Love at first sight

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2016
  • Opdateret: 8 nov. 2016
  • Status: Igang
Lea Walters er en 23 årig nyuddannet sygeplejerske, og har været kærester med Louis Tomlinson gennem 5 år. Leas forældre brænder inde i deres hus, mens Leas lillebror, Noah, overlever. Lea har nu forældremyndighed over Noah, men det skaber konflikter og mistillid i forholdet, samtidigt med at de skal håndtere ting i et langvarig forhold. Hvordan kommer de gennem denne tid, hvis det ikke bliver for meget for en af dem, kan læses i; Love at first sight

17Likes
11Kommentarer
5604Visninger
AA

8. Kapitel 8

Louis’ Synsvinkel

Jeg ligger lige så stille i vores seng da lyden af et stort tordenskrald flyver igennem vores værelse. Jeg sætter mig forskrækket op og kigger rundt i værelset. Leah ligger lige så stille ved siden af og sover selvom at hun elleres har været bange for tordenvejr. Første gang jeg opdagede at hun var bange for tordenvejr var dengang hun paniks ringede til mig fordi at det tornede udenfor. Hun var alene hjemme og vi havde vel kendt hindanden i 4 dage. Hun brød grædende sammen i telefonen og spurgte om jeg ikke kom over. 5 minutter efter stod jeg ude foran hendes dør fordi at jeg troede at der vat sket hende noget men hun var bare bange for torden. Jeg kunne ikke lade være med at grine da hun fortalte at hun var brudt sammen på grund af tordenen men i hvert fald blev jeg hos hende den aften og vi så film hele dagen. Jeg husker så tydeligt at vi havde set ’Titanic’ fordi at hun aldrig havde set den og det aften havde vi vores første kys. En lille stemme afbryder mit minde om Leah. Noah står ved siden af sengen og kigger op på mig. Han har våde øjne og en bamse i favnen.

”Hvad så Noah?” Jeg smiler til ham og svinger mine ben ud over kanten på sengen for at sætte Noah i mit skød. Han tørre hurtigt sine tørre væk fra sine kinder og kigger så op på mig.

”Du må aldrig forlade os! Mig drømte at du ikke var sammen med Leah mere og så var jeg alene…” Hans ord for mig til at trykke lidt hårdere omkring hans krop.

”Det vil aldrig ske, Noah. Jeg elsker din storesøster meget højt og jeg vil aldrig nogensinde forlade jer. Okay?” Han nikker på hovedet og kigger op mig med hans små blå øjne der ligner så frygtelig meget Leahs. Jeg kan se på Noah at han bliver lettet over mine ord.  Jeg kysser ham hurtigt i hovedbunden og løfter ham ned imellem Leah og jeg. Han kigger ned på sin bamse der nu ligger på maven af ham. Jeg ligger ned ved siden af Noah og kigger på ham. Hans blonde hår, hans blå øjne, hans lille størrelse. Han har altid været lidt mindre end gennemsnittet af 3 årige men det har aldrig stoppet ham.  

”Græder Lea meget?” Hans opmærksomhed er rettet fuldstændig i mod bamsen på hans mave som om han var bange for min reaktion. Jeg tager Noahs lille hånd i min og nusser den blidt med min tommeltot. Efter at havde tænkt mig om nikker jeg stille på mit hoved og det for Noah til at rette sin opmærksomhed mod mig

”Min mor har sagt at nogen gange bliver folk nødt til at græde for at lave plads til et hjerte fuld af smil” Wow.. Den havde jeg ikke lige set komme. Det er noget af det smukkeste jeg nogensinde har hørt og så kommer det fra en 3-årig! Jeg smiler til Noah og nusser ham hurtigt over kinden inden jeg vender mit hoved til højre for at kigge på uret jeg har på natbordet. 7:22…  Jeg kunne egentlig ligeså godt stå op og lave morganemad men på den anden side er der så ret i sengen. Jeg overtaler mig selv til at rejse mig fra sengen og sætter Noah på min hofte og går ud i køkkenet.  Jeg sætter Noah i sofaen og tænder for tv’et. Regnen står ned i lår fede stråler udenfor og ind imellem kommer der nogle tordenbrag.  Alt tyder på at det bliver en dag indenfor med film og popcorn!

Leahs synsvinkel

Jeg har lagt vågen i godt og vel 3 timer nu. Jeg vågnede ved det første tordenskrald. Torden og mig er ikke gode venner.. Jeg bliver utrolig let forskrækket og det der med at jeg ikke ved hvornår det kommer og at jeg så går rundt i det ukendte. Jeg kan slet ikke have det! Jeg sov kun kort da Noah kom ind men vågnede ved at Louis satte sig op i sengen. Jeg nænnede ikke at afbryde dem i deres øjeblik. Louis er så god til børn og det beundre jeg ham virkelig for! Jeg ville aldrig kunne undvære Louis i situationer som denne. Han er guld værd! Duften af bacon for mig til at rejse mig fra sengen og ud i køkkenet hvor der står æg og bacon på bordet. Noah sidder glad på en stol og smiler stort til mig. Jeg sætter mig ned på stolen ved siden af Noah inden Louis stiller sig bag mig. Han giver mig hurtigt et kys inden han sætter sig over på den anden side af bordet. Idyllen bliver hurtigt afbrudt af et tordenskrald.  Jeg farer sammen af forskrækkelse og Louis og Noah griner af mig. Jeg kigger fornærmet på dem og tager så en tår og min juice der står foran mig.

”Jeg tænkte på om vi ikke skulle se film i dag? Og så måske invitere drengene?” Noahs ansigt lyser glad op. Han har ikke set drengene i over et halvt år og han forguder dem! Så jeg tror det ville være en god aflastning at være sammen med dem. Louis nikker sig enstemmigt enig med Noah. Jeg tager jeg det sidst æg op på min gaffel og putter det i munden.

”Ringer du til drengene i mens jeg tager tøj på?” Louis nikker på hovedet og smiler til mig. Hans dejlige smil gør mig helt nyforelsket. Jeg rejser mig fra stolen og sætter min tallerken til vaks og er på vej ud af køkkenet da Louis stopper mig.

”Måske skulle du lade være med at tage tøj på?” Louis! Jeg kan mærke at Noah kigger mærkeligt på os i mens vi står presset tæt op af hindanden midt i køkkenet.

”Børn til stede, og i øvrigt var det både første og sidste gang at du var upassende foran min lillebror ” Jeg klapper ham hurtigt to gange på kinden, smiler til ham og går så ind i soveværelset for at tage tøj på.

Outfit:
 




Jeg har fået trøjen af Harry en dag han havde været ude og shoppe og lige pludselig stod han i vores entre og sagde ’Jeg har fundet den bedste gave til dig Leah’. Louis og jeg stod forargede og kiggede på ham. Han havde hverken givet besked om at han ville komme eller banket på. Han var vadet lige ind i lejligheden og på daværende tidspunkt sad vi inde i stuen og troede at det var tyve eller noget men det var bare  Harry. Han hev derefter T-shirten op fra en pose og så kunne jeg ikke holde mit grin inde. Han var en herlig dreng og kun ham kunne finde på at give mig sådan en og jeg elsker den. Men i hvert fald var jeg iført den da jeg træder ind i stuen hvor Louis er ved at lægge madrasser og diverse ud på gulvet så jeg antager at drengene er på vej. Han smiler ved synet af T-shirten. Jeg kan ikke lade være med at se på Louis’ smil og ikke selv smile. Det er det smil der redder min hverdag.   

”Hvor er Noah henne?” Jeg går hen mod Louis der er ved at lægge den sidste pude på plads. Da jeg er helt henne ved sofaen sætter jeg i den.

”Han er inde på sit værelse” Igen smiler han til denne gang efterfulgt af et kys. Han sætter sig ved siden af mig i sofaen og kigger mig i øjnene.

”Louis, ved du godt hvor meget jeg holder af dig? Jeg er virkelig glad for at du har fundet dig i, at jeg har bragt et barn ind i vores hverdag” Jeg ved egentlig ikke hvor det kom fra men jeg følte bare at det var nød til at blive sagt. Hverken Louis eller jeg plejer at sige det mest romantiske til hindanden men vi fortæller at vi elsker hindanden på vores egen måde.

”Hvor kom det fra?” Jeg griner hurtigt inden jeg nusser Louis på kinden og smile til ham som svar. For ærligt ved jeg det ikke men jeg er glad for at jeg fik det sagt så Louis nu ved det. Der lød et bank ude fra døre af der fik Noah til at spurte ud i entreen. Han stod afventende foran døren da jeg kom ud til ham. Jeg lukkede stille døren op og udenfor stod 3 smilende drenge. Jeg smilede stort til dem.

”Hej onkel Liam!” Liam var den første der blev omfavnet af Noah.

”Hej Lea. Pæn trøje” Harry grinede af sin egen kommentar. Harry smilede stort til mig inden han gav mig et kran efterfulgt at Liam og Niall.  Jeg lukkede døren og begav mig  ind i stuen hvor alle drengene var samlet. Noah sad på hoften af Harry og smilede stort. Savnet til de tre drenge havde været virkelig stort fra Noahs side. Han elskede dem som var det hans brødre og havde flere gange været med til koncerter og diverse ting. Så de var en stort del af hans verden. Synet af deres genforening, både fra Louis’ side men også fra Noahs for smilet frem på mine læber.

”Når hvis i finder ud af hvad vi skal se laver jeg popcorn” De nikker alle sammen og jeg begiver mig så ud i køkkenet. Jeg trækker en skuffe ud og tager en pose popcorn ud og lægger den efterfølgende ind i mikroovnen. Jeg står stille og venter på dem da Louis træder ud i køkkenet. Han smiler til mig og stiller sig ved siden af mig.

”Han har virkelig savnet dem” Louis konstatere det samme som jeg så jeg tror at det er tydeligt for en hver mand at se at han har savnet dem. Popcornene popper færdigt og jeg finder en skål frem. Lige da jeg er færdig med at hælde dem ned i skålen lyder der et højt tordenskrald udenfor. Jeg bliver så forskrækket at jeg taber posen på gulvet.

”Jeg troede lige at det var forbi med det det forpulede torden! Hvorfor fuck eksistere torden overhovedet?!” Mit udbrud for Louis til at grine af mig. Jeg sukker og samler posen op fra gulvet.

”Skat, du ved godt at det ikke rigtigt er op til dig om det tordner ikke?” Jo tak, det var klar over men det er jo ikke min skyld at jeg er bange for torden. Jeg kigger fornærmet på Louis der for ham til at gå i mod mig og kysse mig på munden. Mit smil ved tanken om Louis afbryder kysset. Jeg tager skålen i min hånd og går så ind i stuen. Jeg stiller popcornene på stuebordet og sætter mig så i sofaen ved siden af Louis.

”Kan vi godt se denne her far?” Vi kigger alle sammen forvirret rundt for at finde ud af at det er Noah der har henvendt sig til Louis med ’løvernes konge’ i hånden.

”Undskyld men hvad sagde du, Noah?” Niall lyder lige så forvirret som resten af os. Hvorfor ville Noah kalde Louis for far? Han er udmærket godt klar over hvem hans far er og det er heller ikke noget man bare lige kalder en.

”Noah, ved du godt at Louis ikke er din far?” Han lød virkelig oprigtig da han kalde Louis far.

”Nej Louis er min far?” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...