Hvor ligger Ønskeøen?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2016
  • Opdateret: 9 aug. 2016
  • Status: Igang
Mange har hørt legenden om drengen der ikke ville blive stor, nemlig Peter Pan. Dette er min fortolkning af den klassiske fortælling. I denne fortolkning møder vi en forvirret forstadsdreng fra underklassen, der pludselig befinder sig på en tilsyneladende øde ø, uden hverken sin hukommelse eller sit tøj i behold. En smuk glødende fe følger ham ind i skoven og ind i en verden af overraskelser og uforglemmelige oplevelser man knap turde drømme om.

1Likes
0Kommentarer
60Visninger
AA

1. Det første skyl

Et skyl vækker mig fra en dyb søvn, hvor det kommer fra har jeg atter ingen idé om. Jeg er gennemblødt, kold, tom. Jeg forsøger at fokusere på mine omgivelser og mærker pludselig, at jeg er omringet af sand, det er mellem mine tæer, i mit hår og i min mund. Med hård kamp får jeg strukket min ene arm ud fremfor min krop, mens den anden ligger følelsesløs under min tunge nøgne krop, jeg mærker bare mere sand. Mine øjne har stille og roligt vænnet sig til mørket, og jeg ser mig om efter nogle genkendelige ting. Faktisk er jeg ikke selv sikker på, hvad jeg leder efter.

Frem fra mørket kommer der et gulligt lysglimt, der oplyser sine omgivelser og viser skikkelsen af nogle træer længere væk. Lysglimtet kommer nærmere og bliver større, som et stjerneskud i det fjerne. Samtidig med at glimtet kommer nærmere, fyldes universet af lyden fra små klokker der tilsammen udgør en tryllebindende sang, der langsomt drager mig tættere og tættere på.  

Jeg har gået snart et kvarter, måske en time, faktisk er jeg slet ikke sikker. Tiden er fløjet om ørene på mig, som om den magiske lyd har haft mig i en trance. Imens jeg stadig prøver at finde ud af hvad der sker, er den magiske melodi stoppet, og jeg erindrer ikke hvornår det måtte være sket. Langsomt kigger jeg op og et kæmpe egetræ fylder den sti, jeg har fulgt. Betaget af det prægtige træ foran mig, står jeg målløs midt i et univers, jeg kun kunne drømme om. Tror jeg da nok, min hjerne spiller mig et puds... Har jeg mon været her før? Noget siger mig at jeg befinder mig i et andet univers, men hvilket univers kommer jeg egentlig fra? Pludselig mærker jeg en gennemtrængende banken indefra, mit hoved er i smerter og hele min krop er som lammet. Jeg har mest af alt bare lyst til at ligge mig op ad det store træ og falde i en dyb søvn, så det gør jeg. 

Lyden af potter og pander der bliver slået sammen vækker mig fra min søvn, og i takt med at jeg vågner går det op for mig, at jeg ikke længere ligger og sover op ad det store egetræ. Nogen er ved at lave mad i nærheden, hvilket også forklarer lydene der vækkede mig for et kort øjeblik siden. Dampen stiger mod loftet og spreder den pragtfulde duft ud i rummet, men stadigvæk er duften af skov gennemtrængende, selvom den ikke længere er synlig. En skikkelse kommer nærmere og den magiske melodi jeg tidligere havde hørt på stranden, fylder atter mit univers med sang. 

En ung dreng, omtrent 16 år, står foran sengen jeg ligger i. Han er iført en grønd trevlet trøje, der går ned over hans hofter, sammen med et par matchende grønne gamacher. Han er slank og en smule bleg, men et blændende smil dominerer hans ansigt og jeg føler mig underligt tryg. 

"Haløjsa fætter, håber søvnen har gjort dig godt. Jeg hedder Peter Pan, og det her er dit nye hjem. Velkommen til ønskeøen!" oplyste ham mig, stadig smilende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...