Magic (SAT PÅ PAUSE)

Beslutningen, der ændre ikke bare ét, men flere tusinde liv. Sorgen, der æder en op inde fra. Kærligheden, der blænder en fra sandheden. Haden, der kun ser det værste. Sådan er Maddison's liv. Men noget forandre sig da drengene bliver poulære. Vil deres venskab holde, eller briste til det ikke er mere værd end en 25 øre?

2Likes
5Kommentarer
196Visninger
AA

1. 17. Juli 2010

Lyng-Huset 3:09 Pm

Jeg vågnede med et sæt i en græseng, der strakte sig længere end øjnene kunne se.

Duften af nyslået græs strømmede over mig, da jeg tog et par dybe indåndinger.

Den smerte jeg havde følt var væk, faktisk følte jeg ikke andet end glæde, da jeg løb hen imod træet i engen..

Jeg genkendte med det samme træet og det gamle hus.

 

 Duften af nybagte brød som huset altid duftede af, slog mig imøde da jeg nærmede mig huset.

En køn lille brunhåret pige på omkring de 12-13 år, kom løbende ud af huset efterfulgt af en større udgave af hende selv.

Forskellen var at hun så ældre ud, men hendes hår var mørkere, og hun havde ingen fregner.

Jeg gispede ved lyden af hendes stemme, der rungende mellem alle træerne.

 

’’Alessa! Sagde jeg ikke, du skulle holde dig fra min telefon?’’ råbte søsteren med et grin.

Alessa vendte sig om med et smørret grin, og satte farten yderligere op.

’’Men han var jo, så dum at tro at det faktisk var dig! Hvor fra kunne jeg vide, at han faktisk troede at du ville inviter ham til en middag kun for jer?’’ fnyste Alessa, men smilte.

 

Søsteren smilede, og prøvede så godt hun kunne at indhente sin lillesøster.

Alessa grinede bare af det, og smed sig i engen. ’’Bare fordi du er 4 år ældre, end mig betyder det ikke at du er hurtigere end mig,´’ grinte Alessa, da søsteren endelig havde indhentet hende.

Søsteren sendte hende et falsk fornærmelse, og smed sig med et suk ved siden af hende.

De kiggede begge med smil på læben op på den skønne himlen.

 

Fugle sang lavt i den tavse stilhed, der var i mellem dem. ’’Gid Lucas ville komme ud, og se det her! Han ville elske det,’’ mumlede Alessa drømmende, og satte sig op.

Hun åbnede munden for at sige noget, men i stedet for ord kom et forfærdet gisp ud mellem hendes læber.

Alessa rejste sig med et sæt, og kiggede bange på sin søster. ’’Det brænder i Lyng Huset!’’ skreg hun, og løb imod huset.

 

Tåre løb ned af hendes kinder, da tanken slog hende.

Min familie, Lucas, og hans ven var derinde! skreg tanken i hendes hovede.

En hulk undslap hende, da hun lagde mærke til at hun havde tænkt ''Var'' Datid.

 

En tyk røg havde steget sig op fra det brændende hus, og gjorde Alessa en smule svimmel.

Flammerne stod flere meter op i luften, og slikkede den lune luft.

Imens pigen løb, skældte hun sig selv ud for at have løbet så langt væk fra huset.

 

En eksplosion i huset, fik Alessa til at standse op få meter fra huset, men alligevel langt nok væk fra eksplosion.

Den varme luft omfavnede Alessa med en så stor kraft, at hun næsten var faldet baglæns.

Luften omkring begyndte at blive varmere, og varmere jo tættere på hun gik.

Der hvor hendes hud var bar, brændte det som helvedet.

 

Hun vidste med det samme at det var for sent, også før hendes søster trådte op ved siden af hende med tåre fyldte øjne.

Alessa tog sin slidte mobil frem, og ringede efter Alicia, hendes bedste veninde.

Den ringede to gange, før hun tog den, og hendes glade stemme lød.

 

''Hey Alessa!''

''Hej, Ali ...'' Fik pigen mumlet mellem de hulke, der lydløst forlod hendes læber.

''Hvad er der galt?'' Venindes stemme var bekymret, og rolig.

''Det brænder! Ring til til alarm centralen!'' hulkede hun.

 

Søsteren sank sammen ved ordene, og græd stille, men højlydt. Alessa, hviskede nogen navne med lukkede øjne, før hun vendte blikket mod søsteren. Hun havde gemt sine tåre i hænderne, og hulkede. ’’Undskyld, Alessa,’’ fik hun sagt mellem sine gispende, hulk.

 

Alessa satte sig på hug ved siden af hende, og lagde armen om hende.

’'Undskyld for hvad?’’ spurgte hun nysgerrig med grødet stemme.

’’Undskyld for at være sådan en dårlig storesøster. Det burde være mig, der er den stærke, og hjælper dig gennem det her, ikke omvendt.’'

 

Så snart ordene havde forladt søsterens læber, flød en sød latter igennem skoven. Alessa rystede på hovedet, og fjernede hendes søsters hænder fra hendes tårevædede ansigt. De kiggede hinanden i øjnene, et øjeblik var alting normalt, igen.

 

’’Mac, hvis du virkelig var en dårlig søster, hvorfor elsker alle dig så? Du er den bedste søster jeg har! Jeg kunne ikke ønske mig nogen anden, end dig som min søster,’’ sagde Alessa med et bredt smil.

’'Du sætter altid mig før dig selv, endda dine venner! Du har altid sørget for min sikkerhed, og at jeg havde det godt, også selvom du har pisse travlt!’’ tilføjede hun med et blink.

 

Søsteren, hulkede endnu mere men af glæde denne gang.

Hun vidste at hendes lillesøster talte sandt.

Hun havde altid sat hende før andre, og hende selv.

Hun huskede tydeligt dengang hun trodsede hendes ex bedste veninde, da hun have kritiseret hendes søsters nye frisure.

 

De havde skændes længe, og endte med at blive fjender, det er de stadig i dag.

Snart 3 år siden skænderiet, hun husker også tydeligt hendes søster store samvittighed.

Alessa har den største samvittighed, endda større end søsterens egen.

 

En skælven fik hende tilbage til virkeligheden.

’’Mener du det virkeligt?’’

Hun så håbefuldt på sin 12-Årig lillesøster.

’’At jeg er den bedste søster, og du ikke ønsker ikke nogen anden, som din søster.’’

 

Alessa nikkede med bestemthed.

'’Selv ikke Selena Gomez?’’ spurgte hendes ældre søster med et smil.

Alessa var den største Gomezer ever!

Hun forgude hende, næsten lige så meget som hun forgude sin søster

 

Alessa smilte, og så sin søster endnu engang i øjnene, men smilet falmede.

’’Ja, ikke engang Selena!’’

Søsteren omfavnede sin lillesøster, som om at alt var okay.

Alessa trak sig med det samme, en stemme i det fjerne havde råbt hendes navn.

Det havde bringet hende tilbage til den virkelige verden, igen.

 

Hun så mod huset med tåre i øjnene, og smilet forsvandt, som dug for solen.

’’Lucas!’’ skreg hun af sinde lungers fulde kraft, da hun så ham i det ødelagt vindue, i den ene enden af huset.

Den ende ilden endnu ikke var nået endnu.

 

Hun løb derhen, og ødelagde glasset, indtil en af gæsteværelserne.

Godt nok var, Lucas hverken familie, eller fremmed.

Men han var hendes ven, selvom han var 2 år ældre end hende.

Han havde beskyttet hende, da hendes søster var syg for 1 år siden.

 

Siden da havde de været venner, ikke sådan nogen der var sammen hver dag.

For Lucas boede ikke i New Zealand, som hun gjorde.

Men han havde været ligeglad, og trodsede Sandra, hendes mobber, da han var kommet til New Zealand på ferie.

 

Hendes hænder var blodige, da hun fik hjulpet Lucas ud. Han havde været på besøg i 2 dage med en af hans andre venner.

Hans ven, og pigen havde flirtet en del, selvom han også var 2 år ældre end hende.

 

Det havde dog ikke forhindret ham i noget, han havde endda kysset hende på kinden et par gange.

Hun havde syntes at det var helt magisk!

Hans læber er de blødeste læber ever!

Lucas havde, et par gange sent strenge blikke til ham, men hans ven ignorede dem altid.

 

Hun havde flere gange mistænkt ham for at være jaloux, men slog altid tanken bort med en kort hovedrysten, og tanken ’Lucas kan umuligt være forelsket i mig, jeg er 2 år yngre end ham!’.

Det havde hun også gjort denne gang.

 

Lucas hostede, og faldt sammen på jorden, da de endelig fik ham ud.

Hans tøj var blevet sort, og havde huller her og der.

Der hvor, der var bar hud, var der også blod.

 

Søsteren hjalp ham hurtigt, mens Alessa kiggede undersøgende ind af døren, og trådte helt op af det ødelagte vindue.

Noget rørte på sig, derinde.

Men spørgesmålet var, hvad det var?

 

Det var kommet tættere på nu, og i ildens glød kunne hun skimte noget sølv glimte.

Alessa gispede, og blev med ét bange.

En kniv.

Hun stod, som neglet til stedet, da hun ville flygte tilbage til Lucas, og hendes storesøster for at hjælpe.

Men ingen af hendes muskler lyttede, og brugte i stedet kræfter på at holde hende tilbage.

 

’’Kom nu! Lad mig bevæge mig!’’ hviskede hun med gråd i stemmen.

Hendes krop lystrede, og bevægede sig.

Men ikke tilbage til de andre, men hen imod huset.

'’Hvad laver du!?’’ råbte hendes søster efter hende.

 

Hun ville svare, og sige at hun virkelig ikke havde nogen idé om det.

Men det ville hendes mund ikke tillade, og forsatte ind i gennem det store smadrede vindue, der næsten rørte jorden.

Hun kravlede ind af vinduet, fra det hul hun havde lavet, og endte inde i det rum, Lucas havde lånt.

Alt så normalt ud.. Eller næsten.

Midt i det hele sad en stol med en person bundet fast.

 

Hun gispede højlydt, og forfærdet.

Hendes krop, var igen neglet til stedet, og ville ikke lystre hendes befalinger.

’'Hvad laver du her? Gå tilbage til det andre!’’ skreg han efter hende, alt selvtilliden var strømmet ud af ham, og forsvundet, som dug for solen.

 

Netop, som hun skulle til at svare, kom den samme skygge frem imod dem.

Hun vidste med det samme at det var mand, da han grinte hånligt.

Han hævde kniven idet han gik imod, Lucas bedste ven.

 

Først, da kniven jog ned gennem den gennemtrængte luft ned mod hans hjerte, ville hendes krop lystre.

Smerten bredte sig i hele hendes spinkle krop, og et smerte skrig forlod hendes mund.

Hun faldt sammen på det kolde gulv.

 

For 2 sekunder siden havde hun syntes at det letteste var at trække vejret, men nu kunne hun knap tænke klart, mens hun gispede efter det røg fyldte luft.

Han skreg hendes navn en masse gange, men hun overhørte det.

Det eneste hun hørte var stemmen i hendes hoved, der fortalte at alt var slut nu.

Alt sortnede for hende, lyden forsvandt, fornemmelsen om at hun var levende forsvandt, smerten fortog sig langsomt. 

Denne gang var det hendes tur til at forlade denne jord.

***

This is the end

My only friend,

The end

- The Doors, The End

***

Det var den prolog!

Sorry, hvis der pludselig står ''Jeg.'' Istedet for ''Alessa.'' Eller ''Hun.''

Men jeg kom op til flere gange til at skrive i 1. person, da jeg er vant til at skrive sådan.

Desuden er det første gang jeg skriver i 3. Person :)

Håber i syntes den var god, og gav mening

See ya, Kids

-Taz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...