The Chances of Falling In Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2016
  • Opdateret: 26 aug. 2016
  • Status: Igang
Sophie er en gennemsnitligt 19-årig dansk pige, der sammen med hendes bedste veninde, Katrine, tager til England, for at møde Joe Sugg. Eller det er grunden til at Katrine er taget af sted, for hun har været så heldig at have fået fat i to billetter, til en bogsingering af Joe's nye bog: "USERNAME: EVIE", hvilket - ifølge Katrine - ikke kunne blive bedre. Sophie kunne ikke være mere ligeglad, men hun tager med for hendes skyld. Under signeringen støder Sophie helt tilfældigt på ind i en hvis høj, blond, YouTuber ved navn Caspar Lee. Eller det ved Sophie ikke. Hun tror bare han er en normal fyr, der farret vild mellem de mange bøger i boghandlen. De to falder i snak og lige pludslig er køen væk, og det er tid til at gå. Men et løfte bliver sagt, og mon ikke det bliver infriet? *Skrevet til Fandom konkurrencen*

4Likes
5Kommentarer
834Visninger
AA

5. Skænderiet

Katrine kommer ud af badet et stykke tid efter, jeg har afsluttet mit opkald til Caspar. Vi aftalte, at jeg skulle skrive til ham, når jeg havde snakket med Katrine, men hvad jeg skal sige til hende, for at hun vil skilles fra mig en hel eftermiddag ved jeg ikke. Jeg vender mit blik mod hende og hun samler sin mobil op fra natbordet. Hun kører en finger hen over skærmen og hendes blik ændres, da hun læser et eller andet.

 

“Oh my God!” råber hun begejstret og hendes håndklæder, der dækker hendes krop som det eneste, er lige ved at falde ned.

 

“Hvad sker der?” spørger jeg og sætter mig op i sofaen. Hun tager sig til panden og kører en hånd igennem hendes våde hår. “Kat, hvad er det?”

 

“Alfie har lige tweetet at han laver et meetup imorgen! Vi er nødt til at tage afsted, Soph!” siger hun begejstret og ser bedende op på mig. Det her er den mulighed, jeg har ventet på. Hvis hun kan få et par timer til at gå med det, så kan jeg mødes med Caspar.

 

“Hvor er det?”

 

“I Brighton, men vi kan bare tage toget - det tager kun en times tid!” Hun er helt oppe at køre. Lige efter Joe, er Alfie hendes yndlings YouTuber, stærkt forfulgt af Marcus Butler. Og det er her min plan går i vasken. Jeg kan ikke bare lade hende forlade byen. Det går ligesom bare imod det at være på ferie sammen.

 

“Kat, vi kan ikke bare tage til Brighton midt i det hele.” siger jeg og læner mig tilbage i sofaen med et opgivende udtryk. Hun kommer hen til mig med hurtige skridt.

 

“Vi er nødt til at tage afsted! Det her er min chance!” prøver hun og forklarer hvor vigtigt det er for hende.

 

“Det der sagde du også om at møde Joe.” giver jeg igen og hun ser en smule såret ud over den bemærkning.

 

“Du ved hvor meget det her betyder for mig. Hvorfor kan du ikke gøre denne ene ting for mig?” svarer hun irriteret, og her flyver mine øjenbryn op i forbavselse. Det sagde hun bare ikke?!

 

“Jeg har ikke gjort andet end at gøre ting for dig!” siger jeg vredt og sætter mig op. “Du ville gerne flytte hjemmefra og flytte ind sammen - så det gjorde vi. Du ville gerne tage et sabbatår for at få en pause fra skolen, men du ville ikke være alene, og derfor fik du mig overtalt til at gøre det samme. Du ville gerne møde Joe Sugg, så vi tog til England. Så du skal ikke begynde med alt dit lort med, at jeg ikke gør noget for dig!”

 

“Hvad snakker du om?! Det var da lige så meget dig, der ville alle de ting!” svarer hun fornærmet og ser uforstående på mig.

 

“Hvornår har jeg nævnt noget om at flytte? Noget om at tage fri fra skolen? Tage til ENGLAND?” spørger jeg og det er der, det slår klik for hende.

 

“Hvis du ikke ville nogle af de ting, kunne du bare have sagt fra!”

 

“Nej, Kat, det kunne jeg ikke, for vi er bedste veninder, og det er det bedste veninder gør for hinanden!” Hun rejser sig fra sofaen og retter på sit håndklæde.

 

“Vil du ikke med til Brighton, fint! Så tager jeg selv afsted. Imorgen tidlig!” siger hun bestemt og går hen til sin kuffert for at finde noget tøj. Jeg ruller med øjnene. Jeg ved at hun bluffer - hun gør ingenting uden mig. Men et eller andet inden i mig, er også nervøs. Nervøs for, at hun rent faktisk gør det. Men så er det hendes beslutning, og hendes eventyr at begå sig ud på.

 

* * *

Da jeg vågner dagen efter regner jeg med at se Katrine ligge ved siden af mig i dobbeltsengen, men det gør hun ikke. Jeg sætter mig forvirret op og ser mig rundt.

 

“Kat?” spørger jeg ud i tomrummet, men der kommer intet svar. Jeg rejser mig, for at tjekke om hun er på badeværelset; ingenting. Går ud i stuen; ingenting. Køkkenet; intet. Hun er væk. Jeg leder efter en besked, men her er ingenting. Løber ind til sengen, får fat i min mobil og ringer hende op. Jeg skubber frustretet noget hår væk fra ansigtet, mens jeg venter på at opkaldet går igennem, men det eneste jeg får er hendes voicemail.

 

“Det’ Katrine. Jeg kan ikke nå min telefon lige nu, men du er hjertens velkommen til at lægge en besked, så vender jeg tilbage. Hey!”

 

“Kat, det er mig. Jeg er godt klar over du sikkert er på vej til Brighton, men… Hør, jeg er ked af det jeg sagde. Det er bare fordi… Bare ring når du får den her, så jeg ved du er okay.” jeg lægger på og tager mobilen med ind til køkkenet, hvor jeg finder noget morgenmad, bestående af ristet brød med smør. Det er stille i lejligheden. Selvom det ikke var altid, at Kat og jeg snakkede under måltiderne, var der stadig en stemning. Nu er her ingenting, udover dødt.

 

* * *

Det går langsomt op for mig, at Katrine ikke vil hverken ringe eller komme tilbage lige foreløbig, så jeg skriver til Caspar. Bare fordi Katrine er væk, betyder det ikke, at jeg vil spilde en dag i udlandet. Der går ikke længe før han svarer og vi aftaler at mødes på ‘The London Library’ klokken et. Jeg går ud på badeværelset for at tage et bad - vil helst være ren når jeg ser Caspar. Jeg lader det varme vand løbe ned af min krop og låner noget af det shampoo, der er sat frem. Da jeg kommer ud igen, har jeg stadig ikke fået en besked fra Katrine, hvilket bekymrer mig en smule. Hun plejer altid at ringe tilbage efter kort tid. Jeg prøver at slappe af, mens jeg tager tøj på og lægger makeup.

 

Klokken nærmer sig halv et med hastige skridt, og jeg går ud af døren med min taske over armen. Der ligger en metrostation, ikke ret langt væk fra vores lejede lejlighed, så jeg går ned under jorden og finder den linje jeg skal med. Før vi tog herover, bestilte både Katrine og jeg et 'oystercard', som er britternes form for rejsekort. Jeg finder vej hen til metro vognen og stiller mig ind i den, da den holder stille, for at suse gennem London som let som ingenting.

 

Jeg er ved biblioteket lidt over et, og jeg ser mig rundt efter Caspar, men jeg kan ikke få øje på ham. Min mobil brummer i min lomme; når man taler om solen.

 

“Hey, I’m inside. Meet me one the second floor.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...