Livet er et helvede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2016
  • Opdateret: 22 aug. 2016
  • Status: Igang
En pige har en svær depression. Hun får det værre og værre, men snakker ikke med med nogen om det.

2Likes
6Kommentarer
388Visninger
AA

5. kapitel 5

Jeg er begyndt at holde mig væk fra familien, jeg ødelægger alt glæde- som de også siger til mig. Jeg går derfor op på mit værelse, med det samme begynder jeg at gøre rent. Jeg kan ikke klare, at mine ting ikke ligger hvor de burde, og altid har været. Efter det, finder jeg papir og mit pinealhus frem, og begynder at tænke på, hvad jeg vil skrive, den dag jeg forsvinder- den dag jeg forsvinder fra denne verden. Jeg sidder i lang tid, og tårerne løber ned af mine kinder, men jeg kan ikke få mig selv til at skrive det endnu, jeg ved godt hvad der skal stå, men jeg vil vente til den dag jeg gør det, de skal ikke finde papirerne, og tænke at jeg er en endnu større fiasko, det er bedst hvis jeg bare går med det selv, det har jeg lært mig selv, fra da jeg var lille. Så er der ingen der sårer en. Jeg finder min mobil, og prøver at undgå de beskeder, dem fra klassen har sendt, efter det går jeg ind i noter, og læser min histore igennem, jeg elsker at skrive historier, men har ikke rigtig haft tid efter jeg er begyndt i niende, jeg må tænke mere på karakterer, og lektier, men det er så svært, når man altid tænker på hvor meget had man har til en selv, hvor klam, og grim man er. Hvor grimmere, og grimmere ens arme bliver, år efter år. "Det er svært" siger jeg vredt til mig selv. "Men det er snart ovre", stemmen begynder igen "de hader dig, alle sammen. Kan du ikke se, at det hele ville være bedre hvis du aldrig var født? Se dig selv i spejlet, hvordan skal nogen kunne lide en klam en som dig?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...