The Chances of Falling In Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2016
  • Opdateret: 26 aug. 2016
  • Status: Igang
Sophie er en gennemsnitligt 19-årig dansk pige, der sammen med hendes bedste veninde, Katrine, tager til England, for at møde Joe Sugg. Eller det er grunden til at Katrine er taget af sted, for hun har været så heldig at have fået fat i to billetter, til en bogsingering af Joe's nye bog: "USERNAME: EVIE", hvilket - ifølge Katrine - ikke kunne blive bedre. Sophie kunne ikke være mere ligeglad, men hun tager med for hendes skyld. Under signeringen støder Sophie helt tilfældigt på ind i en hvis høj, blond, YouTuber ved navn Caspar Lee. Eller det ved Sophie ikke. Hun tror bare han er en normal fyr, der farret vild mellem de mange bøger i boghandlen. De to falder i snak og lige pludslig er køen væk, og det er tid til at gå. Men et løfte bliver sagt, og mon ikke det bliver infriet? *Skrevet til Fandom konkurrencen*

4Likes
5Kommentarer
831Visninger
AA

3. Reading-buddies

Vi læser sammen i en halv time. Min stemme er lav, men høj nok til at han kan høre mig. Det er ikke fordi jeg tror, at hvis jeg læste op med min almindelige stemme, at vi så ville blive opdaget - overhovedet ikke. Det virker som om alle er ret optagede af Joe og alle de billeder, der skal tages og autografer, som skal skrives. Jeg bladrer om på næste side og starter på et nyt kapitel. Ikke én gang afbryder han mig. Lytter bare til ordnede, der kommer ud af min mund, og jeg tager ham i at iagttage mig. Jeg hører en velkendt stemme mellem mine ord, der fylder luften omkring Caspar og jeg. Ordene stopper og jeg ser op.

 

“What is it?” spørger Caspar og følger mit blik. Jeg lægger bogen fra mig, rejser mig op og lister mig mellem de mange reoler, for at komme tæt på uden at blive opdaget. Kan se over ryggene på bøgerne, der står på reolen og kan se Katrine få sin bog signeret. Hendes hånd dækker hendes mund og jeg kan se på måden hendes bryst rejser sig, at hun har svært ved at få vejret. Hun siger noget til ham gennem sin hånd og han smiler og nikker. Han kommer tættere på hende og lægger armene om hende i et kram. Jeg smiler og er glad på hendes vegne; hendes drøm er lige gået i opfyldelse. Jeg har lyst til at gå ud til hende, men jeg ved at jeg vil blive spurgt hvor jeg har været og måske blive smidt ud. Kan hører Caspar’s åndedrag bag mig og jeg ser om på ham.

 

“Is that your friend?” hvisker han, så ingen hører ham og jeg nikker. “She seems very happy.”

 

Jeg smiler og ser tilbage på Katrine gennem bogreolen. “She is. This is what she’ve been waiting for, for almost two years now.”

 

“Is this a dream come true too?” spørger han stille og jeg trækker på skuldrene.

 

“No… I mean, I’m excited being here in London, but meeting Joe isn’t on my bucket list, like hers.” hvisker jeg tilbage og ser hvordan Joe tager en selfie af dem sammen, fordi Katrine ryster for meget.

 

“What about meeting me then?” spørger han og jeg vender mig forvirret mod ham. Hans lyseblå møder mine.

 

“A random guy in a bookstore? Yeah, that’s for sure one of the things I want to do before I die.” svarer jeg og det lyder en smule arrogant, men jeg ler stille for at lade ham vide at jeg joker. Katrine er færdig og bevæger sig væk fra ham med glædestårer i øjnene.

 

“Sophie?” spørger Katrine’s stemme tæt på reolen.

 

“Wait, you don’t know who I am?” spørger han samtidig med, at jeg siger: “I have to go.”

 

Han ser forvirret på mig, men jeg smiler til ham, hvilket får ham til at gøre det samme. Smilerynker viser sig rundt om hans mund. Jeg trækker mig væk fra ham, men ser mig over skulderen. “Thanks for entertaining me. It was fun reading with you.”

 

Caspar nikker og svarer: “Yeah, I had a great time too. We should do that one time.”

 

Jeg smiler og bevæger mig om på den side af reolen, hvor Katrine går ind i mig.

“Oh, sor…” siger hun, men stopper. “Nå, der er du! Du gik glip af det!”

 

“Undskyld, jeg gik på toilettet, men døren låste sig fast og jeg kunne ikke komme ud.” lyver jeg, for ikke at gøre hende sur.

 

“Er du okay?” spørger hun bekymret og jeg nikker hurtigt.

 

“Jaja, jeg fik den lirket op.” svarer jeg med et skuldertræk. “Skal vi gå?”

 

Hun nikker bekræftende og vi går forbi de mange piger, der stadig står i kø, og ud af butikken. Vi når ikke ret langt ned af gaden, før vi bliver stoppet af en stemme, der råber efter os. “Miss, wait!”

 

Vi stopper op og vender os om. En muskuløs, mørkhåret fyr i en uniform i samme farve som den dame, der bød os velkommen, kommer løbende efter os med en lyseblå bog i hånden som han rækker mig. “You forgot this.”

 

Jeg rynker forvirret på panden og ser op på ham, uden at tage imod bogen. “I didn’t buy that.”

 

“No, but your reading-buddy did. Asked me to bring it to you.”

 

“My reading buddy?” spørger jeg skeptisk og ser ned på bogen. Det er den kopi af ‘The fault in our stars’ jeg lige har siddet og læst i. Jeg genkender den på det bukkede forside hjørne. Mit blik ryger op på fyren igen og han nikker. Rækker mig den igen og jeg tager den. “Thank you.”

 

Han sender mig et enkelt nik og går derefter tilbage til butikken, hvor han sikkert arbejder. Jeg åbner den og på første side.

 

“We never got to finish the chapter. Hope we can do it together one day.” står der skrevet med en sort tusch efterfulgt af et telefonnummer og hilsnen: “From your reading-buddy, C.”

 

Jeg smiler fjoget af beskeden og hører slet ikke efter hvad Katrine siger, før hun hiver mig ud af mine tanker ved at knipse foran mit blik. “Undskyld, hvad?”

 

Hun ser forundret på mig. “Reading-buddy?” spørger hun og jeg trækker på skuldrene.

 

“Har ingen idé.” lyver jeg og hun løfter det ene øjenbryn.

 

“Sikker? For det virker en anelse mærkeligt.”

 

“Sikker.” svarer jeg og det lader til at hun tror mig, for vi går ned af gaden for at finde et sted hvor vi kan få noget mad. Efter at have stået i kø - eller for mit vedkommende læst - bliver man sulten. Vi finder en lille café tæt ved WHSmith og sætter os ned ved et bord udenfor. En medarbejder kommer ud med menukort, hvor vi begge vælger en kop kaffe og en bagel med smør. Mens vi venter spørger jeg ind til hendes møde med Joe, og hun snakker begejstret om hvor sød han var, hvordan det føltes at kramme ham og hvor godt han duftede. Jeg griner af nogle sekvenser, da det bare er så typisk af hende at huske sådan nogle ting. En tjener kommer med vores mad, mens hun snakker om Joe’s sexede blodårer og jeg tager en tår af den varme kaffe. Men jeg hører ikke rigtig efter på dette tidspunkt. Det eneste jeg kan tænke på er Caspar og det mærkelige spørgsmål han sagde, inden jeg gik.

 

“Wait, you don’t know who I am?”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...