Stjernestøv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2016
  • Opdateret: 23 aug. 2016
  • Status: Færdig
Melina er ved at slå igennem i Hollywood i en populær tv serie, men så hyrer de en ny medspiller, den sidste person i verden hun har lyst til at spille sammen med Zachary Levi. Hun har hadet ham siden hun spillede sammen med ham i sin aller første rolle og hun følte at han udnyttede hendes naivitet. Nu er hun nød til at arbejde sammen med ham hvis hun ikke vil risikere sin karriere, men kan hun det ? Og er han så slem som hun går og tror ? Eller er han meget værrer ? Og hvad når studiets chef og showets producer får en ide til at booste seertallene ?

3Likes
2Kommentarer
12454Visninger
AA

49. At fortryde sine fejl


 Melina åbnede langsomt øjnene, hvor var hun ? Hun så sig omkring og fik øje på Zachary, han sad ved siden af hende og hans øjne var fuldstændigt røde og forgrædte. "Zac ?"
 "Melina Gud ske lov, hvordan har du det skat ?". Han så bekymret på hende og nussede hendes hånd.
 Hun blinkede, hvad var det der var sket ? Nå jo, hun havde fået det skidt og .. "Har vi mistet hende ?"
 "Jeg ved det ikke, de siger det var en blod styrtning, du mistede rigtig meget blod, jeg.. Jeg troede jeg havde mistet dig". Tårerne begyndte at trille ned af hans kinder.
 Melina strøg ham blid over kinden og tørrede hans tårer bort. "Du må ikke græde, jeg er her jo". 
 "Det er min skyld, min straf for ikke at støtte dig, for at være sådan en kujon". Han lagde sit hovede mod hendes skulder.
 Det gjorde fysisk ondt på hende at se ham sådan. "Zac det må du ikke tænke, det er på ingen måde din skyld, please det må du ikke føle".
 "Jeg er så ked af det skat, jeg ville sådan ønske jeg kunne skrue tiden tilbage, jeg er ked af jeg gik i panik skat". Han så på hende med øjne der var fyldt med sorg.
 Hun lænede sig ned og kyssede ham blidt. "Jeg forstår godt du gik i panik, jeg er på ingen måde sur på dig skat, jeg elsker dig".
 "Jeg elsker også dig, mere end noget andet og jeg lover at jeg aldrig vil svigte dig sådan igen, uanset hvad". Han lænede sin pande mod hendes.
 I det samme kom en læge ind og en sygeplejerske kom med en transportable scanner. "Godt at se du er vågen, du forskrækkede os et øjeblik der, men du skal nok blive okay hurtigt. Vi vil gerne scanne dig og tjekke hvordan det ser ud".
 "Er der nogen chanse for at hun er okay ?" Melina så bange på lægen, var der stadig håb ?
 Lægen så alvorligt på hende. "Jeg vil ikke give dig håb, men det er ikke umuligt, det afhænger meget af hvordan barnet er pladseret i forhold til blødningen".
 Zachary greb hendes hånd og så på hende. "Det skal nok gå skat, uanset hvad så skal det nok gå".
 "Ja, når bare vi har hinanden". Hun løftede hans hånd op til sin mund og kyssede den.
 Melina turde næste ikke kigge da lægen scannede, splittet mellem håb og frygt for hvad hun ville se.
 Zachary holdt hendes hånd i begge sine, hans øjne var lukkede og hun kunne se hans læber bevæge sig i en stille bøn.
 "Hvor langt skulle du være henne ?" Lægen så spørgende på hende og så på skærmen igen.
 Melina regnede hurtigt i hovedet, hun vidste man regnede fra sidste menestration . "Ikke ret langt, kun omkring 5 uger".
 "Jamen så vil jeg sige tillykke, se her, der er en tydeligt blommesæk med et meget lille men helt tydeligt foster i, intet hjerteblink endnu, men det er helt normalt, det burde kunne ses om en uge måske 2". Sagde lægen og pegede på skærmen.
 Melina blinkede og så forvirret på lægen. "Så.. Så jeg er stadig gravid ? Hun er der stadig ?"
 "Ja, det ser helt fint ud for tidspunktet, der er selvfølgelig stadig en risiko når det er så tidligt, men jeg vil ikke mene den er større end for alle andre, det hænder vi ser voldsomme blødninger som ikke har en forklaring". Lægen smilte til hende.
 Melina så på Zachary, han bare stirrede på hende med store øjne ognhun spurgte forsigtigt. "Zac, er du okay ?"
 "Hørte jeg rigtig ? Er du stadig gravid ? Sådan helt rigtigt ?" Han kiggede på hende som om han var bange for at hun skulle fortælle ham at han havde hørt forkert.
 Hun nikkede og mærkede en tårer løbe ned af sin kind. "Ja Zac, du hørte rigtigt".
 "Jeg.. Jeg skal være far, det er et mirakel". Han k ugede hende ind til sig og hun kunne mærke hans tårer på sin skulder.
 Hun strøg ham blidt på ryggen. "Jeg ville lidt ønske du havde reageret sådan første gang skat".
 "Det ville jeg også, jeg skulle have reageret sådan skat, da jeg troede jeg havde mistet jer begge to gik det op for mig hvor dumt det var af mig, undskyld". Han kyssede hende blidt.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...