TÆT PÅ

Her vil I kunne læse om to teenagepigers oplevelser med deres kæmpe inspirationer, Johannes Nymark & Silas Holst. Kom helt tæt på opture, nedture, overraskelser, koncerter- og musicaloplevelser. Og måske vigtigst af alt - hvordan vi prøver at gøre en forskel for homoseksuelle, fri kærlighed og retten til at være den DU er!

0Likes
0Kommentarer
168Visninger
AA

10. Det mest tankevækkende foredrag

Inden vi starter dette kapitel vil vi gerne skrive tusind tak til Stefanie Geer, som gjorde det muligt at få Silas og foredraget en tur til Skjern. Hun har i lidt over et år samlet flasker ind for at samle penge ind til foredraget. Hun har tidligere været et mobbeoffer, og hun synes, at det kunne være en god idé, at Silas kom og fortalte, hvordan mobbeofferer har det. TAK Stefanie for et fantastisk arrangement og for at være søde og rare dig! 
 

To-tre uger inden Silas' foredrag i Skjern fandt vi først ud af, at vi skulle med. Det var (igen) en lidt spontan beslutning. Vi mødtes hjemme ved Anne-Julie inden foredraget, hvor vi spiste aftensmad sammen med vores mødre. De havde også lyst til at høre foredraget. 

Da vi ankom til stedet var der utrolig mange mennesker. Vi fandt os en rigtig fin plads, og Stefanie kom forbi og sagde hej - det var super hyggeligt. 

En halv time inden foredraget snakkede vi om, hvor spændte vi var. Det var nemlig første gang, at vi skulle høre Silas' foredrag. Vi sad og studerede scenen, hvor vi pludselig så Silas rende rundt bagved med sin mobil. Vi brød ud i grin - og vi ved ærlig talt ikke hvorfor. 

Vi valgte at kontakte ham for at spørge, om han gav autografer efter foredraget. Han svarede, at det gjorde han. 
Heldigvis havde vi også taget vores ''Bag Dansen''-bøger med! 

Så kom søde Stefanie op på scenen. Hun klarede det simpelthen så fint. Lige pludselig gik hun ned fra scenen og løb om bagi. Så blev (I've Had) The Time Of My Life spillet og Stefanie førte Silas op på scenen. Det var ret vildt. 

Silas startede foredraget ud med at rose Stefanie, hvilket var en glimrende intro og helt sikkert på sin plads. Så begyndte han at fortælle om sit liv. Et liv som bestod af mobning, identitetskrise og meget andet. Vi sad ofte med en klump i halsen eller tårer i øjnene (snøft, snøft). Han er en levende og sindssyg dygtig fortæller. 
Han valgte at dele foredraget op i 2 dele. Første del handlede om hans liv, mens 2. del handlede om, hvad han tror kan løse mobning bedre i fremtiden. 

Så kom der 15 minutters pause, hvor der blev serveret kage og sodavand til alle. Silas gik lidt rundt og snakkede med folk og fans. Vores mødre kom hen til os og spurgte om vi ikke skulle få taget billede med ham nu, da det var lidt nemmere. Det valgte vi så at gøre. Vi prøvede at komme hen til ham, men vi kunne se, at han var igang med en samtale. Vi stod bagved og ventede - hvilket blev mere og mere akavet med tiden, haha. 
Så fik han øje på os og forlod samtalen. Han gik hen og krammede os og sagde hej. Vi snakkede om vores siddepladser, om Stefanie og vejret. Da vi skulle til at tage mod til at spørge om billede og autograf, sagde han: ''I bliver vel bagefter, så vi kan snakke?'' Vi kiggede hurtigt på hinanden og uden at aftale noget med vores mødre sagde vi bare: ''Joda.'' 

Så begyndte sidste del af foredraget. Det var interessant at høre hans holdninger og foreslag angående at stoppe mobberiet. Og vi kunne ikke være mere enig i det han sagde. Han fortalte bl.a. at det altså ikke kun er børn, der taler grimt til hinanden, som der er mange der mener. Det er lige så meget voksne, som ikke taler pænt til hinanden. Og hvis voksne ikke kan det, hvordan skal børn så overhovedet kunne? 

Efter foredraget kom Stefanie igen op på scenen. Hun holdte en lille takketale, som var så sød og rørende. Vi kunne se, at folk begyndte at danne sig en lang kø til autografskrivning, så vi skyndte os selvfølgelig derhen også. 
Da vi så kom hen til Silas gav han os et kram. Det var sødt og betænksomt af ham, at han havde lidt tid til at gøre det, selvom det var en lang tur hjem og en meget lang kø. Vi fik begge en sød hilsen i vores bøger. Vi fik både taget billede og fjollebillede med ham, hvilket er ret sjovt at se tilbage på.

Der var faktisk nogen, der troede at vi kendte ham personligt. Det vil vi gerne understrege, at det gør vi IKKE! 

Så skulle vi så hjem efter en rigtig dejlig og tankevækkende aften. Denne gang kom vi virkelig TÆT PÅ Silas.

Tusind tak til Silas for foredraget og din tid, men nok vigtigst af alt - TAK til Stefanie for at gøre dette muligt. Hun er simpelthen en af de sejeste vi kender! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...