TÆT PÅ

Her vil I kunne læse om to teenagepigers oplevelser med deres kæmpe inspirationer, Johannes Nymark & Silas Holst. Kom helt tæt på opture, nedture, overraskelser, koncerter- og musicaloplevelser. Og måske vigtigst af alt - hvordan vi prøver at gøre en forskel for homoseksuelle, fri kærlighed og retten til at være den DU er!

0Likes
0Kommentarer
164Visninger
AA

3. Oprettelsen af @silasogjohannes


Det er helt okay og forståeligt, at du har forventninger om en særlig begrundelse for, hvorfor nogen har valgt at oprette en fanaccount om en person eller flere. Vi mener, at vi har en særlig grund.

D. 16. november 2014 oprettede vi @silasogjohannes på Instagram.
De stod begge i en semifinale i Vild Med Dans. Vi indrømmer gerne, at dette var en meget spontan beslutning. Det vi havde i tankerne var, at vi offentligt kunne vise vores opbakning til dem. Andet havde vi slet ikke planlagt eller snakket om. 

Samme dag, hvor vi oprettede accounten, begyndte Johannes & Silas at følge den. På et split sekund fandt vi ud af, at dette kunne gå hen og blive en smule seriøst - og det havde vi slet ikke tænkt over! 

 

CECILIE: ''Jeg følte pludseligt, at vi havde et slags ansvar. Nu havde vi ligesom muligheden for at kunne gøre dem
stolte. Vi havde/har en bagtanke med alt, hvad vi uploader. Vi tænker altid over om de synes, at det er okay.'' 


Vi tog derfor en seriøs og lang snak weekenden efter om, hvad vi skulle gøre. Vi tænkte, at det kunne være godt med et mål som motivation. Og selvom vores mål var antal af følgere, så havde vi et større mål inderst inde.


ANNE-JULIE: ''Selvom vi havde mål om antal af følgere på vores account, så tror jeg inderst inde, at vi begge altid               havde et mål om at gøre en forskel. Følgere, likes og kommentarer betyder ikke det samme mere - men dét at gøre en forskel driver os.''

Vores account voksede og voksede. Pludseligt gik det for alvor amok med følgere i april måned 2016.

 

CECILIE: ''Jeg havde personligt aldrig regnet med, at vi vil få sådan en stor opbakning. Det er fedt at vide, at folk kan lide det vi laver på vores account. Det giver helt klart lysten til at forsætte.''
 

ANNE-JULIE: ''Jeg synes, at det er sindssygt overvældende at se, hvor mange mennesker der faktisk støtter Johannes & Silas som par og familie.''
 

Lige nu har vi 5.270 følgere på @silasogjohannes, og vi synes, at det hele er ret surrealistisk. Mange er interesseret i at vide, hvad vores næste mål er angående antal af følgere. Vi aner det faktisk ikke...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...