Love at first sight

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2016
  • Opdateret: 8 nov. 2016
  • Status: Igang
Lea Walters er en 23 årig nyuddannet sygeplejerske, og har været kærester med Louis Tomlinson gennem 5 år. Leas forældre brænder inde i deres hus, mens Leas lillebror, Noah, overlever. Lea har nu forældremyndighed over Noah, men det skaber konflikter og mistillid i forholdet, samtidigt med at de skal håndtere ting i et langvarig forhold. Hvordan kommer de gennem denne tid, hvis det ikke bliver for meget for en af dem, kan læses i; Love at first sight

17Likes
11Kommentarer
5786Visninger
AA

7. Kapitel 7

 

 

Socialforvaltningen. En virkelig grim og kedelig bygning. Alle de sofistikerede mennesker der gik pænt klædt og jeg følte mig virkelig malplacerede. Jeg havde stået virkelig panik foran spejlet i morges for jeg ved ikke hvad man tager et på sådan et sted. Er det pænt? Er det bare almindeligt?  Jeg var virkelig paniks men endte med at tager et sæt bestående af en skjorte, en sort bluse uden over, et par sorte bukser og højhælede sko. Min make-up var lagt helt naturligt.

Outfit:
 




Jeg havde fået brevet for to dage siden Og i dag var dagen hvor jeg skulle skrive under på en forældremyndighed over min egen bror. Ved siden af mig sidder min altid dejlige kæreste, med min lillebror i hans skød.  Vi sidder alle sammen inde på et kontor med udsigt over hele London. Solen skinner til en afveksling fredfyldt over byen. Vi venter kun på at der er en der træder ind af døren og siger at jeg kan skrive under. De højhælede sko kan høres på lang afstand og ind af døren træder en kvinde, jeg bestemt ikke har savnet synet af. Emma James. Alligevel rejser jeg mig op for at give hende hånden, og efter mig følger Louis. Da vi har sat os ned igen lægger Louis en beroligende hånd på mit lår, og udstøder et lille grin. Jeg sukker men bevare mine øjne på Emma i det hun trækker nogle papirer op fra hendes taske. Hun lægger dem pænt på bordet og rigtig nok står der øverst oppe ’Forældremyndighed’. Hun trækker en kuglepen frem fra skuffen og jeg tager imod den og tøver ikke et sekund før at jeg sætter min underskrift. Noah er nu helt juridisk og helt igennem mit ansvar. Jeg har indfundet mig med det men for at være ærlig har det skræmt mig fra hvid og sans. At jeg nu skal til at have ansvar for et lille barn på kun 3 år? Det er ret skræmmende. Men det har samme tid også gjort mig utrolig glad for at jeg tog beslutningen om at Noah skulle være hos mig og ikke en fremmede familie. Emma trækker mig ud af min tankegang.

 

”Det var alt. Du har nu forældremyndigheden og så må ringe hvis i har nogle spørgsmål” Hvad skulle vi have af spørgsmål? Jeg mener bare, en underskift og så er der vel ikke mere i det? Men fred være med det. Jeg smiler taknemmeligt til Emma og giver hende hånden. Hun smiler til mig og giver derefter Louis hånden. Vi forlader sammen Emmas kontor og går ud mod gaden og ned mod bilen. Vi træder ud på gaden hånd i hånd, Louis har Noah på armen, solen skinner alt er som det skal være.

 

”Lad os tage et selfie” Louis kigger dømmende på mig.  Jeg prøver at fiske min mobil op af min lomme og jeg kan mærke Louis’ dømmende blik på mig. Jeg smiler op til ham og kysser ham hurtigt på munden inden jeg går ind på kamera på min mobil, giver det til Louis og han vender det i mod os.
 

@Lea_Walters: Today I signed custody of Noah. Terrible circumstances but I’m happy that Noah is with Louis and I.

 

Jeg poster det hurtigt på Twitter og det strømmer hurtigt ind med retweets og kærlighed men ikke mindst hate. Jeg har aldrig rigtig tager mig af folk der hater. Jeg har altid set på dem som folk der har ondt i røven og ikke er modne nok til have adgang til internet. Ja, det var hårdt i starten men jeg havde Louis og de andre drenge til at støtte mig så det gik mig ikke så meget på.

 

*** 

 

Klokken er cirka tre om morgenen, da jeg føler et dramatisk skift i dynamikken i min seng, og høre klodset løb efterfulgt af lyden af ​​ nogen der kaster op. Det tager mig ikke lang tid til at indse, hvad der foregår, så jeg hopper ud af sengen og skynder mig ud til badeværelset. Siddende på flise gulvet er en meget bleg Louis. Hans hoved læner sig mod den kolde mur, og hans øjne er lukket. Hans hoved flytter sig fra væggen for at tømme hans mave ned i toilettet. Jeg sætter mig på hug bagved ham og kører blidt min hånd op og ned af hans ryg. Da jeg lægger hånden på hans ryg kan jeg mærke at han kold sveder. Jeg skylder ud i toilettet, da han er færdig, og giver ham et håndklæde til at tørre munden med.

 

"Tak" siger han stille og med en ru stemme. Han lægger håndklædet på kanten af badekaret inden han igen læner sit hoved med væggen.

 

"Intet problem". Jeg sender et smil til ham i håb op, at det kan muntre ham lidt op. Jeg læggen hånden på hans skulder, og nusser den blidt.

 

"Jeg går ud og henter noget vand, og nogen piller til dig, okay?" Han nikker blot med hovedet. Da jeg kommer tilbage til badeværelset er han næsten faldet i søvn op mod væggen. Jeg stryger min håndfalde blidt mod hans kind for at få liv i ham.

 

"Louis, tag dem her" Jeg aflevere to piller til ham, som han tager med lidt vand til. Jeg sætter mig ned ved siden af ham, og trækker ham ind til mig. Jeg kan mærke hans kolde kind mod min hals, og kysser ham bildt i håret.

 

"Vil du prøve at gå med ind i seng igen?" Louis er faldet i søvn i mine arme. Jeg rykker lidt på mig.


”Vi kan altså ikke sidde her hele natten” Jeg griner lidt af mig selv, og Louis åbner øjnene. Han nikker, børster sine tænder, mens jeg sidder på kanten af badekarret og venter på at følge ham ind i soveværelset. Han kender vejen, ja, men jeg kan godt lide at vide at han er i sikre hænder, og så ved jeg at han inderst inde elsker at blive nusset om når han er syg. Louis støtter sig til mig, og da vi når soveværelset, kravler han i seng, og venter på at jeg slutter mig til ham. Men nu da jeg er vågen kan jeg lige så godt vaske lidt tøj, og gøre huset rent. Jeg vender mig om og skal til at gå da Louis griber fat i min hånd.

 

”Nej, Lea. Bliv hos mig” Mest af alt lyder han som en lille dreng der har brug for han mor, men jeg kan ikke få mig selv til at gå. Jeg kravler ned ved siden af ​​ham, og straks omfavner hans krop min. Jeg kan mærke at han har en let feber, som jeg kan kureres med lidt medicin, men jeg er stadig lidt bekymret for ham.  kender medicin vil bringe ned, men stadig du bekymre dig om din syge dreng.

 

"Lea?" Spørger han stille.

 

"Ja?" Louis fletter sin hånd ind i min, og jeg kunne ikke forstille mig et bedre sted at være lige nu.

 

”Jeg elsker dig utroligt højt”. Selvom at jeg har været sammen med Louis i 5 år, bliver jeg stadig ligeså generet, som jeg gjorde første gang han sagde han elskede mig.

”Jeg elsker også sig”  

 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...