Hvor ligger Ønskeøen?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2016
  • Opdateret: 14 aug. 2017
  • Status: Igang
Mange har hørt legenden om drengen der ikke ville blive stor, nemlig Peter Pan. Dette er min fortolkning af den klassiske fortælling.
I denne fortolkning møder vi en forvirret forstadsdreng fra underklassen, der pludselig befinder sig på en tilsyneladende øde ø, uden hverken sin hukommelse eller sit tøj i behold. En smuk glødende fe følger ham ind i skoven og ind i en verden af overraskelser og uforglemmelige oplevelser man knap turde drømme om.

1Likes
0Kommentarer
201Visninger
AA

2. Noget med T

Jeg vågner til solen, der sniger sig ind gennem de små runde vinduer i huset, jeg befinder mig i. Den unge dreng står stadig ved fodenden af sengen, han råber ting til de andre personer, der befinder sig i huset. Glad og bestemt kommanderer han: "Hvor bliver maden af? Han må jo være hundesulten efter den lange rejse!" Derefter kigger han mig blidt, men dybt i øjnene. Maden bliver hurtigt serveret og jeg smider det hele i munden, uden så meget som at smage én eneste bid. 

Pludselig bemærker jeg de 7 drenge der står om sengen, tusind spørgsmål begynder at fylde mit hoved. "Hvem er i? Og hvor er jeg?" får jeg fremstammet. De begynder alle at råbe i munden på hinanden, så jeg får kun fat i få usammenhængende ord. Peter genkender mit forvirrede udtryk, og begynder at grine ustyrligt. Drengene følger hurtigt efter og puffer blidt til hinanden. Peter tager igen styringen, han måtte være lederen i deres lille gruppe, han så også ud til at være den ældste. "Ser du, fister, klokkeblomst fandt dig ude ved vandet og førte dig til os, sengen du ligger i, er nu din" sagde han, hvorefter han tilføjer: "Husker du dit navn?". 

Jeg tænker længe, men husker ingenting. Peter forklarer mig, at ingen af drengene kunne huske deres navne, da de kom til øen, men at jeg derfor måtte vælge mit eget. Alle disse nyheder var overvældende og uoverskuelige. Jeg huskede, at jeg tidligere havde haft et navn, men hvor og hvornår det var, husker jeg ikke. Måske det var noget med "T", ja det lød rigtigt. "T- og så et eller andet" siger jeg og kigger forvirret rundt på de andre. De begynder igen at råbe i munden på hinanden, denne gang bare hundredevis af forskellige navne der begynder med "T". En af de yngste råber også pigenavne, og de andre drenge griner undertrykt af ham. 

Vi bliver hurtigt enige om at kalde mig "T", indtil jeg finder et navn, der passer til mig. Efter tager vi alle ud på en rundvisning i skoven, hvor de viser mig deres yndlingssteder. Både flotte små søer, store majestætiske bjerge og vandfald, der glitrede i solens stråler. Det tog os hele dagen at se den smukke ø, så med ømme fødder ramte vi hver vores seng, da vi endelig kom hjem. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...