Love me and never leave me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2016
  • Opdateret: 15 nov. 2016
  • Status: Færdig
Rose er en 16 årig pige, med massere energi og mod. Hun elsker at møde nye mennesker, og det gør det hele meget bedre da hun skal på sommercamp, i sin sidste uge i sommerferien. På sommercampen møder hun tre fuldstændig forskællige typer mennesker. Både dem hun ender med, at kunne lide og dem hun vil hade. Men der er i hvert fald en, som hun falder pladask for. Nemlig den 1 årige ældre, Alexander Parker. Han er det fuldstændig modsatte af, hvad Rose selv er, men alligevel er der ingen ting som kan stoppe hendes kærlighed til ham. Det er nemlig hendes aller første kærlighed. Og ens aller første kærlighed glemmer man ikke bare sådan lige. Men selvfølgelig er der også andre som er vilde med Alexander, og der er endda nogle som måske også er interesseret i Rose. Og hvad så når sommercampen er over, og de alle skal hver til sit? og da Rose skal starte i skole igen, bliver hun mødt af et bekendt ansigt. Men hvem? - Hvis du er interesseret i mere, så læs med<3

27Likes
8Kommentarer
4248Visninger
AA

4. Allerede efter 2. dag

" Er i færdig med at sove, turtelduer " kan jeg pludselig høre Ella sige og jeg vil lyve, hvis jeg ikke fik et chok. Hvor fanden er jeg? Jeg kigger mig omkring og kan med det sammen genkende rummet. Det er Alexanders og Mikes. Jeg vender mig om og bliver helt chokeret, da jeg for øje på Mike ligge klistrende op af mig imens hans venstre arm ligger omkring mit liv. Jeg fryser helt og ved overhovedet ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg rømmer mig og han rører med det samme på sig. " mmm.. hvad er der " mumler han og jeg kan med det samme mærke, at han bevæger sig bagved mig. Jeg gisper nærmest da jeg kan mærke noget hårdt ved min ryg, og jeg skynder mig at rulle ud af sengen. Der lyder et højt bump og jeg slår faktisk min højre arm lidt, men hellere det end at lægge i ske med Mike. 

" Hvad sker der " råber han overrasket og sætter sig hurtigt op i sengen. Jeg rejser mig hurtigt op for gulvet og retter på min trøje eller 'natkjole'. " øhh.. ikke noget, Mike. Jeg røg vist ned, ved et uheld " siger jeg, bare for at komme uden om den akavet samtale, som faktisk godt kunne have chance for at opstå imellem os. " Okay " mumler han, og vender sig om i sengen. pyhha.. det var tæt på. Jeg lister stille ud af værelset og støder uheldigvis på Alexander. " Godmorgen smukke " siger han slesk og kigger ind imod deres værelse. " Stop " siger jeg flovt og skubber til ham. " Okay, okay. Jeg ved jo ikke, hvad i har lavet " griner han. " Det rager heller ikke dig, hvis det var vi lavede noget, men det gjorde vi virkelig ikke " siger jeg irriteret og går forbi ham. Inde på mig og Ellas værelse, møder jeg sjovt nok Ella. Hun sidder i hendes side af sengen og tager hendes fletninger ud, så de bliver til flotte naturlige krøller. 

Jeg er ligeved at overveje at vende om, men hun når lige at kalde på mig. " Hey Rose, er dig og Mike nu sammen? " spørger hun, uden at lyde alt for nysgerrig. " Nej. Vi har kun kendt hinanden i 1 dag" skynder jeg mig at svare, men hun griner blot. " og hvad så hvis vi var? " spørger jeg hurtigt, for at se hendes ansigtsudtryk. Men hun smiler bare. " Det da cool nok. Mig og Xander sov jo her, så kan vi tage på dobbelt date eller noget efter campen" siger hun og putter noget olie i hendes hår. " Sov sammen " udbryder jeg, og glemmer helt det hun sagde med dobbelt date. " Jep " griner hun og går ud af værelset. 

Jeg lægger mig over i sengen, og tankerne flyver ellers bare rundt i hovedet på mig. Alexander og Ella sov sammen i vores seng. Han sov i min side af sengen. Der hvor jeg har sovet alle de andre dage. Omg, jeg håber ikke de har lavet noget. Vent.. ad... jeg ligger jo i sengen nu og, hvis de har gjort noget er det bare for ulækkert. Jeg hopper hurtigt ud af sengen og løber nærmest ind til Alexander og Mike. Selvfølgelig sidder Ella derinde, men det kan også være lige meget. 

" Godmorgen " siger Mike glad, men jeg undlader at svare. " sov dig og Ella sammen i nat " spørger jeg Alexander, og prøver så vidt muligt ikke at lyde irriteret eller jaloux. " øhh... nej. Jeg sov dejligt på sofaen" griner han og Ella griner hurtigt med. Tydeligvist, mega falskt. " Hvorfor tror du det " spørger Alexander, men jeg trækker bare på skuldrene. Jeg gad ikke engang at prøve at fortælle dem, hvad Ella har sagt. De vil alligevel aldrig tro på mig. 

Jeg sætter mig hen til Mike, og kan ikke lade hver med at læne mig lidt opad ham. Det ser ikke ud til, at det irritere ham eller nogen anden for den sags skyld. " Undskyld, godmorgen " griner jeg sødt og for øjenkontakt med Mike. Han bliver næsten helt rød i hovedet " øhh... det gør ikke noget " siger han og lægger stille en arm omkring mig. Jeg smiler lidt ved tanken, at Mike kan lide mig. Men på den anden side er det også vildt uhyggeligt. Jeg kan ikke mærke om jeg bare udnytter ham til at gøre Alexander jaloux, eller om han bare udnytter mig til at gøre Ella Jaloux. Men på den anden side, ugen her på campen går jo hurtigt og fra nu af vil jeg bare have det bedste ud af det.

Efter alt det her, vælger mig og Mike at smutte ned og svømme lidt. Vi spurgte Ella og Alexander om de vil med, men Ella skulle snakke med en eller anden dreng, fra en anden hytte, og Alexander sagde ikke noget. Jeg har som altid min badedragt på, og lige nu kunne jeg ikke være mere ligeglad med, hvad de syntes om mig i badedragt. 

Vi havde et kapløb om, hvem der først kom i søen og løbet startede allerede helt henne fra hytten af. Selvfølgelig kom Mike først, men jeg kom ikke andet end et par sekunder efter ham. Vi lavede nogle spring fra broen og lidt vandkamp, men efter det lagde vi os op på broen på vores håndklæder. Vi kiggede op på himlen, og vi skulle finde ud af hvad de forskellige skyer lignede. Skyerne lignede bare flade klumper vat, så vi droppede legen og endte med bare at tale sammen. 

" Nu der kun 5 dage tilbage " sukker Mike, og vender sig om på siden så jeg kan mærke hans blik på mig. " Ja, dagende går alligevel lidt hurtigt " griner jeg, og vender mig om på siden så vi kigger hinanden ind i øjnene. Der er jo kun gået, næsten 2 dage. " Hvad skal du efter det her " spørger Mike. " I skole " sukker jeg. " dig " spørger jeg. " Jeg skal også i skole, hvilken en var det nu du gik på " spørger Mike og sætter sig op, så han kigger ned på mig. Jeg vender mig om på maven. " Jeg skal gå på Greenfield High School, dig? " spørger jeg. " Jeg skal gå på Arbor High School " svare han og sukker endnu engang. 

Efter nogle akavet minutter, hvor vi bare har kigget intenst på hinanden, siger Mike endelig noget. " Hvad er vi egentlig, Rose " spørger han meget alvorlig, og jeg kommer ved et uheld til at fnise lidt. Men stopper hurtigt da jeg ser hans reaktion. Han ser helt trist ud og såret. " Prøv at høre her Mike. Vi har kun kendt hinanden i næsten 2 dage, så det lidt fortidligt til allerede, at være mere end venner " svare jeg og sætter mig op til ham. Han nikker forstående og rejser sig pludselig op og går. Så sætter jeg ellers bare her og kan se ham forlade mig. Jeg har det på en måde dårligt, men det er jo fuldstændig fjollet efter min mening at blive kæreste nu. Jeg ville måske have sagt ja, hvis vi havde kendt hinanden i måned eller mere, men efter ikke engang 2 dage... ellers tak. 

  Da jeg ikke kan se ham mere, hopper jeg i vandet igen. Det eneste jeg gør er at svømme rundt, med hovedet imod himlen. Skyerne har ikke forandret sig, og det ville jeg også have ønsket at mig og Mikes forhold ikke havde gjort, men jeg ved bare at vi ikke vil kunne snakke som før, fordi hans følelser sikkert kommer i vejen. Det er så typisk, at sådan noget sker. Det også bare typisk, at jeg heller ikke kan lide ham på den måde. Hvis jeg havde være vildt forelsket i ham, så havde jeg nok sagt ja og glædet mig til at se, hvad fremtiden ville bringe os men nej... sådan skulle det ikke være. 

Jeg vender mig om, og begiver mig til at svømme ind til broen. Til min overraskelse sidder Alexander på broen og vinker lystigt til mig, da vi får øjenkontakt. Jeg skynder mig at svømme hen til broen, men jeg stopper hurtigt igen. Hvorfor ikke udnytte den situation og gøre den lidt sjovere. " Hjælp " råber jeg og tager mig til foden, så det ligner jeg har fået krampe og er ved at drukne. " Hjælp, hjælp " skriger jeg igen og når næsten ikke at opfatte, at Alexander allerede er hoppet i vandet. Da han næsten er nået hen til mig, råber jeg stop. Han stopper og kigger forvirret hen på mig. " Der var noget i vandet, som bed mig " råber jeg, og Alexander kigger skræmt rundt i vandet. " Hvad? " råber han og svømmer opmærksomt hen til mig. " søuhyret " hvisker jeg da han når hen til mig. Han kigger nu underligt på mig, men da det så endelig går op for ham, hvad jeg sagde sprøjter han en masse vand imod mig. Jeg når heldigvis lige at dykke under vandet, så jeg ikke for alt vandet klasket i hovedet.

Jeg kan ikke lade hver med at grine under vandet, og til sidst er jeg nød til at svømme op til overfladen igen, for at få luft. Men da jeg kommer op, er der ingen Alexander at se. " Alexander " råber jeg, men for intet svar. " Det var jo bare for sjov " griner jeg stille, men stopper hurtigt igen da jeg ingen respons får. " omg " mumler jeg og skal lige til at svømme ind, idet der er noget der svømmer ind under mine ben. Jeg bliver hejst op af vandet, og så går det hurtigt op for mig at det er Alexander. " Sæt mig ned " skriger jeg og prøver at trykke ham under vandet. Altså jeg må da veje mega meget, for når han i forvejen ikke kan bunde her. " Hmmm... nah det har jeg ikke lyst til " siger han bestemt, og tager fat i mine lår. " Ikke før du siger undskyld " siger han. " Undskyld for hvad? " griner jeg. " Ikke for hvad, men til hvem " siger han og bevæge sig frem og tilbage, så jeg flere gange er ved at falde ned. " Stop " griner jeg og griber fast i hans hoved, for at holde balancen. Men så begynder han bare at kilde mig, og jeg prøver alt hvad jeg kan, med at fjerne hans hænder fra min lår. " Det bare til Mike " griner han og bøjer sig forover, så jeg ryger med en maveplasker direkte ned i vandet. " Til Mike? " spørger jeg, da jeg har kæmpet mig op af vandet. " Jeps, til Mike " svare han og dukker under vandet. Han svømmer hen imod mig, og da han skal til at svømme under mig igen, når jeg lige at stopper jeg ham. " hvorfor? " spørger jeg forvirret. " Det ved du sikkert godt " griner han. " øhh.. nej ellers ville jeg nok ikke spørge " siger jeg irritabelt. " Okay, okay sure. Men i skal kunne tale sammen, de sidste 5vdage " siger han. Jeg ruller hurtigt øjne af ham, og svømmer ind til broen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...