Love at first sight

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2016
  • Opdateret: 8 nov. 2016
  • Status: Igang
Lea Walters er en 23 årig nyuddannet sygeplejerske, og har været kærester med Louis Tomlinson gennem 5 år. Leas forældre brænder inde i deres hus, mens Leas lillebror, Noah, overlever. Lea har nu forældremyndighed over Noah, men det skaber konflikter og mistillid i forholdet, samtidigt med at de skal håndtere ting i et langvarig forhold. Hvordan kommer de gennem denne tid, hvis det ikke bliver for meget for en af dem, kan læses i; Love at first sight

17Likes
11Kommentarer
5730Visninger
AA

5. Kapitel 5

Hvorfor findes der reoler der kan være så svære at samle? Louis er kommet hjem med en reol vi har brugt 1 dag og 4 timer på at samle nu! De har virkelig gjort et godt stykke arbejde med at handle ind til værelset. Det eneste der mangler for at fuldgøre værelset er sengen... Jeg har ikke rigtig haft mulighed for at fortælle Louis om episoden tidligere i dag. Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte samtalen om det men jeg ved heller ikke om det er klogt at fortælle ham det. Der skete ikke noget og desuden kan det være noget der kun sker en gang. Så hvorfor belemre hans hjerne med bekymring?

”Louis hvordan skal vi nogensinde samle den her?” Louis griner af mig og ryster på hovedet. Han kigger igen på manualen til hvordan man samler den.

”Jeg tror jeg har fundet problemet. Hvis man folder den en ekstra gang ud så kommer der nogle ekstra tegninger” Det er så typisk os… Ikke at folde manualen helt ud. Hvordan kan man ikke opdage at man ikke har foldet manualen helt ud?! Vi har begge to kigget på manualen og sagt ’det er som om der mangler noget’. De ”forsvundne” sider forklare hvorfor. Det er så dumt som noget kan blive. Vi giver os til at kigge på manualen og sætter de sidste ting på og før vi ser os om står der en flot reol på Noahs værelse.

”Skaaaaat?” Louis råbte til mig i det sekund jeg satte mig ned ved siden af Noah i sofaen. Jeg smiler hurtigt til Noah og kysser ham i hovedbunden. Jeg har ikke lyst til rejse mig fra sofaen så jeg venter på at Louis kommer ind i stuen. 5 sekunder efter står Louis i stuen og ser spørgende på mig. Jeg smiler til ham som tegn på at jeg lytter til hvad end han har at sige.

”Jeg tænkte på om vi eventuelt ikke skulle tage i byen i aften? Drengene har ringet og spurgt om vi ikke ville med?” Jeg ved ikke… Jeg har ikke lyst til at Noah skal passes så kort tid efter han har oplevet sådan noget. Og hvem skulle han passes af? Vi har ingen familie tilbage… Men det har Louis! Det kunne være et perfekt mulighed for mig at komme ud af lejligheden og tænke på noget andet men jeg har virkelig ikke lyst til at Noah skal være alene uden mig.

”Kan din mor passe ham?” Louis’ øjne lyser op som julestjerner imens han nikker. Jeg tror at Louis også har brug for at komme ud og det respektere jeg 100% så det ville være en god mulighed. Og Johannah kan altid ringe til mig hvis Noah bliver utilpas.

”Har du fortalt hende om mine forældre?” hans smil falmer med det samme.. Han ryster på hovedet men jeg forstår det også godt.

”Jeg gå ud og ringer til hende” Han kysser mig på munden og forsvinder ud i køkkenet. Jeg sidder og beundre Noah der ser så fredfyldt ud i mens han ser tv. Hans blonde hår, hans blå øjne og hans vidunderlige personlighed.

”Så, min mor er i byen og hun sagde at hun godt kunne tage Noah så hun er her om et kvarter” Allerede et kvarter? Wow det var hurtigt.. Jeg rejser mig fra sofaen og går ind på Noahs værelse for at pakke et taske til ham. Jeg tager en T-shirt op fra kommoden og står med den i mine hænder. Det var T-shirten han havde på i forgårs. Det var en T-shirt han havde fået af Louis og jeg til hans 2 års fødselsdag som han havde ønsket i lang tid. Jeg husker tydeligt hans øjne dengang han åbnede gaven og så T-shirten. Hans øjne lyste op… Der glider em tåre ned af min kind men jeg snøfter hurtigt op og tørre den væk.

”Er du okay?” Jeg vender mig hurtigt om af forskrækkelse da Louis står i døren. Jeg stikker ham et falsk smil, nikker og lægger T-shirten tilbage i kommoden og putter en ny en ned i tasken.  Louis træder tættere på mig og lægger armene omkring min krop. Jeg tager en dyb indånding og lægger mine egne arme omkring Louis’ hals. Hans stærke arme giver en tryghed i hele min krop som for mig til at slappe af. Dør klokken afbryder vores øjeblik. Jeg tørre endnu en tåre væk fra min kind. Louis’ silkebløde læber rammer mine men han trækker sig for at gå ud i entreen og åbne døren. Ude fra gangen af kan jeg høre hvordan Louis glad hilser på sin mor og efterfølgende hilser Johannah glad på Noah. Jeg pakker de sidste ting til Noah og går ud i stuen. Jeg hilser glad på Johannah og tilbyder hende en kop te. Hun tager gladelig imod og jeg går ud i køkkenet og tager Noah med mig. Jeg sætter ham på en stol og sætter vand over til teen. Jeg finder en kiks og noget vand frem til Noah. Inde i stuen kan jeg høre hvordan Louis’ og Johannahs stemmer dæmpes i tegn på at de taler om noget alvorligt. Mine forældre… Noah sidder og leger med sin kiks.

”Seeee!” Jeg griner af ham. Noah hentyder til at kiksen nu er knækket midt over. Han kigger forvirret på begge dele af kiksen men forsætter så med at spise den ene halvdel.  Louis og Johannah træder ind i køkkenet. Jeg rejser mig hurtigt op og kigger på Johannah. Hun smiler hurtigt til mig inden hun omfavner mig i et varmt kram. Jeg mumler et ’tak’ til Louis over Johannas skulder og hans dejlige smil kommer frem på hans læber. Johannah bryder krammet og kigger ned på Noah.

”Skal vi komme af sted lillemand?” Noah klapper glad i sine hænder og strækker sine arme op i mod Johannah. Johannah sætter Noah på sin hofte og går ud i gangen hvor hun for overtøj på dem begge to.

”Lov mig at du ringer hvis der bliver det mindste” Jeg står i dørkarmen ud til entreen hvor Louis holder mig om taljen.

”Selvfølgelig lover jeg det hvis du lover mig at du lader være med at pine dig selv?” Hun holder mit hoved i sine hænder hvorefter hun igen omfavner mig i et varmt kram.

***


Efter halvanden time med et ​​brusebad, ordne mit hår og makeup, og vælge et sæt tøj, var jeg endelig klar til at gå.

Outfit:






"Okay Louis, lad os gå." Louis sidder i sofaen og ser noget på tv’et. Han rejser sig op fra sofaen for at gå hen og give mig et kys inden vi går ned i bilen hånd i hånd.

”Drengene møder os der om omkring en halv time eller deromkring, forudsat at de ikke går i stå i trafikken." Jeg nikker kun af hvad Louis siger. Jeg har aldrig været den store fan af at være på klubber eller bare at feste i det hele taget. 1: det var en lejlighed til at have høje sko på og hvis der er en ting jeg hader så er det det men det giver mig pæne pæn. 2: Jeg har aldrig været den store fan af for mange mennesker samlet på et sted og man ved aldrig hvad folkene omkring en kan finde på. Jeg kan huske en gang min veninde, Jessica var ude at feste og fortalte om en der puttede noget i hendes drink. Hendes kæreste var lige gået på toilettet og hun ville  have en drink og en mand tilbød at købe hende en, da han så, hun ikke havde nogle penge på sig. Han havde formået at komme narkotika i hendes drink og førte hende til hans bil for at gøre Gud ved hvad med hende. Heldigvis, dukkede hendes kæreste op og tog hende med hjem.

"Hey, Lea jeg lover at der ikke sker der noget. " Siger Louis. Han klapper mit lår i tryghed. Jeg giver ham et lille smil og sang med på en Michael Jackson sang der spillede i radioen. Klubben, var som sædvanlig, pakket med masser af mennesker. Heldigvis, tog Louis min hånd og sørgede for at vi ikke blev adskilt. Drengene var kommet og vi sad bare og snakkede i et par minutter, mens mine drikkevarer var under opsyn. Efter et par shots trak jeg Louis med ud på dansegulvet. Vi dansede til nogle pop sange ingen af os kunde ordnede til.  I et kort øjeblik lukkede jeg øjnene og nød at jeg kunne slå mig lidt løs.
Det næste jeg ved er at der bliver placeret et par hænder på mine hofter, og en fremmed fyr begynder at danse tæt op af mig. Mine øjne er åbnet på hvid gab på udkig efter Louis.

"Kan du komme væk fra mig! Hvad fanden tror du at du har gang i!? " Jeg stirre hårdt på den fremmede mand.

"Woah-ho lille dame. Der er vist nogen der spiller kostbar. Jeg kan lide når de spiller kostbare "Sagde han og rykkede tættere på mig. Jeg prøver desperat at træde væk fra manden men  dansegulvet er så tæt pakket at det næsten er umuligt at komme væk fra manden… Han er stærkt beruset og at dømme efter teltet i hans bukser så er han temmelig trængende.

"D- du skal i- ikke røre mig!" stammede jeg. Jeg slog hans hånd væk der nu havde nærmet sig min numse. Jeg vendte mig med fronten til manden og knyttede min knytnæve. Jeg tænkte hurtigt situationen igennem men min institution tog over og jeg slog manden. Jeg rystede min hånd i smerte og kneb øjnene sammen. Alle menneskerne for luften til at virke tynd og jeg for svært ved at trække vejret. Jeg prøver desperat at komme væk fra menneske mængden og ikke mindst den utrolig klamme mand. Med mine albuer for jeg møvet mig ud af menneskemængden, væk fra manden og ud fra klubben. Jeg hiver min mobil op fra min taske, taster koden og ringer Louis op. Efter at den har ringet 5 gange for jeg besked på at lægge en besked efter klartonen. Jeg prøver endnu engang at ringe Louis op. Jeg ringer også de andre drenge op men da ingen af dem ikke tager den vælger jeg at ligge en besked på Louis’ telefonsvare. Jeg ringer derefter Paul op så han kan køre mig hjem.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...