The Chances of Falling In Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2016
  • Opdateret: 26 aug. 2016
  • Status: Igang
Sophie er en gennemsnitligt 19-årig dansk pige, der sammen med hendes bedste veninde, Katrine, tager til England, for at møde Joe Sugg. Eller det er grunden til at Katrine er taget af sted, for hun har været så heldig at have fået fat i to billetter, til en bogsingering af Joe's nye bog: "USERNAME: EVIE", hvilket - ifølge Katrine - ikke kunne blive bedre. Sophie kunne ikke være mere ligeglad, men hun tager med for hendes skyld. Under signeringen støder Sophie helt tilfældigt på ind i en hvis høj, blond, YouTuber ved navn Caspar Lee. Eller det ved Sophie ikke. Hun tror bare han er en normal fyr, der farret vild mellem de mange bøger i boghandlen. De to falder i snak og lige pludslig er køen væk, og det er tid til at gå. Men et løfte bliver sagt, og mon ikke det bliver infriet? *Skrevet til Fandom konkurrencen*

4Likes
5Kommentarer
831Visninger
AA

10. Det ved jeg ikke

“Well, my name is Sophie, I’m 19 and from Aarhus, Denmark,” fortæller jeg Caspar, mens han hælder noget vand op til os begge.

 

“I already know that,” siger han og jeg sender ham et falskt irriteret blik, med vedhæfter et smil.

 

“If you would let me talk, I would tell you, that have two older sisters - Malene and Kristine - and a little brother named Thomas.” svarer jeg og takker ham for at have skænket mig noget vand. Jeg tager en slurk af det, mens han spørger: “What about your parents?”

 

“My mother is a first grade teacher and my father is a fireman.” fortæller jeg og fortæller også, at min mor har undervist både mig og Thomas.

 

“How old are your siblings?” spørger han og jeg føler lidt, at jeg er på en speeddate, hvor man bare må fortælle alting ekstremt hurtigt, for at få et indblik i, hvem man sidder overfor er som person.

 

“Well, Malene is the oldest - she’s 24. Kristine is 21 and Thomas is 15.” svarer jeg og spørger så ind til hans familie.

 

“My sister’s name is Theodora. She’s… 24… I think,” siger han usikkert og jeg griner. Det er så typisk drenge. “No, no she’s 25.”

 

“You seem very close.” joker jeg og han ser smilende over på mig.

 

“We actually are, I’m just horrible with birthdates.” siger han for at forsvare sig selv. Jeg ler og han fortæller mig lidt mere om hans forældre. En tjener kommer hen og spørger til, hvad vi gerne vil have at spise, og jeg bestiller en kyllingeburger, mens Caspar vælger en almindelig burger.

 

“Any sports you like in particular?” spørger han, da tjeneren er gået.

 

“Yes, football. Been playing since I was six.” fortæller jeg og han ser imponeret på mig. “But I stopped two years ago, because of a knee injury. Have never really recovered.”

 

“That’s so sad. I love football too - what’s your favorite team?”

 

“AGF.” svarer jeg og han ser helt tabt ud. Selvfølgelig har han aldrig hørt om det. “It’s my hometowns official team.”

 

Han nikker, som om han forstår. “I’m all in for South Africa - of course.”  

 

Jeg griner og tager endnu en slurk vand, mens jeg venter på at maden kommer. Jeg er ved at falde om af sult.

 

* * *

“Do you think, you could learn me some Danish?” spørger han midt under middagen. Jeg tygger på en bid af min kyllingeburger - der smager fantastisk! - og nikker.

 

“Of course. What do you want to learn to say?” spørger jeg, da jeg har tygget af munden og han tænker sig lidt om.

 

“I don’t know.” svarer han og jeg oversætter det til: “Det ved jeg ikke.”

 

“Sorry?”

 

“I just translated what you said. I don’t know: Det ved jeg ikke.” I say and he laughs quietly.

 

“I didn’t mean that I wan…” han stopper og siger så: “What did was it again?”  

 

“Det ved jeg ikke.” gentager jeg langsommere. Han prøver at sige ordene, og til sidst lykkedes det ham.

 

“Good job! Now when people ask you something you don’t know the answer to, you can just say: Det ved jeg ikke.” griner jeg og han nikker. Vi spiser lidt videre og smalltalker resten af middagen.

 

Caspar inviterer mig på is efter middagen og vi finder et lille sted ikke langt fra restauranten.

 

“Do you think you’ll ever stop making YouTube videos?” spørger jeg mens vi venter i køen til is. Han trækker på skuldrene, mens han tænker over sit svar. Han ser ned på mig.

 

“If people keep on watching, I’ll keep on creating.” svarer han og jeg er overrasket over hvor smuk et citat det egentlig er. “I know that someday, people will stop caring what I’m doing, and then I’ll probably stop, but for now, I can’t imagine doing anything else.”

 

“What can I do for you?” spørger en mand med italiensk accent omme bag disken. Jeg vender mig mod disken og kigger på de mange smage. Alle isene er farvet i de samme pastelfarver, som restauranten.

 

"I'll take two scoops. One with caramel and one with strawberry." siger jeg til manden, der med det samme laver min bestilling. Han lægger de to kugler i et grønt bæger, sætter en lilla ske i og stiller den på disken.

 

"Also two scoops for me: one vanilla and one blueberry." siger Caspar til ismanden og tager penge frem, men jeg stopper ham.

 

"No, no, no, no, no! This is my treat," siger jeg og finder min pung. Ismanden stiller Caspars bæger ved siden at mit og jeg giver ham fire pund. Caspar ser forbløffet på mig, men begynder at smile.

 

"You are a strange girl... You know that right?" spørger han og vi begynder at gå. Han lægger armen omkring mig og jeg kigger op på ham.

 

"Yes, I know..." svarer jeg og griner. Vi går hen af vejen og spiser vores is. Himlen er dækket af stjerner og vejen bliver lyst op af gadelamperne, som alle minder mig om starten af den første Harry Potter film.

 

“Did you ever go to Hogwarts?” spørger jeg og ser op på ham. Han smiler for sig selv og spiser en skefuld is, mens han ryster på hovedet.

 

“No… My letter never made it across the atlantic.” Jeg ler og stikker min ske ned i min is.

 

“What a shame.” svarer jeg og han nikker enigt.

 

“I couldn’t agree more.”

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...