min hånd tilbage. Jeg slipper hurtigt hans hånd. Seriøst hvis han skal begynde at drille mig med det, så gider jeg ikke bo sammen med ham. " Nej! Du skal udtale Rose, som når du udtaler den på engelsk " siger jeg. " Okay, okay. Sorry mate " siger han og rækker sine hånder op i luften, som om han er ved at overgive sig til nogle. Det ser faktisk lidt sjovt ud, og jeg kan alligevel ikke lade hver med at grine. 

" Når, men nøglen skulle lægge på en lille hylle over døren " siger han, og går der hen for at finde den. Idet han gør det kommer der en dreng og en pige gående. De går direkte over til vores hytte, så de skal vist også bo samen med os. Jeg var seriøst virkelig sikker på at det var delt op sådan, at det var pigerne i en hytte og drengene i en anden, men den regel er vist blevet ændret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...