84 TIMER!. *Louis Tomlinson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2016
  • Opdateret: 14 aug. 2016
  • Status: Igang
Hvad vil du gøre hvis du var usynlig i skolen og så du blev fanget i et rum på et skib med skolens mest populære og bad boy Louis Tomlinson på 17 år?. Det skete for den 17 årige Amanda og det ændrede hendes liv fuldstændig. følg med i 48 timer, med kærlighed, sorg og drama

0Likes
2Kommentarer
234Visninger
AA

2. More than this

 

 

Amandas synsvinkel:

båden sejlede om en lille halv time så jeg brugte tiden til at læse lidt for mig selv, jeg har fundet et lille rum som jeg kan sidde i fred i, der var noget mad herinde og nogle andre få ting, men det var et sted folk ikke lige gik forbi. jeg havde lagt en fejebakke for døren fordi den låste sig selv udefra, så nu ved jeg at jeg ikke vil blive låst inde.

jeg kiggede op fra bogen da jeg mærkede at båden vippede, så der må have gået en halv time, men da jeg kiggede på uren var der gået en time. døren gik op og Louis kom ind, men han fjernede fejebakken og døren var lige ved at smække i, "nej døren!" råbte jeg men noget ikke noget før den smækkede i.

 

Louis's synsvinkel:

Drengene, nogle piger og jeg spillede sandhed eller konsekvens, jeg synes det var ret kedeligt fordi spørgsmålene var umodne at høre på så jeg gik, jeg hørte de spurgte mig om noget men jeg ignorerede dem og gik videre, jeg havde brug for at være alene så jeg gik bare til jeg kom til en dør der stod lidt åben, jeg gik ind og så en fejebakke så jeg sparkede den væk men da jeg gjorde det hørte jeg en pige råbe "nej døren!" jeg kiggede ned og så en pige prøve at nå døren før den smækkede i.

Jeg tror jeg lignede et spørgsmåltegn da hun næsten lignede en der begynde at græde, "hvorfor?? hvad?" spurgte jeg, "fordi fejebakken var der var jo ligesom fordi døren låses automatisk udefra og kan ikke åbnes herinde fra" sagde hun, jeg gik lidt i panik og gik hen til døren og slog og råbte efter hjælp.

"det nytter ikke noget der er næsten aldrig nogen der går herned" "men jeg gik herned?" "ja, jeg sagde også næsten aldrig" svarede hun mig, "hvem er du?" hun kiggede lidt på mig men svarede så "Amanda Cooper og vi går på skole sammen Louis" svarede hun lidt ked af det, men hvorfor kunne hun mit navn, eller vent går vi på skole sammen, jeg synes ikke at have set hende, "jeg synes at jeg ikke har set dig før?" "nej fordi jeg er usynlig for alle på skolen" svarede hun trist.

vi sad lidt herinde i tavshed, hun læste sin bog og jeg studerede hende, hun var en meget smuk og naturlig pige, hun havde vist kun noget på øjenvipperne. "hvad læser du?" hun kiggede op fra bogen og op på mig, "titanic" sagde hun og smilte, man det smil var sødt, jeg smilede og spurgte så "hvorfor læser du den?" "fordi vi er på et skib og fordi jeg godt kan lide romatiske historier der har en slutning man kan græde over" svarede hun, jeg nikkede bare og tænkte på det hun sagde.

jeg kiggede på mit ur og så at der var gået 2 timer siden vi blev lukket herinde og det var nu 5 timer siden jeg sidst spiste noget og jeg følte mig sulten og dum for ikke at have taget mad med mig eller min mobil som drengene nok har og tager billeder med, "øhm har du måske noget spisligt" spurgte jeg hende om, hun kiggede op og smilte så og rakte mig en pose m&ms, "det kan vel gå" sagde jeg og smilede.

"nu hvor du ved hvem jeg er hvad synes du så om mig?" spurgte jeg hende om, hun kiggede op og så lidt på mig inden hun svarede, "øhm jeg har altid synes at du og din gruppe er lidt for meget, fordi i ødelægger ligesom det med at være flinke over for folk" hendes ord gjorde faktisk lidt ondt men hun fortsætte "altså i pjækker jo også fra skolen og sådan nogle ting og jeg synes det dumt af jer, men nu kender jeg jer ikke så jeg ved jo ikke hvordan i rigtig er" ja det havde hun ret i, vi var måske lidt dumme eller det synes jeg, "du har nok ret i at vi er dumme, det synes jeg nu også, men jeg er måske den der går mere op i skolen end de andre, jeg tror mere fordi jeg er med i gruppen er fordi jeg synes drengene er søde nok, måske lidt for meget nogle gange men de forstår en" sagde jeg og smilede til hende, hun smilede igen, "jeg havde ikke troede du var den person som vil sige at du gik op i skolen" svarede hun og smilte.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...