En verden af tanker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 aug. 2016
  • Opdateret: 7 aug. 2016
  • Status: Færdig
En rejse til det indre rum, foregår i et rumskib - det er trods alt det fartøj, man bruger, når man rejser i rum. //Deltager i 24-timers-konkurrencen// (Må. Have. Mere. Kaffe!)

5Likes
6Kommentarer
685Visninger
AA

4. Selvstillede krav

Vi fløj i lang tid, uden at der skete noget, men så dukkede noget, der kunne ligne en landingsplads op under os. Jeg indstillede DEMETER I til at lande, og da vi ramte jorden med et blødt bump, skød jeg trappen ud.


Vi trådte ud i noget, som lignede min folkeskoles idrætshal til forveksling. Jeg mærkede den sædvanlige stress ved lektier spire frem i mig, og jeg sukkede tungt. Skole var noget, jeg ikke havde tænkt på i lang tid.

Luften var tyk af svævende 10- og 12-taller, og uanset hvor meget jeg prøvede at vifte dem væk, ville de ikke forsvinde. De klæbede sig fast til min hud som tatoveringer, og jeg kunne ikke kradse dem af. Da jeg havde indset, at det var umuligt, rettede jeg opmærksomheden mod et enkelt hvidt bord, der stod midt i rummet. Det var overdænget med skolebøger, kopiark og noter.
På toppen af en stak bøger, sad Hafnium - et lille væsen men sort, pjusket hår, spidse ører, skarpe tænder, en t-shirt med det periodiske system, sorte bukser og sorte Dr. Martens-sko. Jeg var ikke sikker på, hvordan jeg skulle have klaret mig igennem de kedsommelige fysik/kemi-timer uden ham til at distrahere mig.

Vi gik med hastige skridt videre, og stressfornemmelsen blev erstattet af nervøsitet og usikkerhed. Foran os var en stor bygning, som jeg genkendte til at være gymnasiet, jeg skulle starte på efter ferien. Jeg blev med ét opmærksom på mit tøj og mit hår, som jeg havde glemt at rede om morgenen.
Lugten af sved og øl ramte mine næsebor, og bassen vibrerede i hele min krop. Rundt om os tumlede fulde gymnasieelever rundt, og ubehaget bredte sig i min krop. Jeg vidste ikke helt hvad det var, men tanken om at miste kontrollen over, hvad man lavede og tænkte skræmte mig.
”De ser da ud til at have styr på det, ” sagde du med et skævt smil, og jeg kunne ikke lade være med at grine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...