The Chances of Falling In Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2016
  • Opdateret: 26 aug. 2016
  • Status: Igang
Sophie er en gennemsnitligt 19-årig dansk pige, der sammen med hendes bedste veninde, Katrine, tager til England, for at møde Joe Sugg. Eller det er grunden til at Katrine er taget af sted, for hun har været så heldig at have fået fat i to billetter, til en bogsingering af Joe's nye bog: "USERNAME: EVIE", hvilket - ifølge Katrine - ikke kunne blive bedre. Sophie kunne ikke være mere ligeglad, men hun tager med for hendes skyld. Under signeringen støder Sophie helt tilfældigt på ind i en hvis høj, blond, YouTuber ved navn Caspar Lee. Eller det ved Sophie ikke. Hun tror bare han er en normal fyr, der farret vild mellem de mange bøger i boghandlen. De to falder i snak og lige pludslig er køen væk, og det er tid til at gå. Men et løfte bliver sagt, og mon ikke det bliver infriet? *Skrevet til Fandom konkurrencen*

4Likes
5Kommentarer
838Visninger
AA

6. The London Library

Jeg prøver på at følge Caspar’s instrukser om at gå op på anden sal, men eftersom bygningen er enorm, så ved jeg ikke hvor på første sal han er. Min ben springer hurtigt op af de mange trappetrin og jeg ser mig rundt, da de stopper. Han er her ikke. Jeg fisker min mobil op af lommen, og skriver en besked til ham.

 

Mig: Where r u? I’m on the 2nd floor.”

 

Jeg står stille, mens jeg venter på at han svarer og flere mennesker går forbi mig, for at komme nedenunder. Min mobil vibrerer i min hånd og jeg ser ned på den.

 

Caspar: “Turn your body to the right and walk 20 steps.”

 

Jeg rynker forvirret på brynene, og bliver stående indtil der kommer et ordentligt svar, men i stedet får jeg endnu en instruks.

 

Caspar: “Then walk through the door and turn to the right.”

 

Caspar: “Walk 32 steps before turning to the left, walking in between section 24 and 25.”

 

Jeg gør som beskederne siger; vender mig mod venstre, tager 20 skridt, drejer til højre, tager 32 skridt før igen at dreje, for at gå ind mellem sektion 24 og 25.

 

Der er stille. Her er slet ingen mennesker - sikkert fordi det er så tidligt på dagen, og folk er på arbejde. Jeg venter på den næste besked, men der kommer ingenting. Bevæger mig længere ind mellem de mange hylder med bøger, der næsten bliver til en hel labyrint. Jeg kører mine fingre hen over bogryggene på bøgerne, og skimmer de mange forskellige titler. Ser ned på min mobil: stadig ingenting. Jeg stopper op et sted hvor bogreolerne deler sig og skriver en besked til Caspar.

 

Mig: “What now?”

 

“Now you turn to the left and sit down next to me,” lyder hans stemme ved siden af mig og jeg ser forskrækket op. Caspars sidder på en lille, grå sofa og smiler til mig, da vores øjne mødes. Han har et par slidte cowboybukser på sammen med en grå trøje og en sort jakke. Jeg kommer smilende hen til ham og tager min rygsæk af ryggen, før jeg sætter mig ned ved siden af ham.

 

“I found you.” konstaterer jeg og han nikker bekræftende.

 

“You found me.” han ser på tasken og op på mig. “So how far did we read last time?”

 

Jeg tager bogen op af tasken og beder ham om at holde den, mens jeg lukker min taske igen. “67.” siger han og rækker mig bogen, da jeg har sat tasken fra mig. Jeg tager ikke imod den.

 

“I read out loud the last time. I think it is only fair, that you do it this time.” siger jeg og vender min krop mod ham. Han ser lusket på ham, og jeg gengælder hans udtryk. Man skulle tro vi var to cowboys i det vilde vesten.

 

“Fine, but I warn you - I’m horrible at reading out loud,” han slår op på den side vi er kommet til. “And just reading in general.”

 

Jeg ler stille og han starter med at læse. I starten går det rimelig flydende, men efter lidt tid begynder han at hakke, hvilket vel bare er naturligt: jeg gjorde det samme sidste gang. Mine øjne falder på hans læber og jeg studerer både dem og resten af hans ansigt, mens han læser op fra ‘The Fault In Our Stars’. Hans øjne glider hen over ordene, som jeg knap nok hører, og lige pludselig ser han op på mig, og tager mig i at kigge på ham.

 

“What are you doing?” spørger han og hentyder til det faktum, at jeg er rykket tættere og tættere på ham i løbet af meget den tid det har taget ham at læse fem kapitler.

 

“What?” spørger jeg og ser ned på den minimale plads der er mellem os. “Oh, sorry. I was just…”

 

Han stopper mig med et smil, men beder mig ikke om at flytte mig. Rækker mig bare bogen og ser dybt ind i mine øjne da han siger: “Your turn.”

 

Jeg smiler genert, tager bogen og rykker lidt på mig, så jeg sidder komfortabelt. Han lægger sine arme op på armlænet og rykker et par centimeter tættere på mig, så hans lår rører ved mit. Jeg bider mig i læben, som kører over i et lille smil, før jeg læser op fra bogen. Ordene ryger ud af min mund, men jeg hører ikke selv efter. Mærker bare Caspar’s ånde ramme min hud, og hans fingre, der fjerner noget hår fra kind. Jeg læser resten af sætningen færdig, mens jeg drejer hovedet for at se på ham. Han fugter sine læber og ser skiftevis fra mine øjne og mine læber.

 

Sophie's facts tilegnede til singler
Sansynligheds facts, side 12
Dato: ikke nødvendig - udløber aldrig.

Hvor stor er sandsynligheden for, at der opstår et kys på første date. Svar: 50% - kommer an på kemien mellem individerne, men hvis den er der, er chancen stor.

NOTE: kan varierer hvis individerne har været venner eller har haft sex.

 

Chancerne for at Caspar kysser mig om få sekunder: 99% - videre konklusion følger.

 

Hans fingere kærtegner min kind. Ingen af os bevæger sig, men jeg kan mærke mit hjerte slå hurtigere i mit bryst. Da vi har siddet sådan i få sekunder, tager jeg initiativet...

 

Streg det jeg sagde før.

Chancerne for at jeg kysser Caspar om få sekunder: 100% - konklusion er ikke nødvendig af åbenlyse grunde.

 

... Og læner mig fremad, for at lade vores læber mødes. Han placerer begge sine hænder på mine kinder og lægger mere i kysset. Hans læber er så bløde som en hovedpude og jeg kan ikke få nok. Jeg bevæger mig tættere på ham med mine arme hvilket rundt om hans muskuløse krop. Hans hænder glider ned over mine skuldre og ryg, da han presser mig tættere på sig. Det er først her mine tanker begynder at suse rundt i hovedet på mig, og sætningen fra boghandlen rammer mit sind: “Wait, you don’t know who I am?”

 

 

Det minder mig om, at jeg ikke kender noget til Caspar overhovedet. Han er bare en fremmed, jeg mødte i en boghandel og som jeg nu sidder og kysser med. Jeg åbner mine øjne og skubber ham blidt væk. Han åbner brat sine øjne og ser på mig med en blanding af glæde og forvirrethed… Er det overhovedet et ord? Jeg kan slet ikke tænke klart lige nu.

 

“I’m so sorry.” siger jeg og giver slip fra hans skuldre for at se ned i mit skød. “We don’t even know eachother and then I just go ahead and kiss you.”

 

Jeg sætter en tot hår om bag mit ene øre og bliver ved med at se ned.

“Hey, it’s not your fault, I made the move,” siger han og lægger en hånd på mit lår. Hans berøring brænder igennem mine strømpebukser og ned i min hud. “And I didn’t mind. You’re a good kisser.”

 

Jeg rødmer og ser væk fra ham, så han ikke opdager det.

 

“I have an idea.” siger han efter et stykke tid i stilhed, og jeg ser over på ham i håbet om, at rødmen har lagt sig. “Let’s play a game.”

 

Jeg nikker og han begynder at forklarer: “Okay, since we don’t each other that good, we could play ‘ten questions’.

 

“Okay, let’s do it.” svarer jeg med et skuldertræk i håbet om, at det ser henkastet ud.

 

“How old are you?” starter han ud.

 

“I’m 19, you?”

 

“21,” svarer han og noget inde i mig ånder lettet op; han er ikke så meget ældre end mig.

 

“Where were you born?” spørger jeg og han fortæller mig, at han er født her i London, men flyttede fra England, da han var barn.

 

“What about you?”

 

“I was born in a town called Aarhus.” svarer jeg og prøver på at sige ‘Aarhus’ på en engelsk måde, men det falder lidt til jorden.

 

“Sorry?”

 

“Aarhus.” gentager jeg og han ser forvirret på mig.

 

“And where is that?” spørger han grinende og jeg fortæller ham, at det er i Danmark. “Never been there. How is it over there?”

 

“It’s not your turn.” minder jeg ham om og han ruller grinende med øjnene. “What do you work as?”

 

Han smiler og klør sig i nakken. Han virker en smule… nervøs? “I’m a, uhm, plumber.”

 

Jeg rynker forvirret brynene. “Sorry, what?”

 

“I’m a plumber, you know, a guy who fixes sinks and..” forklarer han, men jeg afbryder ham: “I know what a plumber is.”

 

Han ser overrasket op på. Ikke på grund af mit svar, men min tone.

 

“But what did you mean, when you said: “you don’t know who I am?” in the bookstore.” spørger jeg med rynkede bryn og han trækker på skuldrene.

 

“There’s, uhm… posters and, uhm, commercials on the TV and stuff.” siger han, mens han læner sig fremad for at hvile sine albuer på sine knæ.

 

“Okay?” svarer jeg forvirret, da jeg ikke helt køber den. Det virker meget… mærkeligt, og usandsynligt. Hvorfor skulle han spørge om jeg ikke kunne genkende ham, hvis han bare har reklamer kørende? En lyd fra min mobil afholder mig fra at spørge mere ind til hans job.

 

Kat: “Hey boo <3 undskyld for det hele! Er også mega ked af det <3 Er på vej hjem. Ses om 15 minutter :-*”

 

Jeg rejser mig op og pakker tingene sammen. Caspar ser usikkert på mig.

 

“Sorry, I have to go. I’ll call you, okay?” siger jeg og han nikker. Jeg smiler og skal lige til at gå, da jeg beslutter mig for noget drastisk. Jeg læner mig ned til hans kind og kysser den, før jeg siger. “Thank you for today.”

 

Han smiler og jeg går med hurtige skridt hen af gulvet. Da reolerne drejer ser jeg på ham - hans øjne er klistret på mig - og jeg vinker. Han vinker tilbage og forsvinder bag reolerne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...