TÆT PÅ

Her vil I kunne læse om to teenagepigers oplevelser med deres kæmpe inspirationer, Johannes Nymark & Silas Holst. Kom helt tæt på opture, nedture, overraskelser, koncerter- og musicaloplevelser. Og måske vigtigst af alt - hvordan vi prøver at gøre en forskel for homoseksuelle, fri kærlighed og retten til at være den DU er!

0Likes
0Kommentarer
167Visninger
AA

6. Uventet modstand

Inden vi lavede FaceBooksiden snakkede vi meget kort om, hvad vi skulle gøre, hvis vi blev mødt at nogle mennesker, som slet ikke havde samme holdning som os. Men ærlig talt så tænkte vi ikke over, at det ville blive vores problem - indtil at det faktisk blev et problem. 

Vores status/budskab om regnbuefamilier skabte nogle debatter. Vi tog det egentlig meget fint, og debatterne blev sluttet på en fin og konstruktiv måde. Det var vigtigt for os, at vi stadig viste respekt overfor mennesker, som netop ikke mente det samme som os - for vi er jo forskellige, og det er en fantastisk ting! Men vi forventede samtidig også, at vi fik samme respekt gengældt. Det gjorde vi også, men der var dog én undtagelse eller to.

Vi vil på ingen måde hænge nogen ud, så derfor kalder vi bare personen: Lis.

Lis var en af de personer, som valgte at skrive en kommentar på vores status. Hun skrev: ''Jamen fint, men jeg er da ligeglad.''

Vi valgte derefter at skrive en kommentar tilbage til Lis, hvor der står: ''Hej Lis. Dejligt at du synes, at det er fint med regnbuefamilier. Vi er dog lidt kede af at høre, at du er ligeglad. Regnbuefamilier er sådan et vigtigt emne at tage fat på. Kh Anne-Julie & Cecilie.''

Debatten vælger hun derefter at forsætte - og vi forstod slet ikke hendes hentydninger eller mening i at forsætte debatten. 

Igennem hele debatten formulerer hun dette: 

- Vores profilering gør det usympatisk 

- Vi skal lære at skrive korrekt dansk 

- Hun er ikke fascineret af to bøsser og deres barn (DET HANDLER IKKE OM AT BLIVE FASCINERET, MEN OM ACCEPT!!!) 

- Vi siger åbenbart, at hun ikke giver sine børn nok kærlighed

- Vi skal ikke tro, at vi er noget særligt

Og BUM.... Så smider hun en politianmeldelse i hovedet på os, da hun mener, at vi udgiver os for at være Johannes Nymark & Silas Holst. 
Vi prøvede at føre en almindelig samtale med hende over privat besked, men hun var ikke til at stoppe. Hun endte med at få os til at tro, at vi faktisk havde været nogle kæmpe idioter.

Derefter havde vi kun én tanke i hovedet - lad os holde en måneds pause på de sociale medier. Vi skrev derefter en kort besked på vores account på Instagram om episoden og om pausen. 
Vi vælger derefter at tjekke FaceBooksiden en sidste gang. Så fik vi en notifikation, hvor der stod: ''Silas Holst har skrevet en kommentar.''

Vi forstod intet. Vi håbede faktisk, at Johannes eller Silas slet ikke ville opdage episoden. Silas opdagede vores ''pause-opslag'' på Instagram. 
Vi vil ikke komme så meget ind på, hvordan han konfronterede Lis i sin kommentar, men det var ret vildt. 

Så poppede der også en notifikation op fra vores account på Instagram, hvor Silas også havde skrevet en kommentar til os. 

CECILIE: ''Det betød meget for mig, at Silas skrev, at de var stolte af os. Det giver mig en form for bekræftelse af, at vi gør et godt stykke arbejde.'' 


ANNE-JULIE: ''En del af det, som Silas skrev til os, har jeg virkelig taget til mig. Han har givet mig et motto om at sådanne episoder skal være brændstof på vores motorer til at sprede budskabet om kærligheden endnu stærkere end før. Og det skal han have det allerstørste tak for.'' 

Vi valgte derfor at fortætte. Og det var/er ikke kun på grund af Silas' kommentarer, men vi fik simpelthen så meget opbakning fra folk. Vi fandt ud af, at vi har faktisk lidt af en betydning for folk. Vi er den eneste account, som opdaterer dagligt om dem. Nogle mente, at ingen vil kunne tage vores plads. Det var ret overvældende og bekræftende! 

Idag oplever vi ikke dette. Det er måske fordi, at vi ikke længere bruger FaceBooksiden, men vi overvejer at starte igen.

For folk som Lis skal sgu ikke stoppe os...

 

Forresten - Politiet kom aldrig ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...