Love at first sight

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2016
  • Opdateret: 8 nov. 2016
  • Status: Igang
Lea Walters er en 23 årig nyuddannet sygeplejerske, og har været kærester med Louis Tomlinson gennem 5 år. Leas forældre brænder inde i deres hus, mens Leas lillebror, Noah, overlever. Lea har nu forældremyndighed over Noah, men det skaber konflikter og mistillid i forholdet, samtidigt med at de skal håndtere ting i et langvarig forhold. Hvordan kommer de gennem denne tid, hvis det ikke bliver for meget for en af dem, kan læses i; Love at first sight

17Likes
11Kommentarer
5626Visninger
AA

6. Kapitel 6

"Louis, nu er du latterlig" Udbryder jeg hårdt overfor Louis.

 "Nej! Jeg ved, hvad jeg så, og billederne beviser alt! " Råbte han af mig. Louis så ikke at jeg skubbede den beruset mand væk, og slog ham i ansigtet. Paparazzierne fik et billede af mig og fyrren, og det ser ud som om, at jeg kan lide det. Billederne er overalt på internettet og selvfølgelig tror alle at jeg er Louis utro… Hvilket jeg ikke er.

”Vi har været sammen i 5 år! 5 år, Lea, og så er du mig utro?” Louis’ øjne bliver blanke.

”Jeg var dig ikke utro!” Min stemme hæves lidt i håbet om at det trænger mere igennem. Mine arme omfavner min egen krop ved hofterne.

”Hvad med det der skete i går? Da du var sammen med Liam?” Jeg taber ansigt overfor Louis. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige til ham.. Jeg kigger flovt ned i jorden. Min hjerne køre på højtryg for at finde et svar, men den står fuldstændig stille. Mine øjne bliver blanke, og der løber en tåre ned af min kind. Jeg tørre den ikke væk, jeg lader den bare passere.

”Hvorfor fortalte du det ikke til mig?” Louis rykker et skridt tættere på mig, men jeg sætter mig ned i sofaen, og hviler mine albuer på mine knæ og gemmer mit hoved væk i mine hænder. Set i bakspejlet skulle jeg selvfølgelig havde fortalt Louis det, men fordi at det er noget der foregår mentalt havde jeg ikke lyst til at snakke om det. Jeg snøfter op og forsøger forgæves at tørre nogle tåre væk. Jeg kigger op på Louis der nu også har våde kinder. Jeg har aldrig set ham græde og det er virkelig ikke et syn jeg bryder mig om. Han ser så såret ud, og ikke mindst skuffet.

”Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige…” Det lyder så klamt da det kommer ud af min mund. Jeg skulle sig sandheden til Louis, det havde han fortjent. Han har ikke fortjent at stå i vores stue med tåre ned af sine kinder og føle sig forrådt af sin kæreste igennem fem år..

”Jeg ved ikke hvad du har at skjule men jeg har ikke fortjent det her” Louis drejer om på hælen og er med et ude af lejligheden. Jeg har aldrig grædt så meget før. Tårerne strømmer ukontrollabelt ud af mine øjne. Én efter én. Jeg falder fuldstændig sammen på sofaen og trækker mine knæ op under min hage. En banken på døren tvinger mig til at rejse mig fra sofaen. Jeg kigger hurtigt i spejlet der hænger i entreen. Min mascara sidder under mine øjne og mine øjne er rødsprængte ud. Desperat prøver jeg at fjerne mascaraen, og da det ser nogenlunde anstændigt ud åbner jeg døren. Udenfor døren ser jeg en glad Johannah og en lige så glad Noah. Jeg sætter mig ned på mine knæ for at kramme Noah. Jeg tager Noahs hoved i mine hænder og ser ind i hans så dejlige blå øjne, og kysser ham på panden.

”Noah går du ikke lige ind på dit værelse så kommer jeg lige om lidt?” Han nikker kun og sætter i løb mod hans værelse. Jeg flytter mig fra døren og Johannah træder indenfor. Lige så snart jeg har lukket døren sender hun et medlidenheds smil til mig.

”Louis tror jeg er ham utro. Han har forladt mig, og jeg ved ikke hvor han er gået hen” Jeg kunne ikke holde det inde mere. Jeg bryder ud i grød og et hulk forlader mine læber. Johannas ansigt forandres på nul komma fem. Johannahs arme omfavner min krop og jeg bryder sammen. Min kæreste igennem 5 år er gået fra mig på grund af en misforståelse. Johannah fører mig ind i stuen og sætter mig på sofaen. Hun kører stille og roligt en hånd op og ned af min ryg som har en beroligende effekt på mig. Mine hulk ebber stille ud og jeg tager mig sammen til at kigge op på Johannah.

”Louis skal bare køle ned. Du kender ham” Ja, jeg kender ham. Men han var virkelig skuffet over mig.

”Denne her gang er det anderledes” Jeg sukker og lukker mine øjne for et kort øjeblik og tænker kun på Louis.

Louis’ synsvinkel

Hvordan kan man være en kæreste igennem 5 år utro?! Jeg fatter det ikke! Det hele var egentlig forløbet som en ret god aften indtil at jeg bliver væk fra Lea på dansegulvet. Jeg kiggede desperat efter hende, men hun var ikke til at få øje på. Efter at havde brugt et kvarter på at lede efter hende begiver jeg mig tilbage til drengene. De havde ikke set hende siden hun havde trukket mig med ud på dansegulvet. Den næste halve time af den aften ændrede mit liv. Først siger Liam at Lea har haft et angstanfald som hun ikke har fortalt mig om, og derefter ser jeg billeder af hende og en fyr på dansegulvet. De ser begge ud som om at de nyder hindandens selvskab, og så kan jeg godt lægge to og to sammen… Efter at have forladt Lea alene i lejligheden for tre kvarter siden befinder jeg mig nu i Harrys hus. I modsætningen til os har Harry valgt at købe et stort hus. Der bor kun ham her og hvis jeg skal sige det ærligt er jeg ret glad for at vi valgte lejligheden. Mine øjne var fuldstændig rødsprængte da Harry åbnede døren for mig hvilket resulterede i at han ikke var langsom til at lægge armene om min krop.

”Er du sikker på at hun var dig utro?” Harry lyder en smule mistroisk i sit spørgsmål, men jeg kan godt forstå ham. Lea virker slet ikke som en pige der kunne finde på sådan noget.

”Altså jeg så billederne og lagde to og to sammen…” At se billederne i mit hoved gør at der løber flere tåre ned af mine kinder.

”Louis af alle mennesker så er du da det mest inkompetente menneske jeg kender! Du ved hvordan medierne stiller billeder op! Og jeg kender Lea! Hun ville aldrig kunne finde på at være dig utro!” Men jeg så billederne! Lea kunne aldrig finde på det, men jeg ved hvad jeg så, og det så ud som om at de ikke kun skulle danse sammen den aften.  Og det har ødelagt mig. Jeg elsker Lea mere end noget andet og har gjort det fra første gang vi så hinanden.. Så derfor har det også ødelagt mig at hun var sammen med en anden.. Harry forlader mig alene i stuen for at gå ud i køkkenet.

”Louis!” Udbryder Harry ude fra køkkenet. Jeg kigger forskrækket op og sætter i løb mod køkkenet. Harry står med sin mobil i hånden og kigger ned i den.

”Jeg gætter på at du ikke har set alle billeder fra i går? Fordi så ville du vide at Lea rent faktisk ikke var dig utro men slog fyrren! Louis hvordan fanden kunne du? Efter alt Lea har været igennem! Du lod hende ikke engang forklare gjorde du?” Harry tager en dyb indånding efter hans lange talestrøm. Han har lagt hans mobil på bordet så jeg har frit udsyn til billederne, og rigtig nok er der et billede hvor Lea slår fyrren, og forlader dansegulvet med tårer i øjnene.  Jeg har været en idiot! Selvfølgelig var Leah mig ikke utro! Jeg sætter mig ned på en stol i køkkenet og gemmer mit hoved væk i mine hænder.

Leas synsvinkel

Hans øjne er røde og trætte, fyldt med skyggen af ​​hans skam. Louis står i dørkarmen ind til stuen hvor jeg befinder mig. Noah sover til middag, og hvor håber jeg at vi ikke vækker ham for at har ikke sovet hele natten fordi at han har været ked af det. Louis og jeg var parret hvor han var en der altid havde brug for at føle min hud mod hans egen og at få sine læber smeltede sammen med mine. Jeg antager at han havde grædt i 7 timer at dømme ud fra hans øjne. Jeg kender ham for godt til at han allerede nu ikke kunne klare tanken om at miste mig. Han har det ligesom mig.. Det føles som om ens hjerte er blevet revet ud af brystet på en, og ens øjne brænder af smerte. Ingen af os kan klare at være væk fra hindanden.
Kampen var barsk. For os begge. Han sagde ting han ikke mente, det samme gjorde jeg. Ting, ingen af os nogensinde ønsker at have forladt vores læber. Ord vi hader os selv for at havde sagt. Vi havde mistet overblikket over vores ord. Og vi  mistede hindanden på grund af det. Verden var mørke og vi var hindandens lys, og lige nu er vi børn der er bange for mørke.

"Jeg har savnet dig." Siger hun roligt han. Hans ord får en tåre til at rende ned af min kind.

"Hej Louis" Det var det eneste jeg kunne sige. Jeg træder tættere på ham, og tager hans hænder i mine.

"Jeg er så ked af det. Jeg så de andre billeder og jeg ved a-" Jeg afbryder ham midt i hans talestrøm ved at lade vores læber mødes. Han holder sin ene arm om livet på mig og jeg kører mine hænder igennem hans nakkehår. Han trækker sig fra kysset og kigger ind i mine øjne.

"Tag mig tilbage" Han kigger dybt ind i mine øjne der er lige så rødsprængte som hans.

 "Vi sluttede aldrig, Louis."
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...