Magic (SAT PÅ PAUSE)

Beslutningen, der ændre ikke bare ét, men flere tusinde liv. Sorgen, der æder en op inde fra. Kærligheden, der blænder en fra sandheden. Haden, der kun ser det værste. Sådan er Maddison's liv. Men noget forandre sig da drengene bliver poulære. Vil deres venskab holde, eller briste til det ikke er mere værd end en 25 øre?

2Likes
5Kommentarer
195Visninger
AA

4. 26. April 2011

Maddison's Pov

1.34 Pm

Jeg traskede langsomt imod Michael som jeg havde været 'tøsefornærmet' på.

Han opdagede mig ikke, for var igang med en ligegyldig diskussion med Calum.

Jeg sukkede.

Hvor er det bare typisk, Michael at diskutere et eller andet skide ligegyldigt. 

 

Jeg fniste lidt ved tanken, hvilket afslørede mig.

Michael vendte sig om med et hvin, og sukkede da han så det var mig.

''Seriøst, Maddy?''

Jeg nikkede med et bredt smil og prøvede at beherske det fnis, der ventede mig.

''Nå, men ved i hvad?'' spurgte jeg entusiastisk og kigger fra Calum til Michael, og tilbage igen.

 

De ryster begge på hovedet og ser en smule skræmt på mig.

''Hvad har du nu fundet på, Mad?'' spurgte en stemme bag mig.

Jeg vendte mig om for at smukkeste blå øjne.

''Lukeyy!'' hvinede jeg og kastede mine arme omkring ham.

Da vi havde stået i et stykke tid med armene omkring hinanden, trak jeg mig fra ham.

 

Jeg daskede ham blidt på skulderen og smilte skævt.

''Av! Hvad skulle det til for?'' sagde han med en piget stemme og tog underlæben frem.

''Fra igår ... Og desuden har jeg jo sagt at du ikke skal kalde mig for 'Mad,' det minder mig vildt meget om mad ... Hvilket føre til at jeg er sulten.''

Med et bredt smil, trak jeg drengene imod kantinen.

 

''Hvad er din idé så?'' spurgte Luke, da vi havde fundet mad og slået os ned på det sædvanlige bord.

Jeg trak på skuldrene og tog en bid af min sandwich med et drømmende suk.

''Jeg tror næsten hun elsker den sandwich mere end os,'' mumlede Calum mens han betragtede mig.

Jeg nikkede mig enig og mumlede ja med munden fuld af mad.

Michael, som sad foran mig skar ansigt.

 

''Charmerende,'' sagde han sarkastisk.

''Elsker du virkelig sandwichen højere end os,'' tilføjede Michael lidt efter.

Jeg så på den lille rest, der var tilbage af sandwichen, så på drengene og tilbage igen.

Et smil bredte sig over mine læber, da jeg nikkede.

''Heeelt klart! Det smager himmelsk,'' nikkede jeg mig enig med mig selv og tog det sidste stykke i munden.

 

Jeg så på dem med akavet smil og fniste ligeså akavet.

''Jeg fatter ikke at vi er venner,'' mumlede Luke og lod sit hoved dumpe ned i sine hænder.

Jeg trak på skulderene og slugte resten af sandwichen.

''Du æææælsker mig,'' sagde jeg og lænede mig op af ham med hundeøjne.

 

Han rullede med øjnene, men endte med at smile.

''Nå, nu til min fantastiske idé!'' hvinede jeg og klappede i hænderne.

Flere af børnene vendte sig om med et irriteret blik.

'Undskyld' mimede jeg med blussende kinder.

Da de endelig vendte tilbage til det de var igang med, rettede jeg min opmærksomhed mod drengene.

 

De så på mig ind imellem deres fjollede fnis.

''Ha-ha, very funny,'' mumlede jeg og rullede med øjnene.

De grinede endelig færdigt, men netop da jeg skulle til at sige min idé ringede klokken.

Jeg rejste mig med et suk.

''Jeg fortæller det til jer efter skole,'' sagde jeg med suk og et svagt antydning af et smil.

 

Luke forsøgte at smile opmuntrende til mig, men det endte i en grimasse.

Damn, boy. Hvorfor ved han også lige hvordan man får mig i bedre humør? Især når NOGEN blev ved med at afbryde mig i at fortælle min gode nyhed tænkte jeg med et fnis og satte kursen mod historie lokalet.

-

3.08 Pm

Med et suk samlede jeg mine ting sammen og masede det ned i min taske, der efterhånden var blevet ret slidt.

Jeg løb ud af det varme lokale og løb direkte ind i Mac.

''Sorry,'' mumlede jeg med blussende kinder, og kiggede ned.

''Det gør ikke noget, Maddison,'' sagde Mac.

Man kunne høre han smilte, gennem hans bløde stemme.

 

Ja, det er muligt at kunne høre når en smiler.

''Du skulle nok have kigget, hvor du løb.''

Jeg løftede langsomt mit blik og mødte hans brune øjne.

Et smil bredte sig over mine læber, samtidig med at jeg blev fortabt i hans chokolade brune øjne.

''Det skal jeg nok næste gang,'' mumlede jeg og lagde mine hænder over mine blussende kinder.

 

Mac vendte sig klukkende mod hans fodbold venner.

Daniel vinkede med et smil før de forsvandt rundt om hjørnet.

Jeg stod stadig med blikket rettet mod stedet de var forsvundet hen, da de andre kom.

En fløjten fik mig til virkeligeheden.

 

Jeg blinkede et par gange og kiggede på Calum.

''Hvad er der?'' spurgte jeg med en irritation, der overraskede både mig og drengene.

''Øh, ikke noget,'' mumlede han forbløffet og kløede sig i nakken.

Jeg trak på skuldrene og begyndte at gå ud af skolen.

En varme skyllede sig ind over mig, da jeg åbnede døren.

Jeg indhalede den friske duft og trådte ud.

 

''Nå, hvad ville du så sige om din Ih, så fantastiske idé,'' Spurgte Luke, da vi var kommet lidt væk fra skolen.

''Du ved at DU har en Fan-Tastiisk stemme igos,'' Sagde jeg.

Det var ikke rigtigt et spørgsmål, men Luke nikkede alligevel og mumlede et lille ''Ja.''

''og du er gammel nok til at have en youtube kanal.'' 

De så chokeret på mig.

 

Jeg rynkede på næsen.

''Så derfor filmer VI - Jeg understreger VI, dig og lægger det ud på youtube.''

Luke trak bare på skuldrene og så spændt på de andre.

De nikkede sig enige efter en lille diskussion om det var en god idé eller ej.

Med et hvin skiltes vi og resten af dagen brugte jeg på at lave en kanal, og de ting til den.

-

Sorry, at det tog så lang tid for mig at opdatere, osv.

Men nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at gøre det, og ofc begynder det at klø every where.

En eller anden bivirkning på det stik jeg fik får en uge siden, så nu opdatere jeg klokken 00.50 om natten med en rød, kløende og opsvulmede hud.

Igen undskyld for den sene opdatering, og at kapitlet blev kort ...

 

-Taz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...